De damer, hvis alt I forlanger af mig,
Er hårdt arbejde, søvnløshed, bekymringer, vedholdenhed, og en mave der kan spise alt, så, frygt ikke.
For jeg er jeres mand og hård som en negl!Strepsiades, i Skyerne
En flatus af enorm viden og indsigt i anatomiens og biokemiens luftige univers, presser sig på i mine intestinale gange, og gør sig klar til at eksplodere i et supersonisk diareanfald den 13. og 14. juni.
Bare jeg kan holde mig indtil da.
Ja! Jeg er dybt inspireret af Aristofanes og det skyldes at jeg pudsigt nok finder tid til at læse hans gamle græske komedier her to uger før eksamen. Dumt? Helt sikkert.
Men underholdende er det sørme, og selvom Strepsiades lidelser er over 2000 år gamle, føler jeg alligevel et sært slægtskab med manden.
Hårdt arbejde? I hvert fald på papiret. Søvnløshed? Ja for satan! Bekymringer? De er på vej. Vedholdenhed? Det håber jeg. En mave der kan spise alt? Grænserne rykkes dag for dag – og jeg har i hvert fald fået bekræftet at den kan tåle 16 kopper kaffe på en dag (hvilket vist er en ny personlig rekord).
Så håber og be’r jeg blot til at min skæbne ikke bliver ligeså dyster som hans! Og at det ikke en dag pludselig går op for mig at mit valgte fag er ligeså prætentiøst og fortåget som i stykket.
Men mon dog – og hvis det skulle gå helt galt, så kan man åbenbart komme lidt hurtigere studiet igennem for blot $ 199.
Også tilbage til kaffen…
Skriv et svar