Hjernens legeplads – late-night tanker om søvn

the-science-of-sleep.jpg

Fra Filmen The Science of Sleep

Kl. 00.04 virker som et passende tidspunkt at skrive om søvn på. Jeg er for filosofisk til at gå i seng og for træt til at lave noget konstruktivt.

Om få minutter har jeg tænkt mig at gå over til min seng og lægge mig i de næste 7 timer i en koma-liggende tilstand. Det meste af min normale bevidsthed vil være væk og jeg bevæger mig det nærmeste på døden, jeg nogensinde kommer til at prøve.

Hvem er vi når vi ligger der? Jeg kommer til at spenderer en betydelig del af mit liv i denne tilstand, men jeg har ingen anelse om hvem jeg er, når jeg ligger afslappet og sårbar og venter på at få lov at komme til mig selv igen. Lidt tankevækkende, for jeg kunne egentlig godt tænke mig at lære mig selv at kende på den anden side af bevidsthedskløften. Men også rigtig dejligt.

En fransk filosof ved navn Jean-Luc Nancy har skrevet en bog om søvn – Tombe de sommeil, hedder den. Han skriver at søvnen er &#8220det store nærvær&#8220 – et sammenfald af alt i verden, hvor ting, der ellers udelukker hinanden, eksistere samtidig. Om dagen kan vi skelne ting og tanker fra hinanden. Om natten smelter det hele sammen.

Tanken får mig til at tænke på den autistiske pige, der forklarede ‘hendes sprog’ som værende én stor fortolkning af alt der foregik omkring hende. Lyd, lys, lugte, alle mulige ting som hjernen normalt filtrer fra for os, blandet sammen. Er det det jeg oplever, lige inden jeg falder i søvn?

Der er ingen der kan forklare hvorfor vi sover, men hvis vi ikke får lov til at sove, så går det galt. I studie hvor man har frataget folk deres søvn, begynde folk at få hallucinationer efter 3 døgn uden søvn. Efter flere dage bliver folk paranoide og sindssyge.

Søvnen bevæger sig, i modsætningen til vores vågne tilstand, i et fast mønster. Natten foregår altid efter den samme plan. Vi har et ‘indre ur’ der bestemmer at vi som voksne skal sove ca. 7-8 timer hver dag. Mens vi sover, veksler vi mellem 4 stadier – de meste interessante er den dybe søvn og REM-søvn (rapid eye movement).

Den dybe søvn er dybt (ha!) fascinerende! Ca. 30 minutter efter du har lagt dig, er du i dette stadie. Prøv at forestil dig – du har ingen tanker, ingen bevidsthed og oplever intet. Hjernen lukker fuldstændig ned og bortset fra din krops livsnødvendige funktioner, er du faktisk død.

Søvnen varier natten igennem og efter 4 timer veksler du kun mellem REM søvn og en lettere form for søvn. Din hjerne køre nu på fulde omdrejninger, ligesom hvis du var vågen. Men det er du ikke. Under REM søvnen har du istedet øget aktivering af dine visuelle områder af hjernen og i din hjernestamme. Din krop er generelt ude af kontrol – kropsdele vokser, dine øjne flyver rundt i natten og alt hvad du oplever er ren hjerne-poesi, uden indtryk fra sanser eller afsæt i dine omgivelser.

Peter Lund Madsen, den kendte hjerneforsker, beskriver REM-perioderne som hjernens legeplads. Her kan den gøre lige hvad den lyster &#8220uden at være bundet af sansernes censorat og uden at være underlagt vågenlivets adfærdskonsekvenser.&#8220 Det må være en dejlig form for frihed, for en hjerne der ellers bindes op på tusinder af forskellige indtryk hverdag.

Nu vil jeg i seng.

2 Comments

Staffan 14. februar 2008 Reply

hej mike!
kolla in http://www.dreamviews.com
kanske skulle intressera dej :)

mike 14. februar 2008 Reply

Hey Staffan! Tak for linket, men jeg ved sgu ikke helt om jeg tror på det – jeg mener, kontrol over vores drømme?

Faktisk ved jeg heller ikke rigtig om jeg har lyst til det – synes faktisk tit det er temmelig spændende at ‘se’ hvad hjernen finder på af finurligheder :-) Men okay, hvis man har mange mareridt så er det måske meget praktisk.

Mike

Skriv et svar