Hvis gud er et instinkt, er jeg så syg?

Jeg skal op til førstehjælps eksamen i morgen. Tricket er at vi medicinstuderende gerne skulle kunne redde liv og andet godt når vi færdes væk fra bordfodbold bordet og barerne. Mit problem er at jeg ikke gider læse mere og desuden er høj på kaffe.

Derfor greb jeg Weekendavisen og gav mig til at læse en tilfældig artikel – &#8220Gud er et instinkt&#8220 blev det.

Og sikke et chok jeg fik. Professor i neurobiologi, Dr.med. Albert Gjedde fra Århus Universitet har skrevet artiklen, som handler om Richard Dawkins nyeste bog, &#8220The God Delusion&#8220, som er et frontalt angreb på intelligent design og troende generelt.

I artiklen kommer professoren ind på en af Dawkins hovedpointer, nemlig at religiøse forestillinger ikke kommer fra en almægtig gud, men derimod er et slags instinkt vi mennesker er udstyret med. Han skriver:

&#8220… forestillingen om Gud er et biprodukt af et instinkt, som tilskriver bestemte fænomener, som vi møder i naturen, hensigter og følelser. Dette instinkt er opstået, fordi det øger sandsynligheden for overlevelse, at vi meget hurtigt kan gennemskue intentioner og behov hos rovdyr, byttedyr og fjendlige.&#8220

Og fortsætter:

&#8220Instinktet er i sin grundvold en evne til at forklare begivenheder som et resultat af noget eller nogen, som fordi det eller den, vil noget bestemt med verden og med os.&#8220

Nu er jeg ikke specielt troende. Min egen lommefilosofiske ide er, at tro flytter ansvaret væk fra en selv, og selvom det ikke altid er sjovt at indrømme sine fejl og skandaler, så har jeg alligevel en forestilling om at det er for det bedst. Ligesom det giver mig selvtillid at vide at alt godt, ikke kommer fra en gud … men mig selv.

Ligeledes har jeg bestemt ikke noget til overs for intelligent design eller andre former for arrogance. De religiøse verdensforestillinger har de sidste 1000 år altid slæbt sig selv modvilligt efter videnskaben (jorden er flad, centrum for universet, ect.), og sådan vil det nok også blive de næste 1000 år.

Men ideen om at gud skulle være et instinkt skræmmer mig faktisk.

For hvis gud er et instinkt, er jeg så syg – mentalt – når jeg ikke på nogen måde er religiøs eller spirituel? Burde jeg ikke, på et eller andet plan, have den mindste snert af det instinkt som professoren skriver om?

Og når jeg nu ikke har det, skal jeg så spise en pille der øger blodgennemstrømning i den region af hjernen, hvor gud er lokaliseret?

Nu har intet imod troende mennesker – og måske er der en gud. Jeg er bare ligeglad. Men jeg er ikke ligeglad med at han pludselig er flyttet ind i frontal-lapperne på mig.

Kan du så komme ud Gud!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *