Memory tricks

Okay, jeg vil gerne være bedre til at huske ting udenad, så jeg har undersøgt hvad hukommelse egentlig er for noget og hvordan jeg kan huske bedre.

Årsagen er simpel – vi har fået den dejlige udfordring af fakultet at skulle lære bevægeapparatets anatomi uden af på otte uger. Det er de fleste muskler, knogler plus lidt kar og nerver. Vores forelæser, fornemmer man, er lidt spændt på hvordan det kommer til at gå. Det er vi andre også. Men som en af mine kammerater sagde, da jeg endnu engang takkede nej til fodbold: &#8220Ja okay, det er vel også fair nok – det kan være det er mig du skal skære i en dag.&#8220 God pointe!

Hvor om alt er – her er et par tricks jeg har gravet frem. Hvis du selve har nogle gode tricks, så skriv dem endelig herunder!

Hukommelse består af tre processer – tilegnelse, konsolidering og genkaldelse.

Først skridt på vejen er klart nok selve tilegnelsen. Man sætter sig ned, åbner bøgerne og læser. Ifølge en teori, bliver ny viden først og fremmest gemt i vores arbejdshukommelse – hvis den viden ikke genbrugt, bliver den ikke lagret i vores langtidshukommelse og man glemmer det igen. Først trick er derfor:

Trick nr. 1: Repeter! Når du er færdig med et kapitel, afsnit eller artikel, skal du genlæse det med det samme – enten ved at genlæse det hele, gennemlæse overstregninger eller gennemgå det i dit hoved. På denne måde vil informationer bliver overført til din langtidshukommelse.

Men det er lidt mere kompliceret end så. Psykologi professor George Miller skrev tilbage i 1956 en artikel der hed: The Magical Number Seven, Plus or Minus Two: Some Limits on Our Capacity for Processing Information. Her argumenterede han for at der var en naturlig grænse for hvor meget information og data vi kan opbevare i vores korttidshukommelse inden det gik tabt – og den grænse er ca. 7 enheder for ord og cifre.

Det betyder med andre ord, at det ikke nytter noget ‘bare’ at læse et helt kapitel også gennemgå det igen og igen. Der er nemlig helt sikkert mere end 7 ting du skal huske på. Men frygt ikke – trick nr. 2 hjælper dig på vej:

Trick nr. 2: Sørg for at ‘chunke’ dit materiale godt og grundigt. Fx er det fuldstændig umulig for mig at huske samtlige 20 muskler på underarmen udenad. Men vha. chunking er det let som en leg, når jeg ved at der er: 12 i ekstensor-logen, 8 i flexsor-logen. I ekstensor-logen går de 9 igennem kulisserne, mens 3 bare er på ‘armen’. I flexsor-logen pronerer 2 af musklerne armen, også må de sidste 6 hæfte på hånden. Lyder det sort? Okay her er et andet eksempel som alle kender: telefonnumre! Du husker lettere på et telefonnummer ved at klumpe cifrene sammen i fire to-cifrede tal, end hvis du skulle huske hvert ciffer enkeltvis. Real simpel.

Men selvom man gør det undervejs i sin læsning, så glipper det stadig nogle gange! Og det glipper højst sandsynligt omkring midten af kapitlet. Det skyldes den såkaldt serie-positionseffekt. Typisk vil du nemlig godt kunne huske starten og slutningen af kapitlet, mens informationerne i midten vil ligge fjernt borte – altså en slags u-formet indlæringskurve. Det skyldes at ord omkring midten er udsat for meget ‘interferens’, ligesom din arbejdshukommelse er ved at være fyldt op.

Trick nr. 3: Vær opmærksom på steder du har glemt. Uden at kigge, så prøv for dig selv at skrive underafsnittene i kapitlet ned og kort hvad det handlede om. Kan du ikke huske et afsnit? Så skulle du måske læse det igen.

Hvad sker der egentlig dybt inde i hjernen når man gemmer information? Det ved man stadig meget lidt om, men noget tyder på at neuronerne simpelthen sender nye ‘tråde’ ud som så bliver forbundet med andre neuroner. Check disse to vidunderlige videoer ud, for at se hvordan din hjerne bliver ‘re-møbleret’ hvert sekund:

Der er også hemmeligheden bag næste trick:

Trick nr. 4: Sørg for altid at krydskoble dine informationer. Med det mener jeg at du skal sørge for at din nye viden, bliver koblet sammen med noget du allerede ved i forvejen, eller som du har lettere ved at huske på.
Jeg har lige læst om hoften – lige meget hvor meget jeg prøvede, så blev jeg ved med at glemme hvad fanden selve hofteskålen hed på latin. Jeg kan røbe at den hedder acetabulum. For bedre at huske det, fandt jeg ud af hvad den latinske betegnelse betød – eddike-flaske! Og efter en kort google søgning fandt jeg ud af at også denne svamp var opkaldt efter eddike flasken. Nu er både svampe og eddike koblet sammen med det irriterende ord, og voila – neuronerne i min hjerne har fået flere forbindelser og jeg kan huske det enten ved at tænke på svamp, eddike eller hoften. Prøv det – det virker sgu!

acetabulum-bone.gifvinager.jpg

Tricks nr. 5: Kobbel dine informationer sammen med emotioner. Egentlig er det vel bare en udvidelse af trick nr. 4, men undersøgelser viser at vi husker bedre, når vores viden kobles sammen med noget emotionelt. Nu er det begrænset hvor let det er at koble knogler, muskler og nervebaner sammen med ens emotioner, men her er det den kreative sjæl virkelig får plads til at udfolde sig. Se blot min læsermakkers fantastiske måde at huske håndrodsknoglerne på – palpation med munden! Og han kan dem alle.

For mig selv er det især vigtigt at se noget visuelt for at huske det, så jeg bruger selv en del tid på at tegne de ting vi skal kunne huske selvom det ikke er helt så sjovt som mund-palpation.

Hjernen bruger overordnet set to strategier for at huske: en instinktiv/implicit form og en mere eksplicit form. Den instinktive indeholder informationer der bruges til diverse reflekser og indeholder desuden hukommelsen om procedure, fx hvordan man cykler eller svømmer. Procedurerne kan tage lang tid at lære, men når du først har det, så glemmer du det ikke let. Det eksplicitte form virker umiddelbart som den en trængende studerende som mig, skal have gang i. Den lager nemlig faktuelle oplysninger om personer, steder og vigtigst: fakta om musklers udspring, tilhæftning og funktion! I modsætning til den implicitte form, kræver det en ‘bevidst’ handling, at hente viden frem fra dette hukommelseslager.

Truck nr. 6: Din viden skal være både implicit og eksplicit. Okay, nu bliver det måske lidt langhåret – men selvom man taler om to forskellige former for hukommelse (implicit og eksplicit), så er det min teori at du kommer rigtig langt ved at koble dem sammen. Fx hvis man danser protein-syntesen, som disse dejlige mennesker gjorde på Standford University i 70’ernes USA (du skal ca. 3 minutter ind i videoen, før det sjove begynder). Her koordineres det implicitte med det eksplicitte – og jeg tror aldrig de unge mennesker glemmer hvordan man laver proteiner (det skulle da lige være fordi de var voldsomt påvirket af narkotiske stoffer).

Trick nr. 7: Sov! Ofte. Undersøgelser viser at hjernen har brug for søvn og hvile, for at fungere optimalt. Det rykker jo lidt ved den måde jeg i hvert fald burde læse til eksamen på (mental note: gå i seng senest kl. 3). Og det sætter fornyet fokus på mit største ønske af universitet: et soverum som de har i diverse lufthavne! Kom nu Jens, vi vil ha’ det for satan! Men indtil da kan man jo altid bruge fordybelsesrummet.Jeg håber du kan bruge det til noget – og at du kan huske det hele :-)Soverum

6 Comments

Kristoffer 14. februar 2008 Reply

Har selv rodet lidt med hukommelse og læring dog ud fra en mere populærvidenskabelig indgangsvinkel. Gode råd her omfatter bl.a.:
– Mindmaps hvor man forbinder ord med hinanden på en måde der minder om den måde hjernen associerer på. Nem og effektiv metode.

– Det visuelle trick som du selv nævner. Læste bl.a. om en norsk hukommelseskunstner der var ved at lære sig italiensk. Han forbandt alle verberne med områder og ting i hans hjemby. Der gik så en elv gennem byen og han havde bl.a. det trick at hvis han forbandt det italienske ord til noget på den ene side af elven, ja, så vidste han det var han-køn og selvfølgelig modsat den anden vej. Virker rimelig omfattende på mig men fungerede fint for ham…

– I forhold til at læse noget som man skal huske, kan det være et trick på forhånd at gøre sig klart hvad man vil have ud af det = hvad er det man forsøger at tilegne sig? I mange tekster er det jo sådan at 80% af indholdet står på 20% af teksten og omvendt. Så hvis man på forhånd gør sig klart hvad der er vigtigt så fokuserer hjernen næsten automatisk på det.

– Ligeledes at bruge tid på at gennemskue opbygningen af teksten/bogen. Hvordan er strukturen, rækkefølgen af kapitler og lignende. Evt. starte med at bladre teksten hurtigt igennem for ligesom at forberede sig.

Yes, bare et par forslag herfra :-)

Mike Barnkob 14. februar 2008 Reply

Hej Kristoffer –

Rigtig god pointe med at man skal vide hvad man vil ha’ ud af det!

Det er lidt spøjst med ham hukommelseskunsteneren fra Norge – jeg læste faktisk om en ligende kunstner ved navn Shereshevski der i 20’erne forundrede psykologer ved at have en næsten fotografisk hukommelse. Han kunne eftersigende gengive gamle samtaler næsten ordretret.

Når han skulle huske noget lavede han samme trick som nordmanden, nemlig at han visualiserede alt og forbandt det med et internt billed af hans hjemby.

Senere fandt man ud af at han var synæstetiker, en person der ‘ser’ lyde og stemmer, istedet for at ‘høre’ dem som vi andre gør.

Bogen hedder iøvrigt Hjerneprocesser og er skrevet af Anders Gade der er lektor i ‘neuropsykologi’ ved KU.

Rasmus Underbjerg Pinnerup 14. februar 2008 Reply

Hejsa Mike!

Rigtig interessant blog, du holder dig her! Sidder selv og skal læse til eksamen, og hvilken bedre overspringshandling end at læse medicinerblogs ;)

Det er vældigt fornøjeligt at læse dine små populærformidlinger af medicinske emner, og særligt dette hukommelsesindlæg var interessant, omend jeg ikke forstår, hvad den truck lavede midt i det hele ;)

Thumbs up herfra!

Mike Barnkob 14. februar 2008 Reply

Hehe, ja for mit vedkomne er det at skrive blogindlæg også en dejlig form for overspringshandling :-)

Tusind tak for rosen, det gør mig sgu rigtig glad!

Mike

Hanne 14. februar 2008 Reply

Jeg ved ikke om I så Plan B i fjernsynet? Men her viste det sig at alle lærer forskelligt og at det handler om at finde den måde man lærer bedst på – f.eks. nogle skal have stilhed, andre larm, nogle skal høre musik, andre skal bevæge sig, nogle skal ligge, nogle skal stå – you name it. Hvis man finder den måde man lærer bedst på, vil man også bedre kunne huske – er min teori
Men rigtig gode råd, tak for det

CatharinaHolm 14. juni 2010 Reply

Det er vist en god ide at bruge så mange sanser som muligt… I henhold til Steiner pædagogiken som jeg var “udsat” for en menneskealder siden hjælper det på indlæringen at:
skrive
læse højt
tegne
hihi du kan jo prøve:
skriv “hevosen kavio” og
sig ordene langsomt
tegn en heste hov
I hh til bog om indlæringspsykologi jeg læste engang i halvtresserne/tresserne så skal man gentage indlæring tre gange.
Med “glemsels pauser” mellem indlærings sessionerne
Første gang går glemselskurven stejlt ned
Anden gang hængen materialet ved længere
Tredie gang klinger hukommelsen af det indlærte meget langsomt af.

Min egen erfaring er – er jeg interesseret så husker jeg.
Og hvis det ny stykke information kan passes ind i eksisterende viden – så er det meget nemt at huske. Og bliver hængende. Det er som et net hvor maskerne bliver mindre og mindre jo mere viden om området man fylder på..
hilsen og god fornøjelse med studiet!
Tante Catharina

Skriv et svar