Min hjerne er blind

Lige efter nytår opdagede jeg at jeg ikke længere kunne se noget til forelæsningerne. Irriteret over min krops forfald, gik jeg til min optiker hvor det blev konstateret at jeg var blevet endnu mere nærsynet – fra -2.5 til -3.5.

Min optikker mente det skyldes at jeg læste meget. Gudskelov, tænkte jeg – et tegn fra guderne om at min indsats gjorde en forskel.

Sidste dag havde jeg så den fornøjelse at kigge på forskellige stereooptiske billeder. En god ven af familien, Dave Eisenman, introducerede mig nemlig til et fuldt stereooptiske anatomi atlas fra 1905. I starten af sidste århundrede var det vejen frem for medicinstuderende og man forstår det godt, for billederne er meget realistiske og 3D-agtige.

Stereooptiske billeder giver hjernen indtrykket af dybde ved at vise to ens billeder med en lille forskel i vinkel, således at venstre og højre øje ser to næsten ens billeder. Dette blev opdaget tilbage i 1838 af Charles Wheatstone som efterfølgende lavede verdens første stereoscope, som fungere ved at tvinge det enkelte øje til at se kun et af billederne – hjernen fusionere herefter de to billeder og man ’ser’ dybde.

stereoscope.JPG

Undervejs i min udforskning af billederne, fandt jeg dog ud af at det ikke var alle billeder jeg kunne se i 3D – i nogle af dem var det som om det ene øje ikke ’så’ noget eller blev overtrumfet af det andet, sådan at billedet kun fremstod i 2D.

Dave havde et lille 3D test billede som man brugte til at teste dybde perception ved køreprøver tilbage i 60’erne. Testen gik ud på at fortælle hvilke symboler der fremstod i 3D og hvilke der fremstod i 2D. Jeg kunne ikke se nogen forskel. Men da jeg blev bedt om at gætte, gættede jeg rigtigt i 3 ud af 5 tilfælde.

Mystisk mystisk.

Efter lidt søgen på nettet fandt jeg en side, hvor man kan teste ens stereosyn. Prøv den, den er meget simpel – for mit vedkomne bliver øjet dobbelt, men min finger forbliver som en. Man kan også holde to fingere op i luften i en linie ud fra din næse – den ene finger ca. 30 cm. længere væk end den anden, også skifte fokus frem og tilbage mellem dem. Du skulle gerne kunne se dobbelt i begge tilfælde. Men det gør jeg altså ikke – i stedet ser jeg ved fokus på min fjerne finger, det samme som hvis jeg lukker mit venstre øje.

Fænomenet er åbenbart ikke så sjældent, mange folk er skeløjet eller har et såkaldt ‘dovent’ øje og de har derfor problemer med dybde perception. Der findes også tilfælde hvor musklerne omkring øjet ikke fungere – selv de mindste afvigelser i muskel-styrke fra det ene øje til det andet, kan give problemer.

I mit tilfælde virker det dog mere til at hjernen ‘fravælger’ eller ‘tilvælger’ mit højre øjes syn på tingene. I hvert fald når jeg fokuser langt væk. Det sjove er at jeg åbenbart stadig ‘ved’ hvilke symboler der fremstår i 3D, selvom jeg ikke kan ’se’ det.

Nogle bud på hvad min hjerne gør / ikke gør, inden jeg smutter til optikeren igen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *