Min hjerne er blind

Lige efter nytår opdagede jeg at jeg ikke længere kunne se noget til forelæsningerne. Irriteret over min krops forfald, gik jeg til min optiker hvor det blev konstateret at jeg var blevet endnu mere nærsynet – fra -2.5 til -3.5.

Min optikker mente det skyldes at jeg læste meget. Gudskelov, tænkte jeg – et tegn fra guderne om at min indsats gjorde en forskel.

Sidste dag havde jeg så den fornøjelse at kigge på forskellige stereooptiske billeder. En god ven af familien, Dave Eisenman, introducerede mig nemlig til et fuldt stereooptiske anatomi atlas fra 1905. I starten af sidste århundrede var det vejen frem for medicinstuderende og man forstår det godt, for billederne er meget realistiske og 3D-agtige.

Stereooptiske billeder giver hjernen indtrykket af dybde ved at vise to ens billeder med en lille forskel i vinkel, således at venstre og højre øje ser to næsten ens billeder. Dette blev opdaget tilbage i 1838 af Charles Wheatstone som efterfølgende lavede verdens første stereoscope, som fungere ved at tvinge det enkelte øje til at se kun et af billederne – hjernen fusionere herefter de to billeder og man ‘ser’ dybde.

stereoscope.JPG

Undervejs i min udforskning af billederne, fandt jeg dog ud af at det ikke var alle billeder jeg kunne se i 3D – i nogle af dem var det som om det ene øje ikke ‘så’ noget eller blev overtrumfet af det andet, sådan at billedet kun fremstod i 2D.

Dave havde et lille 3D test billede som man brugte til at teste dybde perception ved køreprøver tilbage i 60’erne. Testen gik ud på at fortælle hvilke symboler der fremstod i 3D og hvilke der fremstod i 2D. Jeg kunne ikke se nogen forskel. Men da jeg blev bedt om at gætte, gættede jeg rigtigt i 3 ud af 5 tilfælde.

Mystisk mystisk.

Efter lidt søgen på nettet fandt jeg en side, hvor man kan teste ens stereosyn. Prøv den, den er meget simpel – for mit vedkomne bliver øjet dobbelt, men min finger forbliver som en. Man kan også holde to fingere op i luften i en linie ud fra din næse – den ene finger ca. 30 cm. længere væk end den anden, også skifte fokus frem og tilbage mellem dem. Du skulle gerne kunne se dobbelt i begge tilfælde. Men det gør jeg altså ikke – i stedet ser jeg ved fokus på min fjerne finger, det samme som hvis jeg lukker mit venstre øje.

Fænomenet er åbenbart ikke så sjældent, mange folk er skeløjet eller har et såkaldt ‘dovent’ øje og de har derfor problemer med dybde perception. Der findes også tilfælde hvor musklerne omkring øjet ikke fungere – selv de mindste afvigelser i muskel-styrke fra det ene øje til det andet, kan give problemer.

I mit tilfælde virker det dog mere til at hjernen ‘fravælger’ eller ’tilvælger’ mit højre øjes syn på tingene. I hvert fald når jeg fokuser langt væk. Det sjove er at jeg åbenbart stadig ‘ved’ hvilke symboler der fremstår i 3D, selvom jeg ikke kan ‘se’ det.

Nogle bud på hvad min hjerne gør / ikke gør, inden jeg smutter til optikeren igen?

12 Comments

Mike Barnkob 15. februar 2008 Reply

Det er næsten for tilfældigt – Fyens Stifttidende har i dag en artikel om stereooptiske billeder på http://www.fyens.dk/article/829228.

Kock 15. februar 2008 Reply

Hej Mike

Det optiske er jo et meget spændende emne.

Nu er jeg jo ikke mester indenfor området, men jeg har da mine egne erfaringer, som jeg kan give videre.

Jeg har det syns problem, at jeg både er langsynet og kortsynet. Altså hvem fan… er det??? Men jeg har omvendt dig ikke de store problemer, når jeg skal se langt for det meste. Som du nævner, så er det som sker, at det ene øje overtager styringen, og reelt ser man kun med det ene øje. Man skal derfor træne sine øjne, for ellers kan det blive så galt at synet bliver dårligere på det “dovent” øje.

Derfor bruger jeg læserbriller, når jeg skal læse meget. Ikke fordi der er så meget styrke i, men fordi der er et prisme i, som “hjælper” øjnene med at fokusere på kort afstand.

Jeg har dog oplevet på det sidste, at jeg ikke har nogen anelse om hvor min golfkugle lander, hvis det er over 150 meter, hvilket er ret noller. Men jeg tror bare, at jeg er blind som en muldvarp. Jeg ved det bare ikke endnu…

Husk at en god optikker er vigtigere end prisen

Mike Barnkob 15. februar 2008 Reply

Hej Kock –

Hehe, både langsynes og kortsynet? Det lyder godt nok forvirrende :) Kan godt forstå du har besvær med golfkuglerne… nu ved jeg godt nok intet om gold, men 150 meter det er sgu da et rimelig godt slag?

Tak for tippet, det kan være jeg skal til at træne mit venstre øje mere – gad vide om min styrke er forkert siden det ikke arbejder helt så hårdt? Hrm.

Rune 15. februar 2008 Reply

Hej Mike!

Jeg tror nu nærmere problemet ligger i en overdreven hang til onani…

Men hvad ved jeg? Går jo hverken på uni eller noget! :)

Mike 15. februar 2008 Reply

Hehe, bliver man blind af det?

Sabrina Gertz 15. februar 2008 Reply

Hej Mike,

For snart et år siden bemærkede jeg, at jeg nærmest blev helt bims i hovedet til en forlæsning, hvor jeg skulle se langt. Efter at have været til nogle uduelige optikere, blev jeg anbefalet en slags øjenlæge (dog bedre uddannet end en sådan) i Slagelse. Han opdagede, at mit venstre øje dominerede mit højre, og at mit højre øje ofte slog fra og drejede ud til siden (så jeg kun så med et øje), når jeg skulle se noget tæt på. Dette var jeg dog overhovedet ikke klar over. Han var meget forbavset, da jeg ikke kunne fortælle ham, hvad der skete, når han kørte kuglen hen i en bestemt vinkel. Han sagde, at jeg ikke kunne se den med det ene øje. Forvirret var jeg!

At mit øje slog fra, når jeg f.eks. skulle læse, var ikke så heldigt, eftersom jeg er nærsynet. Derudover var mit dominerende øje det, hvor min bygningsfejl var værst.

At jeg i det hele taget havde bygningsfejl var faktisk på grund af mine samsynsproblemer. Ellers har jeg altid kunnet se optimalt. Men fordi jeg hele tiden så to billeder af alting (uden selv at være klar over det!), kunne min hjerne ikke kapere det. Så for at give nogle symptomer på, at der var et eller andet galt, fik jeg bygningsfejl. Og så løste hjernen problemet med at se dobbelt ved at slå det ene øje fra. Meget smart funktion faktisk.

At mit øje slog fra, fordi jeg så dobbelt, er der aldrig nogen alm. optikere, der har kunnet fortælle mig. Jeg fik bare forskellige ting af vide for til sidst at få af vide, at jeg nok fejlede et eller andet og skulle gå til læge i stedet for… Det siger en hel del om deres reelle viden ;-) Så hvis nogen af jer har problemer, så kontakt Torben Lange i ClinicC i Slagelse. Det er dyrt – men det værd.

Han løste mit problem ved hjælp af diverse øjenøvelser. Han fortalte mig i øvrigt, at hvis jeg havde været mindre intelligent, ville jeg aldrig have kunne komme igennem uddannelsessystemet. 20 % af befolkningen har dette problem (ifølge Lange).

For mig har øjentræningen og mødet med Torben Lange betydet en stor forandring og en anden måde at anskue verden på. Man finder ud af, at tingene måske ikke helt ser ud, som man forestiller sig.

Så for mit vedkommende skal jeg i gang med at “lære” at læse rigtigt og hurtigt. Det har jeg kun kunnet før med skønlitteratur, da jeg åbenbart har udviklet en mekanisme, hvor jeg blot genkender ordene idet, jeg læser. Så nemt er det dog ikke med faglitteratur, som jeg tiligere ikke har kunnet koncentrere mig om ret længe. Det er jo svært at indlære samtidig med at skulle anstrenge sig med at få sine øjene til at samspille. Det tager meget af ens energi.

Så held og lykke til jer andre. Gør endelig noget ved det. Det er en investering i jeres fremtid ;-D

Med venlig hilsen

Sabrina

Mike Barnkob 15. februar 2008 Reply

Hej Sabrina –

Tak for din historie og at du gider tage dig tid til at skrive den!

Det må være lidt vildt at finde ud af at verden pludselig ser anderledes ud.

Kan du prøve at fortælle mere om de øvelser du skriver om?

Mike

Sabrina Gertz 15. februar 2008 Reply

Hej igen,

Det er meget omfattende at forklare øvelserne – for der er mange. Man deltager en gang hver anden uge i en time hos øjenlægen, hvor han viser de øvelser, man har for hjemme (de skal øves hver dag!), undersøger fremskridt og hjælper en på vej. Han ved præcis, hvor man er henne i forløbet, når han spørger ind til, hvad man ser… De fleste øvelser har direkte forbindelse til øjnene, men der var også et par stykker, der drejede sig om reflekstræning. Det havde vist noget med nervebanerne at gøre.

Øvelserne var mange med bolde, pegepind, lyde, balancebræt (man skal lære at kunne se optimalt samtidig med at man laver andre ting som f.eks. at holde balancen smatidig med at pege på et lykkehjul der kører forskellige veje hele tiden i takt med en lyd. Det er faktisk ret svært, når man ikke kan det i forvejen..), træning af det perifere syn osv…. Man får en mappe med hjem med nye øvelser for hver gang… De er ret nemme i starten, men bliver efterhånden så sværre, at det kræver en utrolig selvdisciplin. Mange af øvelserne troede jeg aldrig, jeg kom til at lære. Som f.eks. at dreje begge mine øjne indad for at kigge på min næse. Det tog rigtig lang tid at lære, og kostede mange tårer i min utålmodighed og arrighed!

Se mere på http://www.clinicc.dk/synstraening.php

Med venlig hilsen

Sabrina

Lars 19. januar 2013 Reply

Tak fordi I deler jeres historier. Blot til info så er Torben Lange nu at finde på http://www.slagelsesynsplejeklinik.dk/

Carina 13. april 2008 Reply

Jeg læste for nyligt en artikkel vist nok i avisen om en dansk blind dame som var helt blind men som alligevel kunne gætte hvilke symoler som blev vist for hende.
Jeg kan self. ikke huske hvad fænomenet hedder, men det er da interessant!

Mike Barnkob 17. april 2008 Reply

Hej Carina, tak for artiklen, den er bestemt interessant!

Skriv et svar