Yasmin feber

yasmin.jpeg

I går bragt TV2s Dags Dato et indslag om p-pille præparatet Yasmin, som de beskyldte for at være skyld i et langt større antal blodpropper end andre p-piller. I dag er aviser og politikere ved at koge over i Yasmin-feber.

Jeg så udsendelsen sammen med min roommate som tilfældigvis er journaliststuderende og indslaget gav anledning til en heftig diskussion. Nok mest om formen på selve programmet men også om Yasmin nu var så farligt igen.

Form
Form først: musikken! Det irriterer mig grænseløst at der producenterne absolut skal peppe det hele op med dyster og mørk underlægningsmusik, for at understrege at det her altså er skidt. Det er for jo satan ikke en gyser eller et propaganda program fra DDR tiden.

Dernæst den ulykkelige historie om Louise der har fået en blodprop pga. p-piller. Det er simpelthen for meget. Misforstå mig ikke, selvfølgelig er det synd for hende. Men interviewet er overdrevet følelsesporno, og ikke den slags der hverken fortørner eller glæder mig. Det er bare ulækkert.

Gennem hele indslaget primer speakeren desuden hvert indslag – det er vel egentlig meget normal, men jeg synes det er vildt underligt at det er nødvendigt at starte et interview med overlægen fra Esbjerg, ved at speakeren fortæller hvad lægen mener. I selve interviewet siger lægen intet af det speakeren lige har sagt.

Her kommer mine roommate til hjælp – det er åbenbart almindelig praksis at man som journalist vælger de stykker af interviewet der er ‘bedst’ og så genfortæller alt andet vigtigt i et ’speak’. Okay, fair nok – 1-0 til journalisten.

Til sidst i programmet har interviewes Doris Stenver fra Lægemiddelstyrelsen. &#8220Hvorfor har I ikke gjort noget?&#8220 lyder det anklagende og Doris Stenver svare flot med forklaringer om forskellige undersøgelsers epidermologiske opbygning og at der ikke umiddelbart er noget der tyder på at Yasmin skulle være farligere end andre p-piller. Hvorefter studieværten drejer sig om, konkludere at Doris Stenver stoler på industrien, og viser en graf hvor ‘andre p-piller’ får 1,1 og Yasmin går 3,5 (hvis jeg husker korrekt).

Her hopper kæden fuldstændig af for mig – 3,5 hvad? 1,1 hvorfor noget? Er det procent? År? Det er bare underligt, men man forstår på studieværtens alvorlige miner, at dette skam er meget meget skidt. Her må min roommate give mig ret – det er sgu lidt bizart. 1-1! Den forargede medicinstuderende har udlignet!

Indhold
Men nok om form – er Yasmin virkelig farligt?

Ja for satan! Ligesom alle andre p-piller, giver det øget risiko for blodpropper. Risikoen er vist ca. 0,6 blodpropper hvis du tager &#8220normale&#8220 pillerne i 100 år (hvis jeg husker korrekt). Spørgsmålet er jo så om Yasmin, der er et relativt nyt produkt, giver flere eller færre blodpropper?

Dags Dato’s hollandske ekspert Fritz Rosendaal, siger at hans laboratorieundersøgelser viser at Yasmin giver klumper i blodet.

Han har dog ikke noget ‘ordentlig’ data der bekræfter hans mistanke, hvilket står klart i hans citat:

“For første gang er der kliniske data om mennesker, der bliver syge og det bekræfter vores mistanke om at der muligvis er noget galt med Yasmin.”

http://nyhederne.tv2.dk/dagsdato/article.php/id-7148855.html

Det interessante er jo her at det er TV2’s data han kigger på. De data er desværre ikke tilgængelige på deres hjemmeside, men man får et indblik i hvad de har søgt efter:

P-pillen [Yasmin] har nemlig en markedsandel på 11 procent. Det vil sige, at Yasmin burde kunne forbindes med omkring 11 procent af alle de sager, som danske læger indberetter til Lægemiddelstyrelsen, når de har en mistanke om, at p-pillen er skyld i alvorlige bivirkninger. Men Dags Dato har fået aktindsigt i lægernes indberetninger til Lægemiddelstyrelsen. Og TV 2s opgørelse viser, at Yasmin kan forbindes med 20 % af alle indberettede blodpropper – og op mod 27 % af samtlige indberettede bivirkninger.

Det virker jo umiddelbart tilforladeligt, hvis man stoler på at TV2 har lagt tallene rigtigt sammen – Yasmin har 11 % af markedet, men 20 % af alle indberettede blodpropper. Ergo er det farligt.

Jeg tror dog ikke det er helt så simpelt igen.

For det første fordi unge førsteårs brugere af p-piller generelt har en meget større risiko for blodpropper, end kvinder der har brugt p-piller i flere år. Da Yasmin er et relativt nyt produkt, der tilmed har andre fordele, kunne man sagtens forestille sig at lægerne i højere grad har valgt at anbefale dette frem for de ældre piller. Hermed er Yasmin brugere et yngre segment der naturligt har større risiko for blodprop, og derfor er de overrepræsenteret.

Dernæst står en række faktorer hen i det uvisse omkring de mennesker der har været så uheldige og få en blodprop – alder, helbred og andre faktorer skal regnes med, hvis man vil have et ordentligt resultat. Ting som givetvis ikke er med i TV2s optælling.

Men hvad siger det medicinske orakel, Pubmed.org? Yasmin indeholder Drospirenone, som dets aktive komponent.

Den første artikel der springer i øjne er en stor europæisk undersøgelse, foretaget af medicinal virksomheden selv. &#8220Der er ingen øget risiko&#8220 konkludere den. Men selvom den ser tilforladelig ud, så må man alt andet lige være skeptisk når firmaet bag selv har betalt for undersøgelsen.

Den næste er fra Thailand – her har man kigget på 100 kvinder over 6 måneder og ikke fundet nogen ændring i hjerte rate, blodtryk og andre faktorer. Konklusion: et sikkert produkt uden sideeffekter.

Den næste er fra Chicago: ingen sammenhæng mellem Yasmin og øget antal blodpropper.

I en undersøgelse fra Michigan argumentere forskerne ligefrem med at Drospirenone er med til at sænke hyppigheden af hjertekarsygdomme hos p-pille brugere.

I programmet omtales en stor engelsk undersøgelse som skulle vise at produktet er farligt, men den har jeg desværre ikke kunne finde. Faktisk kunne jeg ikke finde en eneste undersøgelse der var dissideret negativ, men jeg søgte heller ikke særlig længe.

Bedøm for dig selv.

Men hvis man ikke vil bruge pillerne kan man jo altid bruge et kondom – eller få en abort. I Norge steg aborttallet voldsomt (op til 36 % i perioder) blandt yngre kvinder i månederne efter en liggende debat tilbage i 1995.

Alt i alt har jeg svært ved at se at de udtalelser Fritz Rosendaal og overlægen fra Esbjerg kommer med, berettigere sådan en feber-stemning som har bredt sig blandt andre aviser og politikere i dag.

Måske de skulle gå til lægen og få nogle piller.

14 thoughts on “Yasmin feber

  1. TV2 har sørme lagt tallene ud (kræver Excel)!

    På deres hjemmeside kan man se at 443.673 tog p-piller i 2006.

    Af dem var 10,7 % Yasmin brugere (ca. 48.000) og af dem fik 18 en blodprop.

    Efter lidt regning giver det 37,5 blodpropper pr. 100.000 kvinde år, hvilket vist – uden at jeg ved alt for meget om det – understøtter det virksomheden selv siger og skriver.

    Iøvrigt interessant med professoren fra Rigshospitalet – han kalder det jo ligefrem en skræmmekampagne, så det kan være han er enig med mig i at programmet har nogle, skal vi sige, æstetiske problemer såvel :)

  2. En helt anden side af sagen er vel, at i disse moderne tider er P-piller altså ikke den eneste mulighed!
    Der er masser af gode tilbud til dem der gerne vil undgå at fylde sig selv (og vandmiljøet)med kunstige østrogener. Med alle de bivirkninger som det medfører for begge parter …

    P-plaster, P-stav, P-ring, indsprøjtninger og god gammeldags spiral… osv. osv.

    P-piller er vel bare det mest kendte …

  3. Det er rigtigt – men det er i meget små mængder, og P-plastret samt P-ringen virker kun lokalt. (Derfor går det ikke at sætte plasteret på skulderen, det skal sidde et sted i området under buksekanten)

    Man FORMODER at en del af de bivirkninger som der er ved klasiske P-piller hvor hele kroppen får en dosis hormon, kan undgås ved at vælge en af de andre muligheder…

    Men, ja der er stadig hormon i…

  4. Tja…

    Der er vist tre plastre i en “pakke”, og så skifter man det en gang om ugen. Så det er nemt!

    Mht. P-ringen, så opfatter mange det vist som mere bøvlet – det ligner vel nærmest ringen fra et klassisk pessar, og det tror jeg virker lidt for indviklet for mange.

    P-staven indsættes i overarmen og frigiver også kun ganske lidt hormon sammenlignet med den dosis man får ved piller. Men her er der altså ikke tale om en kun lokal virkning, på trods af at dosis er meget mindre.

    Der findes også en hormonspiral, som godt nok mest bruges af kvinder omkring overgangsaldren (den koster også omkring 1300kr, måske er det derfor!), men konceptet er det samme – lokal virkning.

    Så, der er kun klassisk kobberspiral tilbage hvis man vil beholde kontrollen over sin egen krop.

    Jeg at der er en del overtro forbundet med de forskellige metoder. Rygter om graviditeter på trods af alle forholdsregler dukker ihvertfald straks op når snakken kommer omkring et alternativ til P-piller. Mange vælger at leve med bivirkningerne fra P-pillerne, det er jo aldrig til at vide om nedtrykthed, vægtøgning osv. skyldes piller eller andre faktorer.
    Så er der selvfølgelig blodpropperne, og dem opdager man jo nok hvis de kommer…

    Så svaret må være: Der hersker nok en bred uvidenhed om mulighederne – og en hel del overtro!

    Rikke

  5. Til Rikke

    Det du skriver er ikke helt rigtigt.
    P-piller, p-ring og p-plaster virker præcis på samme måde. Koncentrationen af østrogen + gestagen i blodet (som er de aktive stoffer i disse præperater) skal nå et vist niveau for at de forhindrer, at man får børn. Der er ikke nogen af disse præoerater der virker lokalt.
    Iøvrigt så er det noget sludder det du siger om miljøet. Prøv lige at regne ud hvor meget hormon der er tilbage i de p-plastre/p-ringe du kyler i skraldespanden

    Hilsen

    Pia

  6. Citat fra indlægget “Men hvis man ikke vil bruge pillerne kan man jo altid bruge et kondom – eller få en abort”.
    Nu er alt jo ikke sort og hvidt. Man kan jo rent faktisk godt være allergisk overfor kondomer. Jeg var selv Yasmin bruger og jeg har skam hørt masser af eksperter sige både for og imod, men jeg har valgt at skifte da jeg ikke vil lade tvivlen gå ud over mit helbred. Jeg ville skam gerne smide p-pillerne i dag, men kan man ikke bruge kondom synes jeg ikke alternativerne er særligt gode – jeg har skam haft en snak med lægen. Jeg har nu fået en p-pille uden det stof Yasmin indeholder som ifølge nogle læger skulle give øget risiko for blodpropper. Jeg er helt med på man ikke skal lade sig styre af medierne og jeg var også meget skeptisk over indslaget som til tider virkede useriøs, men igen er der noget om snakken vil jeg ikke udsætte min krop for det længere.

  7. Kære Pia,

    Ja, der er hormon i både P- plaster og P- piller og P- ringen.

    Men hormonmængden er altså mindre i P-ringen, og jeg har ladet mig fortælle at det også er gældende for plasteret! Det er i hvert fald sådan jeg har forstået det – men det er muligt at du har din viden fra andre kilder.

    Du har ret i, at det måske ikke var helt korrekt hvad jeg tidligere skrev med hensyn til plasteret. Jeg kan se på bla. denne hjemmeside, at man faktisk kan sætte det flere steder på kroppen. At jeg tidligere skrev noget andet, bunder i at jeg selv har undersøgt sagen ret grundigt, for at finde det jeg mener passer bedst til mig – og, det var den vejledning jeg fik af min læge. Jeg en veninde som har brugt plasteret, hun gjorde sig den erfaring at “det ikke helt kørte stabilt” hvis plasteret kom for langt fra området – men, det kan jo være et enkeltstående tilfælde…

    http://www.abortnet.dk/Default.aspx?ID=888
    (ikke at denne hjemmeside er den bedste, den stod først da jeg googlede..)

    Og, med hensyn til vandmiljøet…
    Så er her en rigtig god artikel, som forklarer en lille del af det…

    http://www.ecocouncil.dk/global/global_okologi_2006/nr1_2006_laegemidler.pdf

    I grove træk, så handler det om at der blandt andet er stor forskel på hvordan hormonet indtages. Hvis det indtages oralt, er det ikke alt der indtages som vil blive optaget af kroppen, hvorfor en del af hormonet udskilles som affaldsstoffer. Desuden vil kroppen slet ikke få brug for alt det hormon som optages i blodbanen, hvorfor også det udskilles fra blodbanen som affaldsstoffer.
    Her er det så at det havner i vandmiljøet, for det forsvinder selvsagt ikke af en tur igennem rensningsanlægget. Eller fordamper op i den blå luft.
    Mange medikamenter med hormonindhold har den virkning, det er ikke kun P-piller.

    I vandmiljøet er der eksempler på at østrogen har haft effekt på hanlige individer, således at de blandt andet udvikles til at blive hermafroditter – hvilket jo kan gøre det ret kompliceret at videreføre slægten.

    Se også P-plaster vejledningen på ovenstående hjemmeside. Man råder til at smide plasteret ud indpakket i den oprindelige emballage for (af en eller anden grund) at forhindre for store skader på miljøet.

    Jeg håber at ovenstående gav lidt mening, og jeg er ked af at have forklaret mig dårligt tidligere.

    Hilsen Rikke

    Ps: Biologistuderende (!)

  8. Hmm problemet er vel ikke at journalisterne påpeger et problem, men at de overser den komplekse sammenhæng problemet har med andre problemstillinger.

    Typisk er det at fokuset på yasmin sker på bekostning af en del andre problemer der følger med når kvinder skal tage så vigtige beslutninger som der er tale om i denne forbindelse.

    Her vil jeg gerne påpege problemet med at markedet for medicinalprodukter i høj grad står for at kontrollere sig selv…. Hvis de berørte kvinder skal have et reelt valg behøver de pålidelig information.

    Hertil kommer så problemet med at når pålidelig information er tilgængelig druknes den i “støj” fordi vi skal trækkes med at enhver idiot i ytringsfrihedens navn kan fremsætte påstande om dette og hint i medierne og de fleste journalister søber skidtet i sig så længe det sælger.

    Konsekvenserne bliver at kvinder som dem der har ressourcer til at deltage eksempelvis her sandsynligvis også har overblik over hvilken løsning der er den bedste for dem og fanden tager de sidste…….Go’ sommer

  9. I Danmark steg antallet af aborter kraftigt i de første måneder efter denne Yasmin sag.
    Men nogle merner måske at det er ikke er risiko ved den slags?.

    Piger tænk jer dog om!.

  10. 1) P-ringen er virkelig en genial opfindelse. Er selv glad bruger, og den er meget nem at sætte op, og man skal ikke huske at tage den hver dag, da den skal sidde i 3 uger, og den generer ikke mens man har sex :) Kan absolut anbefales!

    2) Havde en veninde der fik en dyb depression pga p-pillen Yasmin, en depression som i øvrigt holdt op lige efter hun stoppede med pillerne. Hun undersøgte sagen nærmere, og fandt frem til side med lister af problemer/konsekvenser i forbindelse med Yasmin: især depression (som havde ledt til selvmord!) og blodpropper var tydeligt repræsenteret i forhold til problemer ved andre typer p-piller.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *