Hvad er autisme?

22. januar 2010: Dette indlæg ses af enormt mange og afføder også mange spørgsmål per mail, hvilket jeg selvfølgelig intet har i mod. Spørgsmål af mere personlig karakter vil jeg dog på det kraftigste anbefale tages op med egen læge.

Der skrives en hel del om hvad der skylder og kan afhjælpe autisme disse dage. Men vores viden om autisme er begrænset. Her kommer et lille sammendrag af, hvad vi ved om autisme, og et indblik i en ganske særlig verden.

hvad-er-autisme-pic1.jpg
En ung dreng med autisme, der har lagt hans legetøj op på linie. Kilde.

Autisme opstår pga. udviklingsforstyrrelser i hjernen i børns tidlige år. Der findes ingen biologisk måde man kan ‘teste’ for autisme på, så man diagnosticerer sygdommen ved en undersøgelse hos sin lægen.

Autisme er karakteriseret ved:

  • en (for os) abnorm social adfærd, der betyder at barnet ikke reagerer opmærksomt på stimuli
  • svækket kommunikation, hvor verbalt sprog ofte er begrænset eller væk
  • ensartede interesser og i nogle tilfælde opførsel der tilsyneladende gentages igen og igen.

Typisk vil forældrene opdage at deres barn ikke reagerer på non-verbal kontakt – det kan gælder øjnekontakt, ansigtsudtryk og kropspositurer – samt virker ‘indelukket’. De fleste børn bliver diagnosticeret inden de er 24 måneder gamle.

Hvor mange har autisme?

Autisme blev først beskrevet tilbage i 1943 af en Leo Kanner. Men det var først i 1980’erne og 1990’erne at vi rigtig begyndte at diagnosticerer  autisme. Op gennem 90’erne steg mængden af børn med autisme markant – fra 0,5 tilfælde pr. 10.000 nyfødte, til 4,5 tilfælde pr. 10.000 nyfødte i år 2000.

Hvorfor? Der har der været temmelig meget debat om – al fornuftig forskning peger dog på, at vi simpelthen er blevet bedre til at detekterer det. Øget opmærksomhed, forskning og bedre viden, er alle faktorer der har gjort at man blev bedre til at opdage sygdommen.

Siden år 2000 har hyppigheden være konstant ved 0,4 % af alle nyfødte. Det er dog hovedsagligt drenge der får autisme, med 3,5 gange så mange drenge som piger. Videnscenter for Autisme mener at der ca. er 30.000 danskere med autisme.

Hvordan kommer autisme til udtryk?

Autisme kan komme til udtryk på mange forskellige måder, og folk med autisme, kan være alt fra universitets professorer til svært handicappede. Helt grundlæggende opdeler man autisme i ‘infantil autisme’ og Aspergers syndrome.

Psykiatrifonden siger:

&#8220Autisme og Aspergers syndrom kan opfattes som forskellige grader af den samme grundlæggende udviklingsforstyrrelse, hvor hovedsymptomet er, at barnet (og senere den unge og voksne – som regel er det et livslangt handikap) har vanskeligheder med socialt    samvær og kontakt til andre mennesker.&#8220

Aspergers syndrome er langt den mest hyppige form for autisme – ca. 0,3 %, dvs. 1 ud af 300, nyfødte fødes med en grad af Aspergers. De har i langt højere grad almindelig sprog udvikling og intelligens. Størstedelen af børn med infantil autisme betegnes som mentalt retarderet. Her skal man dog huske at der er meget stor forskel i hvordan den enkelte er påvirket af sin autisme. Man kalder derfor også autisme en spektrumtilstand.

Autisme vil typisk komme til udtryk gennem vanskeligheder ved socialt samspil. Børn har mindre øjnekontakt, kigger mindre på andre, og efterligner ikke deres forældre så meget som forventet. I modsætning til hvordan man kunne tolke denne adfærd, så betyder det dog ikke at autistiske børn foretrækker at være alene.

Autister kommunikerer i højere grad gennem fysisk kontakt, tegninger og andet, mens sproget kun udvikles tilstrækkeligt til daglig dags kommunikation ved 2/3 af dem. For lidt over et år siden skrev jeg om en pige ved navn Amanda Baggs, der forklare det således:

… my language is not about designing words or even visual symbols for people to interpret. It is about begin in a constant conversation with every aspect of my environment reacting physically to all parts of my surroundings.

Mange er også involveret i ritualistisk opførsel, hvor den samme aktivitet gentages igen og igen. Opførsel hvor bestemte regler følges og bestemt mønstre gentages synes også ofte.

hvad-er-autisme-pic2.jpg
Gentagende opførsel kan være et tegn på autisme. Kilde.

Endelig er det mit eget indtryk at mange er tiltrukket af det vedvarende – forandring virker skræmmende, måske fordi man kan føle man mister kontrollen. Ved at holde noget konstant, fx ved ikke at sige noget eller nægte at blive afbrudt eller stillet spørgsmål, risikerer man heller ikke at begive sig ud i det usikre.

Hvorfor får man autisme?

Det korte svar er, at man ikke ikke helt ved det.

Det lange svar, er at det skyldes komplekse udviklingsforstyrrelser i barnets hjerne, hvor mange forskellige faktorer kan spille ind. Gennem de sidste 50 år er der kommet overvældende beviser for at autisme er biologisk og i høj grad er genetisk betinget. Det skyldes ikke dårlige forældre, emotionel frarøvelse eller hvordan et barn opdrages.

Som med mange andre genetiske dispositioner, så skyldes udviklingsforstyrrelsen ikke bare ét gen. Der er mange forskellige gener involveret og man ved endnu ikke præcis hvilke det er. Det betyder også at man ikke kan ‘screene’ / undersøge om barnet fødes med dispositioner for at få autisme, ligesom man fx kan screene for Down’s syndrome.

I en undersøge fra 2007 pegede forskere på at forældrenes alder, og om moderen er født uden for Europa eller Nordamerika, alle er faktorer der spiller en rolle.

Derudover er der en række stoffer, som generelt påvirker barnets udvikling negativt – det drejer sig om pesticider, og stoffer man klassificerer som ‘teratogene’. De er som regel ulovlige eller skarpt reguleret.

Disse årsager, er altså alle nogle der påvirker barnet inden, det er født! Det er en vigtig pointe, for der er i de senere år kommet en lang række alternative forklaringer, der påstår at autisme først opstår efter barnet bliver udsat for bestemte ting.

Den mest kontroversielle er teorien om at børn får autisme efter at være blevet vaccineret. På trods af et ufattelig antal undersøgelser der viser at der ingen sammenhæng er, er der stadig nogle der udnytter dette falsum til at sælger bøger og skabe opmærksomhed. Det er super dumt, for det har betydet at mange forældre fravælger at vaccinerer deres børn, og dermed udsætte dem for sygdomme der kunne være undgået. Update: Lægen Andrew Wakefield der tilbage i 1998 fremsatte påstanden om at vacciner kan lede til autisme, indrømmer nu at han aldrig havde beviser herfor.

Kan man helbrede autisme?

Det siger sig selv, at det er svært at helbrede noget vi ikke forstår tilstrækkeligt. I dag er det ikke muligt at ændre de neurologiske processer, der er opstået.

Til gengæld findes der en lang række af forskellige behandlingstilbud til familier med børn, der er autistiske. Mange involverer intensiv træning med både familien og barnet og tilstræber at skabe en normal hverdag for hele familien.

Der findes også mange forskellige forslag til diæter, der påstås at ændre barnets opførsel. Ingen er dog bevist at virke.

Her kommer vi også ind på den mere etiske side af emnet – for jo mere jeg læser og høre om mennesker med autisme, jo mindre sikker er jeg på at det skal opfattes som en ‘sygdom’ der skal ‘helbredes’. Det er en svær diskussion, og ikke en som jeg har nogle faste svar på.

Anbefaldesværdige hjemmesider:
http://www.researchautism.net/pages/welcome/home.ikml
http://www.psykiatrifonden.dk/sygdomme/fakta/autismeogaspergers.html
http://www.autisme.dk/

Kilder:
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/dispomim.cgi?id=209850
http://pediatrics.aappublications.org/cgi/reprint/112/3/604
http://en.wikipedia.org/wiki/Autism
http://en.wikipedia.org/wiki/Epidemiology_of_autism
http://www.sundhedsguiden.dk/article.aspx?categoryId=1150&article=1909
http://www.nlm.nih.gov/medlineplus/ency/article/001526.htm

3 Comments

Bjørn Nielsen 5. oktober 2008 Reply

“Det er super dumt, for det har betydet at mange forældre fravælger at vaccinerer deres børn, og dermed udsætte dem for sygdomme der kunne være undgået.”

Jeg er selv vokset op med forældre som benytter alternative behandlingsmetoder. Selv om jeg har kendskab til en svært autistisk pige hvor forældre og bekendte er overbevist om at det skyldes en vaccine som baby, så er den mest almindelige forklaring jeg har hørt for at undgå vacciner, at sygdommene (især børnesygdommen) er med til at styrke immunforsvaret. Og det siges (jeg vedkender fuldstændigt udokumenteret) at børn der har haft de fleste børnesygdomme i høj grad kan gå igennem resten af livet uden sygdomme.

Har du nogle gode argumenter for at dette er fuldstændig forkert?

Mike Barnkob 5. oktober 2008 Reply

Hej Bjørn –

Det synes jeg egentlig er dejligt, for det andet argument (det med at vacciner kan give autisme) synes jeg meget lidt om.

Men tricket med ikke at vaccinerer, lykkes altså kun hvis man sikre at ens barn får alle børnesygdomme – hvis ikke det sker og de istedet får sygdommen som voksen, så kan sygdommen være livsfarligt.

Desuden skal man ikke tage fejl af, at ikke alle børn overlever børnesygdommen – hvis 1000 børn får mæslinger, dør 0,2 af dem, 10 får neurologiske problemer og 14 får respiratoriske lidelser. Og det er altså kun mæslinger jeg snakker om.

Et eksempel fra Ugeskrift for Læger:

I 1987 blev MFR-vaccinen introduceret i det danske børnevaccinationsprogram, i øvrigt som det sidste land i Europa. Mæslinger er en meget smitsom sygdom, hvorfor stort set alle børn indtil da havde haft mæslinger, før de startede i skolen. Før 1987 døde 5-6 børn af mæslinger i Danmark om året, og 10-15 børn om året fik varige mén efter komplikationen mæslinge-encephalitis. Efter 1987 er der ikke registreret dødsfald af mæslinger i Danmark, og der er heller ikke registreret børn med varige mén efter mæslinge-encephalitis.

Desuden er målet ved vaccinationer ofte også at udrydde sygdommen, som man fx har gjort ved polio og kopper. Det kan kun lade sig gøre hvis alle vaccineres og man arbejder kollektivt sammen om det (hvilket betyder at 95% af alle børn skal vaccineres). I 2002 udbrød mæslinger her i Danmark, men heldigvis døde ingen – helt så heldige var de ikke i Italien samme år, hvor de havde estimeret 24.000 tilfælde, og der blev rapporteret om tre dødsfald, 13 patienter med encephalitis, og 63 patienter var indlagt med nedre luftvejskomplikationer.

Jeg har ikke umiddelbart kunne finde svar på om børn der får børnesygdommen (men altså ikke vaccinen) får færre sygdomme resten af livet – men chancen for at barnet overlever er altså større hvis de får vaccinen.

Et let argument kunne derfor være at de der overlever børnesygdommene uden vacciner, simpelthen bare er mere ‘kamp-dygtige’ – men jeg har ingen gode argumenter for det (fordi det er let at spekulerer, men svært at finde sammenhænge uden at blande andre faktorer ind i det).

Til gengæld synes jeg der er masse af gode argumenter for at anbefalde vacciner generelt.

Anette Pedersen 14. april 2011 Reply

Hvorfor går man så vidt når det gælder styring af børns opmærksomhed og indførsel af teknologiske hjælpesystemer.
Det er ganske unødvendigt at bruge krav om imitation og tvang i forbindelse med indlæring.

Skriv et svar til Anonym Annuller svar