Sæd: celler der ved hvad de vil

Foråret er på vej og der er amoriner i luften! Det betyder forhåbentlig mere kropslig og fysisk omgang med det modsatte køn – så hvilket bedre tidspunkt end nu, til at skrive lidt om sæd på?

Sædceller helt tæt på
Sæd – perfekt sammensætning af fart, form og indhold!

Det mandlige sæd er en forunderlige størrelse – på trods af dets ringe størrelse (bare 0,006 cm.), besidder det stort potentiale, og er en nødvendighed for vores races kontinuerlige overlevelse.

Derfor kan det heller ikke overraske, at sæd er intet mindre end et sandt biologisk vidunder – en perfekt sammensætning af fart, form og indhold! En celle der ved hvad den vil.

Det er også nødvendigt. Det er ingen let sag at begive sig rundt i de kvindelige kønsorganer, og hvis man ikke skal føle sig som Alice i Eventyrland, så kræver det omhyggelige forberedelser.

Sæd dannes i testiklerne

Derfor tager det også godt og vel 74 dage for de mandlige testikler at producerer en sædcelle. Når det går op for én, kan man godt føle sig lidt skyldig – her har man gået og sløset det væk, også viser det sig sørme at kroppen faktisk har brugt lang tid på at lave det. Sikke noget.

I starten af de 74 dage dannes og plejes de begyndende sæd-celler først i de egentlig testikler. Her er millioner af sædproducerende kirtler, der hver danner en lille ‘lagune’ hvor de sender de færdige celler ud i. Og produceret bliver der – omkring 4 millioner i timen fra hver testikel! Til sammenligning producerer kvinden kun ca. 400 befrugtbare æg, i løbet af et helt liv!

Sædceller produceres i de mandlige testikler
De første stadier til sædcellen begynder yderst i kirtlen – efterhånden som de modnes, rykker de ind mod midten, for til sidst at ende i lagunen i midten.

En sædcelle bliver skabt ud fra en stamceller, der har ligget i testiklerne siden man var et lille foster på omkring 5 uger gammel. Disse stamceller – sædcellernes fædre, så at sige – begynder at dele sig når man kommer i pubertet, og producerer på denne måde mange milliarder sædceller undervejs. De celle der skabes af stamcellerne, deler sig mange gange igen, og undervejs bliver det oprindelig DNA mixet godt og grundigt – det færdige resultat er en masse celler, der er genetisk anderledes end den stamcelle de kom fra. Fordi det er tilfældigheder der afgøre hvordan DNA’et bliver mixet – og fordi DNA er så langt – så er der ikke to sædceller der er 100 % genetisk ens.

Og nu vi snakker genetik: hver sædcelle indeholder kun halvdelen af det DNA, der skal til for at skabe fungerende liv. Den anden halvdel ligger og venter over i æg-cellen hos den heldige ovulerende kvinde. I sædcellen ligger der desuden enten et X eller et Y kromosom, som er den samling DNA der afgøre om det kommende barn, bliver en dreng eller en pige – X for piger, Y for drenge. Det er altså alene mandens sæd der afgøre om det bliver en dreng eller pige. Jeg skriver dette fordi jeg engang oplevede en amerikansk professor skælde sin kone ud, fordi hun ikke kunne give ham en dreng – temmelig trist at være gift med en der både er dum og et røvhul.

Sæd modnes i bitestiklerne
Sædcellen skal igennem frygtelig meget, før den er helt parat – mere nøjagtigt et 5 meter langt rør, krøllet sammen i de mandlige testikler!

Men tilbage til det vigtige! Der er nu gået 50 dage, men vores kære ven er ikke kampdygtig endnu. Han kan nemlig ikke bevæge sig. Sædcellerne bliver derfor transporteret fra lagunen i testiklerne og igennem – og hold nu fast! – intet mindre end et 5 meter langt rør, der ligger ved siden af testiklen i det mandlige scrotum (altså pungen)! Det er ren handicap OL, og for en lille fætter på 0,006 cm. uden ben, er det noget af et maratonløb at komme ud på. Turen tager også 14 dage, men i løbet af de dage har sæd-cellerne også udviklet flotte, sexede haler, så de kan begynde at bevæge sig.

Klar til aktion!

Men så går det ellers også stærkt – efter sammenleje (som jo kun må ta’ mellem 7 og 13. minutter åbenbart), transporteres sæden op gennem sædlederen, gennem prostata og ud gennem kalorius – spastiske sammentrækninger i sædlederen gør at sæden sprøjtes op i den kvindelige vagina med betragtelig fart.

Et sted mellem 150 til 600 millioner sædceller skydes af sted, sammen med en god portion af andre stoffer, som skal nære og beskytte dem i det fremmede klima. Øjeblikket de kastes ud, begynder de at svømme – torpedo-style – vildt og voldsomt, i hvad der bedst kan beskrives som en hvirvelstorm i Vesterhavet. Kvindens uterus laver nemlig kraftige kontraktioner, for at hjælpe vores små venner på vej. Det siger sig selv, at det kræver sin celle at overleve den tur.

Blot 5 minutter efter er ræset over, og ca. 50 til 100 af de bedste celler frem til æggelederne. Resten klarede det ikke.

Hvis der er blevet frigivet et æg inden for de sidste par dage, så tiltrækker det sædcellerne. Resten kender vi – sædcellerne prøver at befrugte ægget, men kun én vinder guld. Det øjeblik vores vinder trænger ind i ægget, stiver membranen rundt om ægget, og alle andre holdes uden for. Æg og sæd smelter sammen, generne bliver mixet endnu engang, og opskriften på et nyt unikt liv er klar.

Sædcellerne flokkes omkring det kvindelige æg Sæd penetrerer det kvindelige æg
Mission accomplished! Men kun 50 til 100 af de mange millioner sædceller når frem til ægget – og kun én bliver den heldige vinder.

20 thoughts on “Sæd: celler der ved hvad de vil

  1. Må lige tilføje at kvinder ikke producerer frugtbare æg hele livet. De fødes med dem de har og der dannes ikke flere. I stedet destrueres de med tiden. Det er derfor at risikoen får misdannede fostre vokser med alderen fordi æggene hat ligget og slumret i ovarierne i så mange år.
    Ellers god og humoristisk blog.

  2. Tja, det er en celle ligesom de øvrige vi har i kroppen – så
    grundingredienserne er noget med vand, fedt, forskellige organiske stoffer, ect. Ligesom alle andre celler.

    Den er dog lidt anderledes da den jo har en hale som kan skubbe den frem (det er vist den eneste celle i kroppen der har sådan en). Den har også en del såkaldte mitochondrier, som er små ‘kræftværker’ der danner energi til cellen – det er nemlig hårdt at være sædcelle. Også har den selvfølgelig hovedet, hvor de 23 kromosomer fra manden sidder i. Det er også lidt specielt, da det spiller en vigtig rolle, når sædcellen skal befrugte ægget.

    Men det var måske mere hvad den bestod af? Hrm…

  3. Sædceller bliver lavet i en pose der sidder lige under blæren, mange tror de bliver lavet i tekstiklerne, men det er forkert da de kun opbevares i tekstiklerne.
    Dette er bekraftet af min læge som tog billeder af “posen” og en (Ven) som er færdig uddanet læge specialeret sig i tekstiklerne og dannelsen af sædcellen.

  4. Hej Torben –

    Det er rigtigt at der bliver tilsat yderligere stoffer til sæd’en i prostata lige under blæren og i en lille pose der kaldes vesicula seminalis. Såvidt jeg husker er det vist også disse stoffer der gør sæden hvid og “fyldig”. Men selve sædcellerne (som rigtignok kun udgør en del af sæden) bliver altså lavet i testiklerne, det er jeg også sikker på at din læge og ven vil give mig ret i.

  5. Hej,
    Er der nogen der måske kan hjælpe mig? Jeg har i længere tid funderet over, hvad det er der helt præcist der bestemmer om det er en Y eller X sædcelle der kommer frem først.
    Jeg mener, jeg har 4 søstre… min mor har 2 og min far har 3. Og min søster har 2 døtre. Men ingen brødre, ingen sønner. Ingen drenge i familien.
    Da det jo er manden der bestemmer kønnet, er det jeg gerne vil vide, om det ligger i generne hos manden at producere flere Y eller X celler, siden det kan lade sig gøre at have en familie med så stor en del piger frem for drenge.
    Håber I kan hjælpe mig.
    Lucy

  6. Hej.
    Kæresten og mig har snakket om den skrøne der siger at der er vitaminer i sæd er det noget du kan hjælpe os med at få svar på. Der står en middag på spil så håber vi håber du kan hjælpe :-)

  7. Hej Gert,

    Vitaminer er aminosyre, kroppen ikke selv kan producere men har brug for – ud fra en general betragtning, vil der derfor være vitaminer i sædvæsken. Det her vigtigt at differencere mellem selve sæd’en der udgør en lille del af væsken – sæd produceres i testiklerne, sædvæsken produceres hovedsagligt i prostata og en kirtel kaldt vesicula seminalis. Jeg kunne næsten ikke forestille mig, at der ikke ville være et vist antal vitaminer i sædvæsken. Dog er det nok i meget små mængder – jeg ville nok ikke anbefalde det som kost-supplement :-)

    Andre vil dog sikkert mene, at sæd er super sundt – blandt andet forfatteren bag ‘Natural Harvest – A Collection of Semen-Based Recipes’ der kan bestilles på http://www.cookingwithcum.com/.

    Håber I får en god middag :-)

  8. Hej
    Jeg har tænkt på hvorfor sædcellen ikke angribes af kvindens immunsystem. Den er jo fremmed og jeg vil gætte på der sidder fagocyterende celler i livmoderen og æglederen som vil registrere sværmen af fremmede celler, nemlig sædceller. Men de får lov at passere, er der nogen der ved hvorfor? Tak:-)

    1. Hej Kenneth – det er virkelig et godt spørgsmål!

      Jeg har undersøgt det lidt; mit udgangspunkt er, at jeg egentlig tror at kvindens immunsystem også rent faktisk ville angribe sædcellen, hvis den kunne komme til det. Der er en langt række patogener (vira og bakterier) der ville elske at opholde sig der, så selvfølgelig er immunforsvaret også aktivt i vagina.

      Her er hvad jeg har fundet ud af:

      1. Væsken sæd-cellen befinder sig i (sæden) er vist at indeholder en række stoffer der forhindre at kvindens antistoffer i at angriber sædcellerne.

      2. Noget kunne tyde på, at kvindens egen hormoncyklus påvirker hendes immunforsvar, således at det bliver mindre aktivt i perioder, hvor hun er frugtbar (østrogen er vist at forhindrede modningen af de antigen-præsenterende-celler in vitro, hvilket altså kan give denne tanke).

      Hrm, i nogle af artiklerne nævnes immunsystemet netop som en af de årsager mange måske har svært ved at blive gravide; kvindens immunforsvar angriber simpelthen sædcellerne. Gad vide om der er nogle der har prøvet at give’ immunundertrykkende behandling til par hvor der ikke umiddelbart er andet i vejen?

      Kilder:

      1. Human Seminal Plasma Antibody-Binding Proteins

      2. Innate and adaptive immunity in female genital tract: cellular responses and interactions

      3. Immunosuppressive mechanisms in semen: implications for contraception

  9. hvor ked af jeg end er af at sige det som kvinde, så kan det altså godt være “kvindens skyld”, de ikke fik en dreng… der kan være noget galt med kvindens X der eksempeltvis giver ulevedygtige drengebørn… der er mange x-bundne recessive sygdomme, så det kan ske at det kunne være baggrunden for de manglende drengebørn… men generelt, ja, så er det mandens sædcelle der bestemmer barnets køn :)

  10. Jeg er en ung mad pa 73 (teori) som har et
    forhåbenlig lille problim !..
    Min en kule er gået i streke !.. Jeg havde orgasme to gange i træk og dermed en ømhed i
    kulen. Her i april plejer der at pumpes store mængder sæd til ære for alle de mega dejlige kvinder der myldre frem af deres vinterhi næsten uden tøj !… de tager næsten været fra mig !.. Men min sæd vil jeg til ære for hele Verden meget meget gerne have tilbade !…
    Hjelp preben !……

  11. Hej Mike, jeg er blevet noget begejstret for dine beskrivelser af mandens sæd. Jeg er mand, 67 år, min seksuelle aktivitet er ret beskeden. Hvis jeg bliver for specifik i sygdom-helbredelse, er det ok. om du afviser eller undlader at svare.
    Jeg søger viden om sædproduktion og
    -afgang pga. smerter i den region. Jeg har kontakt til læger, men de er ret uforstående for mine smerter. Hverken ultralydsscanning, prostatatal, urin- eller blodprøver viser tegn på dårligdom. Men din viden virker opløftende. I ca. et år har jeg en gang om måneden haft 10-15 timer med vandladningsproblemer som ved smertende blærebetændelse. Men når lægen analyserer næste morgens urinprøve, er der ingen bakterier. Sidst tog jeg urinprøven om eftermiddagen mens jeg havde smerterne. Den blev analyseret næste morgen og viste tegn på blod og protein på lægens sticks, men en ny prøve taget hos lægen var ren. Nu forventer jeg, at der igen går en månedstid før næste anfald. Sideløbende har jeg de seneste måneder 2-3 gange om ugen oplevet variabelt stærke smerter i venstre testikel. Smerterne starter altid mens jeg ligger i sengen, til tider vågner jeg ved dem, til tider registrerer jeg dem kort efter jeg vågner om morgenen. Enkelte gange har jeg taget tabletter for at standse smerterne, men oftest er de ophørt af sig selv, når jeg kommer i gang med dagens gøremål. Når jeg ‘mærker efter’ er smerten der næsten altid, men meget svag.
    Jeg har haft den tanke, om min sædproduktion måske er ved at blive usund og dermed årsag til både testikel smerter og ’blærebetændelses tilstanden’ idet sæden vel bortledes gennem urinrøret.. Lægen kan ikke følge mig i den tankegang, og en ultralydsscanning af testikler og sædleder har ikke påvist noget forkert.
    Her står jeg tilbage, lægen og scanningen siger jeg fejler ingenting, men jeg har (……) jævnligt stærke smerter i venstre testikel og urinrøret.
    Jeg vil være meget taknemmelig om du vil give mig en ide til at løse gåden.
    Hilsen Henry

  12. Hej! Jeg er i gang med en biologirapport omkring sædceller, og jeg kan virkelig ikke finde ud af hvad det er sædcellerne blive tiltrukket af siden de går efter ægget? Hvad er der i ægget som får sædcellerne til at komme til det?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *