Side 123

auschwitzburning.jpg
Jødiske fanger brænder andre jøder dræbt i koncentrationslejren Auschwitz, efter et af flere krematorier er brudt sammen.

På side 123, i bogen Auschwitz af Dr. Miklos Nyiszli, står der følgende:

A few of those who escaped with their lives tried to carry on the fight, but the SS machine guns made short work of them. Others, wounded but still able to walk, headed towards the door with their hands up, but another burst tumbled them as well. They expected what they got, but fire was gutting the buidling and they chose the easier death.

Hvorfor ligger jeg dette stykke tekst ud? Jeg er blevet tagget af Rasmus fra ursuppen.dk, til at deltage i en ‘litterær selskabsleg’, som han kalder det.

Legen går ud på følgende:

1. Ræk ud efter den nærmeste bog

2. Slå op på side 123

3. Find den femte sætning på denne side

4. Læg denne og de følgende to sætninger ud på din weblog sammen med disse instruktioner.

5. Kommentér citatet

6. Tag fem andre personer

Bogen er en øjenvidneberetning fra Auschwitz, hvor hovedpersonen er blevet sendt efter tyskerne invaderede Ungarn. I stedet for at blive slået ihjel, lider han den skæbne, at skulle hjælpe Dr. Mengele, leder af Auschwitz lejren, med at dissekerer de mange jøder der blev brugt til nazisternes forskruede eksperimenter.

I afsnittet jeg har gengivet oven over, gør jøder fra den såkaldte Sonderkommando, oprør. Der var 3 gaskamre i Auschwitz, der tilsammen kunne slå 20.000 mennesker ihjel – hver dag. Sonderkommandoen var en gruppe jødiske fanger, der blev udvalgt til at rydde de gigantiske gaskamre for lig og strippe dem for alt af værdi.

Hver 4. måned blev kommandoen udryddet – de havde set for meget – og en ny gruppe rekrutteret.

Bogen er fyldt med sådanne beskrivelser, og selvom man jo godt ved hvad Auschwitz gik ud på, så er det alligevel skræmmende læsning. Alligevel er det bedst værd at læse bogen.

Som en del af legen, skal jeg jo også tagge fem andre bloggere – kender jeg overhovedet så mange? Jeg prøver Kristian, Emme, Bellis, Bent og Marianne.

2 Comments

Kristian 1. juli 2008 Reply

Nu har jeg været imod kædebreve siden jeg længelsesfuldt ventede ved postkasten på de tusinder af slikkepinde jeg var blevet lovet, så mit spor ender blindt – men jeg skal da gerne forsøge mig i kommentarfeltet:

Nærmeste bog viste sig at være Washington Post-journalisten Dana Milbanks “Homo Politicus – The Strange and Scary Tribes that Run Our Government”, og sætning 5,6 og 7 lyder:

So much for Frist’s diagnosis. Asked about this embarrassing situation, Frist later told NBC News: ‘I never, never, on the floor of the Senate made a diagnosis”

I virkeligheden ikke et helt irrelevant citat for denne blog. I 2005 raserede debatten om såkaldte Terri Schiavo-sag (http://en.wikipedia.org/wiki/Terri_Schiavo) USA. Spørgsmålet var om den grøntsags-hjerneskadede Schiavos mand havde ret til at få slukket for maskinerne, der kunstigt holdt fru Schiavo i live. Den amerikanske kristne højrefløj gik i spidsen for et korstog mod at lade Schiavo dø.

I denne forbindelse kom den daværende republikanske leder af det amerikanske senat, Bill Frist, der også var læge, for skade at diagnostisere Schiavo fra talerstolen i Senatet alene på baggrund af de TV-billeder han havde set, for at understøtte den politiske dagsorden om livets ukrænkelighed. I citatet er han ude i en fuldfed politisk rygcrawl efter at være blevet grundigt sat på plads af de medicinske eksperter, der faktisk havde undersøgt Schiavo.

Så lad det være dem en lektie, unge stud.med. Barnkob: Politik for sig og medicin for sig!

Mike Barnkob 1. juli 2008 Reply

Det skal jeg prøve at huske :)

Skriv et svar til Kristian Annuller svar