Stjæl denne blog!

Jeg fik for et par dage siden en kommentar fra Malte – han skrev følgende:

Hey. tak for hjælpen til min biologi rapport om knogler ps. Har ikke kopieret noget : )

Det der fangede min opmærksomhed, var den sidste del – &#8220har ikke kopieret noget&#8220 – for jeg kommer fra en generation, der i den grad er vokset op med at alt kunne kopieres, re-mixes og bruges på ny.

Hver eneste gang jeg skriver noget på denne blog, kigger jeg bøger og hjemmesider igennem og bruger de tanker og betragtninger andre folk har gjort sig. Måske ikke på samme måde, måske med et twist, måske slet ikke. Men hvis jeg ikke havde kopieret tanker og viden fra andre, så var der ikke særlig meget interessant at læse her overhovedet.

Vi lever i dag i en verden, hvor vi har muligheden for at dele og tilegne os viden, i et omfang der var utænkeligt og umuligt for bare 20 år siden.

Det gør vi fordi rigtig mange af os, i dag har teknologien og muligheden for kopiere, re-mixe og lave nye ting ud fra gamle. I det spændningsfelt opstår ny viden og ny kultur, og den er lige netop stærk og vigtig, dels fordi den bygger oven på andres arbejde. Men især fordi den betyder at endnu flere får adgang til den og endnu flere får indflydelse på den. Den er ‘demokratisk’.

De dage hvor forskellige autoriteter kunne bestemme hvilken viden mennesker skulle have og hvordan de måtte kommunikere sammen, er på vej væk. I gamle dage så man fjernsyn. I dag laver vi fjernsyn. I gamle dage troede man på autoriteter. I dag finder vi selv ud hvad vi synes er rigtig og forkert. På godt og ondt.

Så Malte, kopier alt hvad du overhovedet har lyst til fra denne blog. Det er ikke min viden, det er vores. Det er derfor man kan skrive kommentarer her på siden. Så kan alle nemlig skrive at jeg skriver noget vrøvl, at jeg mangler noget eller at de er enige.

Larry Lessing:

You can’t kill the instinct the technology produces – we can only criminalize it.
We can’t stop our kids from using it – we can only drive it underground.
We can’t make our kids passive again – we can only make them &#8220pirates&#8220.

We live in this weird time, age of prohibitions, where in many areas of our life, we live against the law. Ordinary people live life against the law.

That realisation is extraordinary to us, ekstraordinary corrupting, and in a democracy we ought to be able to do better.

Kloge ord.

One Comment

Skriv et svar