Hvem skulle have troet det? Ugeskriftet, nok et af de mest stive blade i Danmark, har løsnet op og er gået funny her op til jul.
Normalt er bladet ellers fyldt med seriøse artikler og dybsindige diskussioner – eller i hvert fald diskussioner – men i juletidens ånd, har de åbenbart kontaktet de sjoveste læger og forskere i landet, for at bringe lidt humor ind i de triste sygehuse.
Kvinder får flere tømmermænd end mænd
Janne S. Tolstrup et al, har fx undersøgt forekomsten af tømmermænd blandt mænd og kvinder, og konkluderer at kvinden får flere tømmermænd på trods af at de drikker signifikant mindre. Forfattergruppen, som sjovt nok kun består af kvinder, ender med at give følgende råd:
Implikationer af vores resultater kan være, at der fremover skal tages større hensyn til kvinderne dagen-derpå. Eksempelvist vil det være mere formålstjenstligt at lade oprydningshold efter f.eks. en firmajulefrokost bestå af mænd, da de efter al sandsynlighed har det bedre og derfor kan udføre arbejdet hurtigere og mere effektivt.
Den musikalske anus
Den næste artikel er helt William Burroughsk. John Christensen prøver at ” beskrive den flatufoniske kunstart i et historisk og anorektalt-fysiologisk perspektiv”. Til uindviede er flatufoni kunsten at frembringe blæsemusik med sin anus.
I artiklen beskrives den mest berømte af de flatufoniske udøvere, en franskmand fra slutningen af 1800-tallet ved navn Joseph Pujol, der opdager sit talent således:
Hans bizarre talent afslørede sig, da han som dreng var ude og svømme og under en dyb indånding mærkede noget koldt i maven, og da han kom op på stranden, tømte der sig havvand ud af hans anus. Han kunne altså suge vand op i endetarmen og - viste det sig efterhånden - udtømme det med stor kraft. Han gentog nu eksperimentet med luft, og det viste sig hurtigt, at han var i stand til at udstøde den indsugede luft under kontrol af såvel mængde som styrke og dermed frembringe toner af forskellig højde og styrke.
Vores helt blev senere ansat på Moulin Rouge i Paris, hvor det forstås at han spillede anus for fulde huse og trak mennesker til fra hele Europa.
I sagens natur, skrives der, vakte fænomenet også stor medicinsk interesse, og til glæde for os alle blev fysiologien bag beskrevet af en af datidens læger, Marcel Baudouin:
Pujol læner sig forover med begge hænder på knæene, foretager en kort inspiration og retter armene ud. Man ser nu anus trække sig op mod bækkenet og åbne sig ganske let. Der høres en svag rumlen, idet luft suges ind i rectum, og når denne er fuld, sænker anus sig atter til sin udgangsposition. Nu rejser Pujol sig op og kan nu slippe luften ud med varierende styrke og tonehøjde, så der fremkommer en genkendelig melodi. De forsamlede læger får ligeledes at se, at han med tarmluften er i stand til at puste et stearinlys ud, som er anbragt 30 cm bag ham.
Læger og samfundet
Flere artikler kigger på hvordan samfundet opfatter læger. Det forklares bl.a. at det virker langt mere tillidsvækkende, hvis læger bære mindst to ud af følgende fire beklædninger: bukser, skjorte, kittel eller slips.
Ismail Gögenur et al diskutere også om den muslimske ramadan påvirker kirurgerne i form af dårligere præstation eller øget ånde fra munden (kaldet foetor ex ore). Mens det sidste viser sig at være sandt, i det muslimer åbenbart heller ikke må børste tænder før om aftenen:
En uheldig, men dog væsentlig, konsekvens af øget foetor ex ore hos kirurger kan være problemer med samarbejde og ikke mindst samvær med sygeplejersker. Mange sygeplejersker og sygeplejerskestuderende vil formentlig være skræmte ved tanken om at skulle arbejde tæt med en, i bogstaveligste forstand, åndelig læge, hvilket kan medføre yderligere personaleflugt. En løsning på dette kan være, at kirurger må bære operationsmundbind hele døgnet, også til personalefesterne.
Heldigvis viser det sig dog ikke at være afgørende for de kirurgiske færdigheder at læger ikke spiser hele dagen. Resultaterne er dog dystre – således forslår forfatterne at:
En anden vigtig implikation af vore resultater er derfor, at man med fordel kan inddrage kaffe- og frokostpauser i den generelle danske lægestand. Et estimat er, at man pr. læge vil vinde ekstra 45 minutters arbejde pr. dag, og dette vil ultimativt resultere i en ganske betragtelig stigning af arbejdskapaciteten blandt læger. På nuværende tidspunkt findes der i Danmark 15.621 aktive læger. Såfremt man forudsætter, at 45 minutters pause (jf. ovenstående) kan inddrages, vil yderligere 11.715 lægetimer være til rådighed dagligt. Det svarer til 58.575 timer ugentligt eller 2.694.450 timer årligt (46 uger a 37 timer). Dette svarer til at 1.583 fuldtidsstillinger kan spares årligt, hvilket svarer til en årlig besparelse på 561.054.775 kr.
Flere undersøgelser er vist krævet, inden det kan rekommanderes.
Kilder
