Jeg er ikke meget for at indrømme det, men jeg tog fejl her på bloggen for lidt over en uges tid siden – om hvad, skriver jeg selvfølgelig først til sidst her i indlægget. Først skal du lige slæbes gennem et par tanker om fejl og mangler.

Jeg er ved at bevæge mig ind i en branche hvor fejl helst skulle minimeres. Fejl kan have fatale konsekvenser og derfor er det måske naturligt, at man er ekstra forsigtig med at indrømme dem. Det gør sig gældende både på studiet og ude på afdelingerne.

Men fejl er vigtig at indrømme. Man og andre bliver klogere når fejl bliver afdækket. Jeg havde æren af at tale med en klog og respekteret professor (der også har arbejdet som læge i mange år) i den forrige uge, og midt i det hele sagde han pludselig: &#8220Man må aldrig blive stolt.&#8220 Stoltheden vidner om en manglende respekt for hvor lidt vi egentlig ved og står dermed i vejen for at vi bliver klogere. Der var næsten noget Joda’sk over hans udsagn.

Se bare Andrew Wakefield, lægen der tilbage i 1998 skrev en artikel, der på baggrund af bare 12 børn, hævdede at der var en sammenhæng mellem autisme og vaccinationer. I den forrige uge, blev han dømt for uetisk opførsel i forbindelse med de forsøg han udsatte børnene for, ligesom hans artikel er blevet tilbagevist igen og igen. Men Wakefield nægter at skulle have gjort noget som helst forkert, både etisk og videnskabeligt. Det er lidt underligt, for mængder af beviser mod hans udsagn er enorm (hør dette glimmerende indslag på P1 Orientering for mere om Wakefield sagen). Hvad er det der gør, at vi er så dårlige til at acceptere vores mentale fejlslutninger?

Egoisme eller forfængelighed måske? For mig selv drejer det sig i hvert fald i høj grad om hvordan andre opfatter mig. Kan man stole på mig? Ja, synes jeg jo nok selv, men jeg kender efterhånden mig selv nok, til at jeg ofte bliver nød til at ændre standpunkt, som jeg bliver klogere.

I sidste uge skrev jeg således meget kritisk om de kritikere der har været af WHO og deres håndtering af svineinfluenzaen. Det har jeg også gjort på Ugeskrift for Lægers hjemmeside, men indlægget er jo nu gemt bag en betalings-væg, så jeg kan trøste mig med at ingen kommer til at læse det. WHO blev beskyldt for at være i lommen på medicinal industrien, hvilket jeg synes var noget sludder.

Men ak, jeg har nok været lidt for ukritisk. En af mine ynglings blogger, Ben Goldacre, har mottoet: &#8220Jeg tror du vil finde ud af, at det er mere kompliceret end så&#8220. Han har ret, og det gælder også for denne sag.

Journalen Nature kan nemlig afsløre, at WHO har afstemt sine pressemeddelelser og udmeldinger med lige netop medicinal industrien, hvilket kan undre temmelig meget. “Utroligt forstyrrende” udtaler Tido von Schoen-Angerer fra Læger uden Grænser. Om det er en fejl, kan man jo gisne om, men jeg kan i hvert fald konstatere, at de i så fald ikke har tænkt sig at indrømme det.

Og det er en fejl.