Hvordan fisk gik fra vand til land

For omkring 416 og 359 millioner år siden skete der noget fantastisk – vores fiske-forfædre besluttede sig for at kravle ud af vandet og op på land. Den dag i dag, kan man stadig se sporene fra vores forfædre i vores egne knogler.

Taktaalik, den første fisk der gik på land
Taktaalik, den første fisk der gik på land. Fra Wikipedia.

Akkumuleret viden og lidt stædighed

I mange år var det lidt af et mysterium hvordan dyr havde bevæget sig fra vand og op på land. Ved at undersøge fossiler, gemt i forskellige jordlag, vidste man ca. hvornår transitionen skete, men ikke før Neil Shubin (en palæontolog; læs dino-jæger!) og hans hold besluttede sig for at bruge næsten 8 år på at finde det anatomiske link mellem fisk og landdyr, er det blevet helt klart hvem vores forfædre var eller hvad vi havde arvet fra dem.

På et videnskabeligt hunch, besluttede gruppen sig for at lede efter det evolutionære bindeled i nord Canada.
På et videnskabeligt hunch, besluttede gruppen sig for at lede efter det evolutionære bindeled i nord Canada. Fra Tiktaalik hjemmeside.

Bevæbnet med viden om at 370 millioner år gammel jord, var tilgængelig for udgravning i den nordlige del af den Canadiske tundra, samt at der var beviser for, at der eksisterede fisk før denne periode og landdyr efter – og ikke så meget andet end det – besluttede holdet sig for, at bruge deres sommer på lidt knogle-jagt. Første forsøg i 1998 endte temmelig skidt, men fordi de troede på det arbejde videnskabsmænd før dem havde lavet, blev de ved med at komme tilbage de følgende somre. Og sørme nok! Efter fire forsøg fandt de i 2004 Tiktaalik roseae, et dyr med markante fiske træk. Men Tiktaalik gemte også på en række hemmeligheder, der for første gang viste hvordan fisk udviklede sig til at kunne gå på land.

Udvikling fra finner til ben - de første 4 er fra fisk, nr. 5 fra Tiktaalik, mens de sidste to er fra landdyr. Fra Shubin et al, Nature 2006.
Udvikling fra finner til ben - de første 4 er fra fisk, nr. 5 fra Tiktaalik, mens de sidste to er fra landdyr. Fra Shubin et al, Nature 2006.

Vegetariske tøssedrenge fisk

Da forskerne fik skeletten hjem, fandt de nemlig en mellemting mellem en finne og en basal ”arm”, der indeholdte de samme grundknogler som alle mennesker (og andre dyr for den sags skyld) har i dag, men samtidig havde fiskeskæl og lange finner.

Fra fisk til landdyr - Tiktaalik er en hybrid mellem begge, med specielle finner, en hals, ribben og evnen til at kunne trække vejret over vand. Fra Tiktaalik's hjemmeside.
Fra fisk til landdyr - Tiktaalik er en hybrid mellem begge, med specielle finner, en hals, ribben og evnen til at kunne trække vejret over vand. Fra Tiktaalik's hjemmeside.

Tiktaalik blev fundet i et område der enten har været en svamp sump eller et vandløb. Efterhånden som dyret har opholdt sig her, har dens finne udviklet sig og langsomt begyndt at virke som en arm, der kunne skubbe Tiktaalik rundt; skelettet viste også tegn på næsebor, lunger og simple ribben, der alle har virket til at understøtte dens vejrtrækning (læs hvordan her), måske som konsekvens af dårlige iltforhold i vandet. Alligevel havde den samtidig gæller og specielle knogler der normalt kendes fra fisk; Tiktaalik er altså en hybrid mellem fisk og landdyr.

Finnen der hjalp os ud af ursumpen. Kilde Tiktaalik hjemmeside.
Finnen der hjalp os ud af ursumpen. Kilde Tiktaalik hjemmeside.

Efterhånden som den har snuset til luften over vand, er dens luftsystem udviklet og herfra, har det været logisk at komme op på land, væk fra de farlige fisk og hen til næringsrige planter på land.

Din indre fisk

Det der slår mig mest er hvor meget af os selv, man kan genkende i de her dyr. Ta’ finnen fx, som er vist på et billede herunder og sammenlign det med billedet af vores arm. De knogler som for over 300 millioner år siden hjalp Tiktaalik ud af vandet, er (næsten) de samme som vi går rundt og bruger hver dag. Evolution er fantastisk.

370 millioner års udvikling har ikke forandret meget ved vores arm sammenlignet med Tiktaalik's.
370 millioner års udvikling har ikke forandret meget ved vores arm sammenlignet med Tiktaalik's.

Neil Shubin beskriver i glimmerende detaljer en lang række andre træk, vi også har arvet fra vores fiske forfædre i hans bog Your Inner Fish. Den kan varmt anbefales hvis du gerne vil vide noget om dine tip-tip-tip-tip-oldeforældre.

Opdagelsen er også et glimmerende eksempel på hvordan videnskab i høj grad virker – nemlig ved at bygge videre på det arbejde, andre før én har lavet. Er det ikke strålende?

Lighederne er slående! Billedet er taget på Field Museum i Chicago, 2010.
Lighederne er slående! Tiktaalik til venstre, mig til højre. Billedet er taget på Field Museum i Chicago, 2010.

Kilder

“A Devonian tetrapod-like fish and the evolution of the tetrapod body plan”. Daeschler et al, Nature, 2006, 6. april.
”The pectoral fin of Tiktaalik roseae and the origin of the tetrapod limb”. Shubin et al, Nature, 2006, 6. april.
“A firm step from water to land”. Ahlberg & Clack, Nature, 2006, 6. april.
Your Inner Fish” af Neil Shubin, Vintage Books, 2008.
Tiktaalik roseae hjemmeside.
Wikipedia

4 Comments

Mikkel Schøler 26. februar 2011 Reply

Super fint indlæg Mike – må dog lige fortælle dig, at du snart har været for længe i USA. Swamp på engelsk oversættes altså ikke med ‘svamp’ på dansk :D Antager du mener sump ;)

Mike Barnkob 26. februar 2011 Reply

Hej Mikkel, haha, ja du har ret! Jeg har rettet det, tak for hjælpen :)

Milla Jensen 22. januar 2013 Reply

Hvad hed den første fisk der gik på land?
Kan det passe den hed Den blå fisk?

Mike Barnkob 22. januar 2013 Reply

Hej, det ved jeg faktisk ikke, men der er mange der mener at det er “fisken” jeg har beskrevet herover, som så hedder Tiktaalik :)

Skriv et svar til Anonym Annuller svar