Hvem er bedst – Cornelius eller Jørgensen?

Lørdagens landskamp mod Tjekkiet så Nikolai Jørgensen starte inde de første 71 minutter, inden Andreas Cornelius blev sendt på banen. Men hvorfor var det egentlig ikke Cornelius der startede inde?

De to spillere er lette at sammenligne: de spiller begge for samme klub, de er ca. lige gamle og så har de begge haft en succesfuld start på efterårssæsonen i superligaen. Hvis du var Morten Olsen, hvem ville du så vælge?

Det logiske er selvfølgelig, at kigge lidt på hvordan de har klaret sig i superligaen indtil nu. Da de har de samme medspillere mener jeg dette er fair. Superstats.dk er leveringsdygtig i meget data, så der kan vi hurtigt finde noget data at gå ud fra.

Mål-data fx. Med lidt statistik kan vi regne ud, med hvor ofte og med hvor meget variation de score mål:

Cornelius
Tid spillet: 558 minutter.
Mål: 6
Middelværdi: ca. 0,01 mål pr. min.  (= 0,97 mål pr. 90. min)
Variation (standard deviation): ± 0,86

Jørgensen
Tid spillet: 400 minutter.
Mål: 3
Middelværdi: ca. 0,0075 mål pr. min (= 0,68 mål pr. 90 min)
Variation (standard deviation): ± 0,61

Graf der viser antal mål over minutter spillet i superligaen for Cornelius og Jørgensen

På grafen ser man i hvilke minutter de to spillere har scoret deres mål. Den stiplet linie viser gennemsnittet, hvoraf man tydeligt ser – som i udregningen herover – at Cornelius er bedre i snit. Den viser også, at mens Jørgensen først på det seneste har fået “hul på bylden”, så har Cornelius været stabil i hans målscoring de første 8 kampe af sæsonen.

Nu kan der jo være andre ting i fodbold der er vigtige. En artikel fra tidligere i år påstår at sprint og hop er vigtige karakteristika for de spillere der score mål.

Jeg har kodet en del data fra superligaen ind, bl.a. hvad der sker under målgivende situationer. Deraf kan jeg se, at Cornelius har scoret 3 gange med hovedet og 3 gange med fødderne. Jørgensen 2 gange med hovedet og 1 gang med fødderne.

Mere interessant bliver det dog at kigge på de situationer, som føre til mål for de to spillere. Hvor hurtigt foregår pasningerne mellem FCK spillerne, når hhv. Cornelius og Jørgensen score? 1,78 sekunder pr. pasning i snit (for Cornelius’ 6 mål) og 2,1 sekunder pr. pasning i snit (for Jørgensens 3 mål). En måde at aflæse disse data på er, at Cornelius simpelthen er hurtigere til at komme op til målet når han score.

Alt i alt må man undre sig over at Cornelius ikke får lov at starte inde.

Kilder:

Faude et al, ”Straight sprinting is the most frequent action in goal situations in professional football”, Journal of Sports Science, 2012.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *