Om myrer og DTU-studerende

Et sjovt studie fra forskere på University of Lausanne i Schweiz er netop blevet offentliggjort. Her markerede man hver enkel myre i en koloni med små ’trackerer’, så man på den måde kunne opsamle detaljeret data om deres myrer-hverdag og således studerer, hvordan myrerne interagerede med hinanden.

Åbenbart findes der tre slags job som myrer i en myretue: myrer der passer de små myrer og dronningen, myrer der holder kolonien ren og myrer der samler føde ind.

Computer-trackede myrer. Billede taget af Alessandro Crespi.
Computer-trackede myrer. Billede taget af Alessandro Crespi.

Studiet minder meget om et lignende forsøg, der også udføres på andre hårdtarbejdende væsner: nemlig på DTU studerende. På SensibleDTU har man givet 150 studerende mobiltelefoner, der så tracker de studerendes gøren og laden. Det er endnu uvist om der også findes tre slags DTU jobs, men forskerne har udgivet et enkelt kort over hvor de studerende har deres gang. Eller også er det en MS Paint tegning, det er svært at se.

GPS tracking af DTU studerende. Billede af Sune Lehmann.
GPS tracking af DTU studerende. Billede af Sune Lehmann.

Måske vi skulle gøre noget lignende med patienter? Vi gør det selvfølgelig allerede lidt for hver enkelt interaktion en fysioterapeut, en sygeplejerske eller en læge har, bliver jo rapporteret i journalerne. Men det fysiske møde, hvor det foregår, tiden det tager og hvor meget en patient egentlig bliver sendt rundt på forskellige afdelinger, ved man vel reelt ikke særlig meget om.

Eller hvad med kroppens celler? Stam-celle forskerne er vist længst fremme med sådanne teknikker – fx ved at markerer celler med nanopartikeler inden de sprøjtes ind i mus; eller med forskellige fluorescens-gener der lyser op i forskellige farve-spektra i levende (gennemsigtige) zebra-fisk som på billedet herunder. Der findes jo også mere gammeldags metode som, at tage organet man er interesseret i ud og farve, med markører der binder til de celler man er interesseret i – jeg har selv brugt temmelig lang tid på sådan et projekt for at undersøge interaktionerne mellem immunceller og kræftceller – men det er jo ikke sådan live og ’real-time’-agtig.

Ved at fluorescens-markerer bestemte celle-typer i gennemsigtige zebrafisk, kan man se hvordan cellerne argerer live.
Ved at fluorescens-markerer bestemte celle-typer i gennemsigtige zebrafisk, kan man se hvordan cellerne argerer live.

Nå – hvad vil jeg med alt det her? Jo, min pointe er egentlig bare, at jo flere data vi får – og tro mig, vi vælter efterhånden rundt i data – jo mere får vi også behov for nye metoder at analyserer dem på. Statistik opfører sig lidt anderledes når man har 9.000.000 datapunkter i stedet for 100. Jeg tror jeg vil på et nyt statistik kursus når jeg er færdig med studierne.

Kilder

Ed Yong, Tracking whole colonies shows ants make career moves, Nature, 2013.
Jakob Møllerhøj, Sådan kommunikerer vi med Facebook, SMS og ansigt til ansigt, Ingeniøren, 2013.
Renaud et al, Studying cell behavior in whole zebrafish embryos by confocal live imaging: application to hematopoietic stem cells, Nature Protocols, 2013.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *