Argumenter for en Corona exit-strategi der benytter sig af kontaktopsporing og isolering

Jeg tillod at kloge mig omkring hvilken Corona-strategi vi skulle sigte efter i Danmark på P1 Orientering den 11. april 2020. Her er mine noter. Jeg vil forsøge opdaterer dem med referencer løbende.

1. Hvilken exit strategi skal vi sigte efter?

Baggrund

Regeringens nedlukning var helt rigtig og fornuftig, men når vi diskuterer exit-strategier tegner der sig i Europa og i verden to forskellige tilgange lige nu: (en strategi hvor vi venter på en vaccine, og en hvor man aktivt forsøger bekæmpe virus.)

Stop-start strategi

Det den “grønne kurve” sigter mod er at vi forsøger leve med virus, men at vi moderere smittespredning så vores sundhedsvæsen ikke kollapser – og dernæst holde os på den grønne kurve indtil en vaccine udvikles. 

Vi ved ikke hvornår der kommer en vaccine; vi ved ikke hvor lang tid det tager at teste den; og når den bliver udviklet, ved vi ikke hvornår vi kan få den udleveret.

Så sandsynligvis er det ikke kun én grøn kurve vi som borgere skal leverer, men adskillige. Efterhånden som vi åbner op, vil vi løbende skulle gen-indføre tiltag, det øjeblik vi ikke holder os på kurven. 

Derfor kan vi også kalde denne strategi for en slags stop/start-strategi; en strategi der jo på en måde minder om filmen Groundhog Day, hvor Nick Murray gennemlever den samme dag igen og igen, men for os vil det så være i slow-motion, på månedsbasis.

Personligt er jeg nervøs for, at den usikkerhed som en stop-start strategi giver – altså udsigten til et ukendt antal nedlukninger af samfundet. Psykologisk, socialt, politisk og økonomisk er den ødelæggende. 

Massiv inddæmningssstrategi

En anden strategi er, at vi nu udnytter den tid vores nuværende nedlukning har givet os, til at opbygge en enorm test og opsporings-kapacitet, således at vi aktivt kan begynde at lave kontakt-opspring og at isolere enkeltpersoner – og ikke hele landet – ligesom vi gjorde i starten af epidemien. 

Målet her er at mindske smittespredning signifikant og så langsomt genåbne samfundet. Det er altså en massiv inddæmningsstrategi, der sigter mod at bekæmpe virus med de midler vi har tilgængelige nu: opsporing, massiv testning, og isolering af syge. 

Man skal bide mærke i, at denne strategi kræver en kæmpe opskalering af vores evne til at spore syge, til at teste alle de har været i kontakt med, og til en mere grundig indsats omkring isolering, end vi har haft indtil nu. 

Og så kræver sådan en strategi, at vi danskere accepterer at gå i seriøs isolation i 14 dage og måske også installere en apps på vores telefon, så kontaktsporing kan foregå.

Men jeg synes det er værd at understrege: Vi ved fra Sydkorea, at massiv kontaktopsporing virker; vi ved ikke om en stop/start-strategi, eller en strategi der sigter mod flokimmunitet, virker eller overhovedet er mulig.

2. Hvordan virker kontaktopsporing og isolering?

Målet med kontaktopsporing, er hurtigt at isolerer og teste de kontakter en personer med bekræftet virus har haft. 

Hvis jeg nu havde været i studiet hos Jer idag, og det efterfølgende viste sig jeg at var smittet, så ville I så skulle være villige til at gå i isolation i 14 dage eller indtil I blev testet negativ.

Rent praktisk, for at det kan foregå, bliver vi nok også nød til at accepterer at rigtig mange af os installere en app der kan fortælle om man har været i kontakt med en smittede. Og når folk går i isolation skal der være et system der sikre, at de får mad; at de kan blive behandlet hvis de er syge; at der tages sig af deres pårørende; at de bliver instrueret i hvordan man isolerer sig selv korrekt. Altså at vi som samfund siger: vi skal nok få jer igennem det her.

Dernæst skal vi opskalerer vores test-kapacitet: lige nu kan vi teste ca. 10 ud af 1000 borgerer om dagen, men målet skal måske være – og det er bare et vildt gæt – 30 eller 40 per 1000 borgere om dagen. 

Og på samme måde, som vi har teams af frivillige hjerte-reddere der rykker ud ved hjertestop, skal vi have teams der hurtigt kan komme ud og tage prøver fra folk der har været i kontakt med smittede.

Det er en massiv opgave. Men strategien har den fordel, at den tegner en vej ud af tunnelen som vi kan begynde på nu.

3. Kan det lade sig gøre?

Jeg har en enorm tiltro til vi danskeres kreativitet og viljekraft. Vi har Søren Brostrøm. Vi har Kåre Mølbak. Vi har et samlet folketing der bakker op om kampen mod Coronavirus, og vi er som samfund sammentømrede og klar til at gøre noget. Det her er noget vi kan gøre, hvis vi bliver enige om at kaste resurser og penge på det. 

Men altså: man kan også tage en inddæmnings-strategi i flere faser hvis det er for uoverkommeligt at gennemføre i hele landet: fx udvælge de kommuner eller regioner der har det laveste smittetryk, starte med at opsøge, teste og isolerere der, og så rykkere setup’et videre til næste region når spredningen er lav et sted. Eller simpelthen udvælge særlige grupper vi gerne vil beskytte – fx borgere på plejehjem – og så indføre særlig høj grad af opsporing omkring dem. Jeg tror godt vi kan være kreative omkring vores strategi nu.

Men der er også 2 andre aspekter i det her:

Uanset hvilken strategi vi går med bliver vi nødt til at opskalerer vores test kapacitet og udvide vores kriterier for hvem vi tester, for lige nu kæmper vi den her kamp i blinde.

Dernæst, så tror jeg ikke man skal være blind for, at kontaktopsporing lige nu er ved at blive hovedstrategien i en række andre lande vi samhandler med. Tyskland, Norge og Storbritannien er lige nu ved massivt at udvide deres test-kapacitet og udvikler apps til kontakt-opsporing og isolering. De Sydøstasiatiske lande, Australien og New Zealand gør det allerede. Vi kan måske ende i en situation, hvor disse lande får kæmpet virus så langt ned, at vi ikke længere bare kan rejse frit til dem.

Skriv et svar