Babyer vil gøre hvad som helst for slik

Børn er ikke helt normale, som jeg vist har skrevet lidt om før. Se bare billedet her:

Baby der kravler efter slikkepind

Baby der kravler efter slikkepind

Billedet viser et barn der har skubbet kasserne sammen, for at kunne nå en slikkepind. Hvad tænker det dog på?

Omvendt kunne man jo også argumentere for at psykologer heller ikke er helt normale. Billedet er nemlig taget af psykolog Myrtle McGraw, der tilbage i 1940’erne undersøgte børns motoriske udvikling.

Jeg er ikke sikker på hendes metoder ville være så populære i dag.

Men McGraw var åbenbart dygtig nok og fremsatte en lang række teorier om børns udvikling. Den gang troede man alt var enten genetisk forudbestemt eller udtryk for bestemte reflekser.

McGraw var en af de første der mente, at det ”nok var lidt mere kompliceret end så” og viste gennem forsøg med babyer, at børns udvikling kunne accelereres og at man kunne forbedre børns evner, ved at udfordre deres motoriske kunnen. Spændende.

Hendes forskning viste også, at det ikke er enten-eller om det er generne eller miljøet, der bestemmer vores skæbne, men i høj grad både-og. Men det viste Kierkegaard jo allerede.

Kilder

Myrtle Byram McGraw (1899-1988).
The History of Psycology through the Lens of Life Magazine, Too Many Interests.

Dette indlæg høre til i Kroppen | Tags: , , , , , , , , , , , | 1 kommentar

Tilbage til 90’erne med Ugeskrift for Læger

Nogle gange krummer man tæer, bare af at se en anden træffe en dårlig beslutning. Sådan har jeg det med Ugeskrift for Læger lige for tiden.

Bladet, der drives af Lægeforeningen, har besluttet at fjerne den åbne adgang der igennem flere år, har været til de mange dansksproget artikler bladet udgiver. Alle med en internet-forbindelse har kunne læse bladets artikler og nyheder online, men det er slut nu.

Stort tab for almindelige sundheds-interesserede borgere

Selvom det nok er de færrest der interesserer sig for perkutan indsættelse af pulmonal stentklap, så indeholder bladet alligevel mange artikler og diskussioner, som almindelige mennesker har en interesse i. Fx om masse-vaccinationsprogrammet under H1N1 pandemien, der også blev debatteret i Ugeskriftet og efterfølgende blev den mest kommenterede artikel på bladets hjemmeside. Helt almindelige mennesker brugte tidsskriftet til at danne en mening om de skulle sige ja eller nej til vaccinen. Jeg skrev selv indlæg der og kan godt lide at tro, at det sammen med andres kommentarer, gav artiklen en yderligere dybde og værdi. Artiklen og kommentarerne er nu gemt væk bag et login.

I en tid hvor den biologiske og lægefaglige tilgang til sundhed, i stigende grad bliver udfordret af alternative forklaringer, er dette særligt uheldigt. Almindelige mennesker vil næppe betale de 1895,- kr. et 12 måneders online abonnement koster (jeg gider ikke engang betale de 500,- kr. det koster for studerende), hvilket betyder færre brugere og færre kommentarer. Færre mennesker vil blive eksponeret for den lægefaglige viden om kroppen og sundhed bladet indeholder, som modspil til den hokus pokus der ellers flyder rundt i dagbladene og medierne.

Det vidner også om et komplet forfejlet indblik i hvad internettet kan og er. I stedet for at omfavne muligheden for at involverer almindelige mennesker og den værdi, de kan bibringe bladet, så hopper redaktionen tilbage til 90’erne. Idiotisk.

Åben adgang til forskning er det eneste moralske rigtige

Men der er også større ting på spil her.

Langt størstedelen af den forskning der bliver skrevet om i Ugeskriftet er betalt af de danske skatteydere. Men mere vigtigt, så er den udført på danske patienter, der har lagt krop til nye behandlingsmetoder og indgreb, der er blevet udført i videnskabens navn. Nogle af de indgreb disse patienter er blevet udsat for, har været unødvendige i forhold til deres behandling, men nødvendige for at kunne skrive noget fornuftigt videnskabeligt om selve behandlingen.

Kan det virkelig passe, at disse patienter nu ikke får adgang til selvsamme viden, de har været med til at skabe?

Nej, selvfølgelig kan det ikke det. I USA kræves det således også, at alle artikler publiceret med støtte fra National Institute of Health, skal være frit tilgængelige på nettet. Det samme gør sig gældende i England, Sverige og et lignende initiativ er til høring i den Tyske Forbundsdag. I Danmark blev en arbejdsgruppe nedsat i maj, for at undersøge hvordan offentligt finansieret forskning kan gøres frit tilgængeligt.

Det ender højst sandsynligt – forhåbentligt! - med, at der oprettes en portal hvor al forskning der er støttet af den danske stat skal ligges ind, frit tilgængeligt for alle. Hermed er der endnu mindre incitament for at interesserer sig for Ugeskrifts for Læger forældede publikationsform.

Beslutningen skader danske forskere

Ugeskriftet træder også et skridt tilbage i forhold til de mange journaler og tidsskrifter, der i disse år er ved at skifte til en mere åben adgang til deres artikler. Det viser sig nemlig, at artikler der er udgivet i åbne journaler, bliver læst og kommenteret væsentligt mere, end artikler der er udgivet i lukkede journaler.

I en randomiseret undersøgelse fra 2008 fandt man således at de åbne artikler, blev læst af 23% mere og download 89 % flere gange. Der er også mange der mener, at åbne artikler bliver citeret mere, hvilket er vigtigt internt i forskerverdenen.

Jeg kan kun gisne om hvorfor Ugeskriftet har valgt denne beslutningen, men går ud fra, at det har noget med deres økonomi at gøre. Mon ikke de vil finde, at der ikke kommer et pludseligt indfluks af nye online-kunder, blot fordi de lukker for adgangen?

Update d. 14. jan.: Jeg har idag snakket med en flink dame fra redaktionen på Ugeskriftet. Hun forklarede at det er der lå økonomiske argumenter bag (ønsket om flere annoncer).

Kilder

1. Ugeskrift for Læger - Artikelvisning [Internet]. [cited 2010 Jan 12];Available from: http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/Artikelvisning?pURL=/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE_NUMRE/2009/UFL_2009_43/UFL_2009_171_43_3122
2. NIH Public Access Policy [Internet]. [cited 2010 Jan 12];Available from: http://publicaccess.nih.gov/policy.htm
3. Deutscher Bundestag: Petition: Wissenschaft und Forschung - Kostenloser Erwerb wissenschaftlicher Publikationen vom 20.10.2009 [Internet]. [cited 2010 Jan 12];Available from: https://epetitionen.bundestag.de/index.php?action=petition;sa=details;petition=7922
4. Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek. PRESSEMEDDELELSE: Forskningsresultater skal frit ud på nettet [Internet]. [cited 2010 Jan 12];Available from: http://www.deff.dk/content.aspx?itemguid={5EB64788-0EC7-42AF-B10F-B2F33324BD2D}
5. Davis PM, Lewenstein BV, Simon DH, Booth JG, Connolly MJL. Open access publishing, article downloads, and citations: randomised controlled trial. BMJ. 2008 Jul 31;337(jul31_1):a568.
6. Godlee F. Open access to research. BMJ. 2008 Jul 31;337(jul31_1):a1051.

Dette indlæg høre til i Kroppen | Tags: , , , , , , , , | 3 kommentarer

Video: Stemmelæbe opera

Et kunstnerisk indblik i hvordan vores stemmelæber bevæger sig under sang. Det er sjovt og måske lidt underligt, at se hvor dynamisk og “levende” vores stemmelæber egentlig er.

Good stuff! Især seancen til sidst, hvor man kan følge kameraets rejse op gennem næsen og ned oven over læberne (næse- og mundhulen ender samme sted, hvorfor dette er muligt, bare hvis du skulle være i tvivl). Videoen hedder ‘Glottal Opera’ og er lavet af John Fink i samarbejde med et band der hedder Kura.

Dette indlæg høre til i Kroppen | Tags: , , , , , , , , | Tilføj kommentar

Testikulært lift-off

Der findes reflekser de underligste steder på kroppen, inklusiv omkring dine testikler. Heldigvis, for de er sjove at lege med og samtidig mediterende at kigge på.

Testikler. Dejlige at eje. Sjove at lege med. Billede af zell0ss.

Testikler. Dejlige at eje. Sjove at lege med. Billede af zell0ss.

Reflekser giver som regel nogenlunde mening. Kroppen bliver stimuleret på en måde, hvor en bestemt handling er givtig, og igangsætter inden for et par millisekunder forud-programmerede bevægelser. Det sætter vores kognitive indflydelse ud af spillet, men betyder også at vi – eller rettere vores krop - kan reagere hurtigt.

Fx hvis du brænder dig og trækker fingeren væk. Hvis dine øjnes bevægelser skal koordineres. Eller hvis du bliver strøget på benet og din ene testikel trækker sig op. Hov, hvad? Testikel-hvad-for-noget?

Mediterende testikler

Men jo den er god nok. Et blidt strøg på indersiden af en mands lår, får testiklerne til at kravler op mod kroppen. Det sørger cremasterrefleksen for.

Umiddelbart virker cremasterrefleksen, mere billedligt kaldt testisrefleksen, jo ikke lige så vigtig som de mange andre reflekser vi er udstyret med. Men den er en af de sjovere at lege med.
Hvis du har adgang til et par testikler, skal du helt klart prøve dette:

  1. Fjern bentøj og underbukser og kig på en af testiklerne.
  2. Stryg med din negle op af samme sides inderlår.
  3. Nyd hvordan testiklen langsomt og stoisk trækker sig op mod kroppen.

Det er næstende mediterende at kigge på.

Refleksen minder os også om, at vi alle er bygget lidt forskelligt. I en undersøgelse af 500 drenge mellem 3 dage til 16 år, havde kun 56 % en refleks på begge sider. 5 % havde slet ikke nogen refleks. Og som tiden går og man bliver ældre, fandt forfatterne at op mod 70 % af forsøgspersonerne udviklede et respons på begge testikler, selvom de kun blev stimuleret på det ene lår.

Det kan man så også tænke lidt på.

Cremaster refleksen. Et blidt strøg på indersiden af et mande-lår, gør at der bliver sendt signaler til cremaster musklen (rød). Den sørger for at trækker testis op mod kroppen. Billede af John Chemnitz.

Cremaster refleksen. Et blidt strøg på indersiden af et mande-lår, gør at der bliver sendt signaler til cremaster musklen (rød). Den sørger for at trækker testis op mod kroppen. Billede af John Chemnitz.

10 – 9 – 8 …

Jeg kan ikke svare på hvorfor denne refleks har udviklet sig, men kan forklare hvorfor det sker.

Når man bliver stimuleret på indersiden af låret, fx med en negle, føres dette stimuli til rygmarven (ved L1) af en nerve kaldt n. ilioinguinalis. Via et interneuron føres signalet til n. genitofemoralis, der forlader rygmarven ved L1 og L2, og bl.a. kontakter musklen m. cremaster med motorisk neuroner gennem en sidegren kaldt ramus genitalis. Cremaster kontrahere sig og da den sidder fast på en testikel, hives denne med.

Okay, det var lidt tørt – men resultatet er klart: testikulært lift-off!

Musklen styre altså hvor højt eller lavt vores testikler skal hænge, hvilket spiller en vigtig rolle for temperaturen i scrotum. Hvis det er koldt sidder testiklerne som bekendt tæt på kroppen, helt krummet sammen, og hvis det er varmt, hænger de nede om knæhaserne. Takket være m. cremaster.

Kilder

Billede af Wall Street Bull, af zell0ss.
Mandlige kønsorganer, noter og billede af lektor John Chemnitz, SDU.
Sentralnervesystemet af Per Brodal. 4. Udgave. Universitetsforlaget.
Cremasteric Reflex and Retraction of a Testis. Bingöl-Koloğlu M et al. J Pediatr Surg. 2001 Jun;36(6):863-7.

Dette indlæg høre til i Kroppen | Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , | Tilføj kommentar

Glædeligt nytår

2009 var på alle måder et ufatteligt spændende år for mig personligt, men desværre ikke et hvor jeg havde tiden og overskuddet til at blogge så meget her på siden.

Det håber jeg at få gjort noget ved i det nye år!

Jeg kunne godt tænke mig, at prøve nogle nye former af, både mediemæssigt og i forhold til hvilket indhold jeg dækker.

I det forgangne, har jeg holdt mig meget stringent til at skrive ting, der kan understøttes i bøger og artikler. Det vil jeg fortsætte med, men jeg føler efterhånden godt jeg kan tillade mig, at skrive mere om ideer og koncepter, der ikke nødvendigvis er andet belæg for, end at jeg synes de er interessante. Det bliver spændende, at se hvordan det kommer til at udspille sig.

Jeg tror også det er på tide med en navneforandring. Encephalitis er selvfølgelig et spændende ord, men ikke en særlig spændende sygdom. Og heller ikke et særlig godt navn egentlig. Gode forslag modtages med kyshånd.

Godt nytår herfra.

Mike

Dette indlæg høre til i Min egen verden | 1 kommentar