En stor del af debatten omkring molekylærbiologi og syntetisk biologi, drejer sig om sikkerhed; og når man siger sikkerhed i dag, så siger man i virkeligheden terrorisme (lidt har de jo vundet). Spørgsmålet er selvfølgelig om de nye teknologier vi udvikler, som fx syntetisk biologi – og den viden vi får – vil gøre det lettere for terrorister, at gøre os alle til hjernespisende zombier.
Fornylig faldt jeg over Global Catastrophic Risks, en konference arrangeret af Oxford Universitet i 2008, der handlede ikke bare om et altomfattende terrorangreb, men om alle de begivenheder der kunne slå menneskeheden ihjel; fra kæmpe meteorer til cylon angreb. I sandhed et spændende emne!
På hjemmesiden ligger der en meget interessant video af en Ali Nouri der netop handler om krydsfeltet mellem bioteknologi og biosikkerhed, som man kan se i sin helhed her:
Videoen er rigtig god; den giver et godt indblik i nogle af de problemstillinger vi i stigende grad bliver nød til at forholde os overfor og kommer med et par bud på løsninger til sidst.
Den Spanske Syge og biovåben
I videoen nævnes også en række ting, som jeg ikke rigtig synes er så farlige som de bliver gjort til, fx det faktum at DNA sekvensen for den Spanske Syge, influenzaen fra 1918, ligger tilgængelig på nettet. Langt størstedelen af dem der døde den gang, døde af følgesygdomme som pneumoni, der er lette at behandle i dag pga. antibiotika; desuden overses det, at den sekvens vi har, er fra vinteren 1918, hvor en langt mindre virulent streng af influenza var dominant. Den streng der slog størstedelen ihjel hærgede i foråret og kendes ikke.
Personligt er jeg langt mere bange for at nationalstater forsker i at udvikle biovåben, end for terrorister; jeg tror simpelthen det er for besværligt, dyrt og tidskrævende for terrorister, men derfor er det selvfølgelig stadig et vigtigt emne. Props til Oxford for at ligge videoerne ud til fri benyttelse!
En af de første ting jeg bloggede om var hvad vi døde af her i landet. Nu er det igen blevet tid til at kigge på hvad der egentlig slår os ihjel.
Graf over vores dødsårsager gennem de sidste 50 år.
Tallene er taget fra Dødsårsagsregisteret, hvor man kan generer forskellige sundhedsfagligt data. Det er faktisk temmelig sjovt. Jeg har samlet al data i dette excel ark, hvis du skulle få lyst til at lege med det også.
Som man kan se, så dør der færre pr. 100.000; Sundhedsstyrelsen har konkluderet at vi i gennemsnit lever 1,8 år længere end vi gjorde i 2001! Hurra! Især indenfor hjertesygdommene lader det til at vi har fat i den lange ende, hvilket gør os til et af de førende lande i Europa på dette område. Sådan noget som selvmord ligger meget fast, men er faldet fra omkring 24 stk. pr. 100.000 i 1980′erne til omkring 10 her i det nye årtusind.
Men generelt skal vi passe på med at sammenligne os alt for meget med resten af EU og Norden. Der dør ca. 200 pr. 100.000 indbyggere af kræft i Danmark, hvilket er det højeste antal blandt de lande, som vi normalt sammenligner os med; der er simpelthen flere der får konstateret kræft i Danmark og så er vi ikke helt så gode til, at behandle som i andre lande.
Graf over hvor mange kræfttilfælde og dødsfald vi har i Danmark, sammenlignet med resten af Norden.
Denne graf er lavet inde på NORDCAN, som er en database over kræfttilfælde i hele Norden.
Skabelsen af Adam, fresco fra det Sixtinske Kapel af Michelangelo, har ikke meget med syntetisk biologi at gøre
Hvad skal man svare, når venner og bekendte, spørger om man ”leger gud”, fordi man forsker i syntetiske biologi? Her er et forsøg:
Man kan prøve at afvæbne den ved at sige, ”hvilken gud?” eller som Hamilton Smith for nyligt svarede: ”vi leger ikke”. Men ak, det hjælper sjældent og så må man gå mere systematisk til værks.
Først og fremmest må man gøre sig klart, at spørgsmålet en kliché. Man kan ikke svare på spørgsmålet fyldestgørende, uden først at få en nærmere definition, af hvad der spørges om eller hvad der præcist henvises til.
Flyver I ikke for tæt på solen?
I mange tilfælde kan spørgsmålet ses som en anklage omhandlende hybris: at forskere, angiveligt, arbejder med ting, der giver menneskeheden eller forskerne for meget ’magt’; at de er arrogante eller overestimere deres egne evner. Dette blev i antikkens Grækenland anset som særdeles alvorlig forbrydelse og evigt populariseret i Sofokles’ Kong Ødipus og Antigone.
For at kunne svare på spørgsmålet, bliver man nød til at vide hvilke negative konsekvenser, spørgeren mener forskningen og de øgede muligheder, kan have? Uden at få dette specificeret, er det særdeles svært, at forsvare sig mod sådanne anklager. Det bør samtidig pointeres at selv ’hybris’ske’ forskere, ud fra en etisk synsvinkel, ikke i sig selv er amoralske, såfremt deres handlinger arbejder mod et fælles bedste.
Eksistentiel risiko
Lidt mere konkret bliver det, når der henvises til uforudsete negative konsekvenser af forskningen; igen bliver man selvfølgelig nød til, at finde ud af hvad der præcis menes, men i de senere år har en række forfattere og filosoffer arbejdet meget ud fra et narrativ om ’eksistentiel risiko’ – en risiko der er så stor og gennemgribende, at den vil ødelægge vores jord og menneskeheden, som vi kender den. Ofte henvises der til, at vi ikke kan styre naturen og derfor heller ikke syntetisk organismer (selvom menneskehedens sidste 10.000 års komplette kontrol af naturen fortæller en anden historie) eller, at vi ikke kan forudse risikoen ved det vi laver.
"Only you can prevent gray goo" - fair nok.
Filosoffen Nick Bostrom har gennemgået et hav af forskellige eksistentielle risikofaktorer (i en artikel der kan hentes gratis hurra!); kernen er selvfølgelig, at fordi risikoen ved at bruge en bestemt teknologi er så stor, så kræver det ualmindelig meget agtpågivenhed. Inden for syntetisk biologi nævnes det såkaldte ’gray goo’ scenarie, hvor små nanomaskiner, der kan leve af ilt eller jord, vil replikerer uendeligt indtil jorden er væk, og muligheden for at vi udvikler en super-virus der slår os alle ihjel.
Jeg må ærligt indrømme, at jeg synes det er ren science fiction – sjove, men videnskabelige uinteressante, tankespil. Jeg har simpelthen ingen andeles om hvordan man skulle gribe det an, at lave en ’uendelighedsmaskine’ som i gray-goo scenariet eller konstruerer en virus der ville kunne slå alle mennesker ihjel. Det er værd at huske på at virulente patogener hurtigt vil dø ud, fordi de simpelthen slår deres vært ihjel, inden de kan give smitten videre.
Det er også værd at huske på, at syntetisk biologi faktisk virker dårligt – eller slet ikke. Mange af de maskiner forskere prøver at lave går i stykker, kan ikke overleve uden vi passer ekstremt meget på dem og gør ikke altid det de skal. Også tror folk, at vi kan udrydde jorden med dem? Come on!
Gud’s design
En mere ekstrem form af spørgsmålet tager udgangspunkt i, at der findes en overordnet plan – der omhandler den biologi, liv udgår fra – og at det per definition er forkert at ændre i denne plan, fordi den er skabt af en gud eller af naturen selv.
Sådan et argument fremføres fx af det Canadiske ETC Group, men overraskende nok ikke af særlige mange religiøse organisationer. Argumentet har vidtrækkende konsekvenser for den måde vi lever på, da al nyere medicinsk forskning hermed også er strid med den overordnede naturlige eller gudskabte plan. Argumentet går også ud fra at Gud per definition er ”god” – noget man godt kan stille spørgsmålstegn ved – eller at naturen per definition, altid udvikler sig i en retning, der er rigtig.
Jeg er temmelig uenig i disse betragtninger. Hver eneste dag redder vi liv fordi vi manipulerer naturen og menneskekroppen. Faktisk vil jeg gå så langt, at det at være ’menneske’ i høj grad drejer sig om at påvirke vores omgivelser.
Spørgsmålet om hvorvidt forskere ”leger gud” er derfor potentielt farligt, for det fjerner fokus fra de virkelige spørgsmål der kunne besvares i stedet: hvorfor diskuterer potentielle dommedagsscenarier, når man kunne diskuterer hvordan vi kan bruge denne teknologi til at udvikle nye virksomheder i Danmark? Hvorfor diskuterer om vi leger med Gud’s design, når vi kunne stille spørgsmål vedr. hvordan denne nye teknologi påvirker vores holdning til hvad liv er og kan?
Her er en sjov video af munden og tungen. Kvinden i videoen – der forsker i lingvistik sjovt nok – siger “både”. Tungen er sgu et vildt organ.
Røgtenbillede af munden. Kilde: Christine Ericsdotter.
