Foråret er på vej og der er amoriner i luften! Det betyder forhåbentlig mere kropslig og fysisk omgang med det modsatte køn – så hvilket bedre tidspunkt end nu, til at skrive lidt om sæd på?

Sædceller helt tæt på
Sæd – perfekt sammensætning af fart, form og indhold!

Det mandlige sæd er en forunderlige størrelse – på trods af dets ringe størrelse (bare 0,006 cm.), besidder det stort potentiale, og er en nødvendighed for vores races kontinuerlige overlevelse.

Derfor kan det heller ikke overraske, at sæd er intet mindre end et sandt biologisk vidunder – en perfekt sammensætning af fart, form og indhold! En celle der ved hvad den vil.

Det er også nødvendigt. Det er ingen let sag at begive sig rundt i de kvindelige kønsorganer, og hvis man ikke skal føle sig som Alice i Eventyrland, så kræver det omhyggelige forberedelser.

Sæd dannes i testiklerne

Derfor tager det også godt og vel 74 dage for de mandlige testikler at producerer en sædcelle. Når det går op for én, kan man godt føle sig lidt skyldig – her har man gået og sløset det væk, også viser det sig sørme at kroppen faktisk har brugt lang tid på at lave det. Sikke noget.

I starten af de 74 dage dannes og plejes de begyndende sæd-celler først i de egentlig testikler. Her er millioner af sædproducerende kirtler, der hver danner en lille ‘lagune’ hvor de sender de færdige celler ud i. Og produceret bliver der – omkring 4 millioner i timen fra hver testikel! Til sammenligning producerer kvinden kun ca. 400 befrugtbare æg, i løbet af et helt liv!

Sædceller produceres i de mandlige testikler
De første stadier til sædcellen begynder yderst i kirtlen – efterhånden som de modnes, rykker de ind mod midten, for til sidst at ende i lagunen i midten.

En sædcelle bliver skabt ud fra en stamceller, der har ligget i testiklerne siden man var et lille foster på omkring 5 uger gammel. Disse stamceller – sædcellernes fædre, så at sige – begynder at dele sig når man kommer i pubertet, og producerer på denne måde mange milliarder sædceller undervejs. De celle der skabes af stamcellerne, deler sig mange gange igen, og undervejs bliver det oprindelig DNA mixet godt og grundigt – det færdige resultat er en masse celler, der er genetisk anderledes end den stamcelle de kom fra. Fordi det er tilfældigheder der afgøre hvordan DNA’et bliver mixet – og fordi DNA er så langt – så er der ikke to sædceller der er 100 % genetisk ens.

Og nu vi snakker genetik: hver sædcelle indeholder kun halvdelen af det DNA, der skal til for at skabe fungerende liv. Den anden halvdel ligger og venter over i æg-cellen hos den heldige ovulerende kvinde. I sædcellen ligger der desuden enten et X eller et Y kromosom, som er den samling DNA der afgøre om det kommende barn, bliver en dreng eller en pige – X for piger, Y for drenge. Det er altså alene mandens sæd der afgøre om det bliver en dreng eller pige. Jeg skriver dette fordi jeg engang oplevede en amerikansk professor skælde sin kone ud, fordi hun ikke kunne give ham en dreng – temmelig trist at være gift med en der både er dum og et røvhul.

Sæd modnes i bitestiklerne
Sædcellen skal igennem frygtelig meget, før den er helt parat – mere nøjagtigt et 5 meter langt rør, krøllet sammen i de mandlige testikler!

Men tilbage til det vigtige! Der er nu gået 50 dage, men vores kære ven er ikke kampdygtig endnu. Han kan nemlig ikke bevæge sig. Sædcellerne bliver derfor transporteret fra lagunen i testiklerne og igennem – og hold nu fast! – intet mindre end et 5 meter langt rør, der ligger ved siden af testiklen i det mandlige scrotum (altså pungen)! Det er ren handicap OL, og for en lille fætter på 0,006 cm. uden ben, er det noget af et maratonløb at komme ud på. Turen tager også 14 dage, men i løbet af de dage har sæd-cellerne også udviklet flotte, sexede haler, så de kan begynde at bevæge sig.

Klar til aktion!

Men så går det ellers også stærkt – efter sammenleje (som jo kun må ta’ mellem 7 og 13. minutter åbenbart), transporteres sæden op gennem sædlederen, gennem prostata og ud gennem kalorius – spastiske sammentrækninger i sædlederen gør at sæden sprøjtes op i den kvindelige vagina med betragtelig fart.

Et sted mellem 150 til 600 millioner sædceller skydes af sted, sammen med en god portion af andre stoffer, som skal nære og beskytte dem i det fremmede klima. Øjeblikket de kastes ud, begynder de at svømme – torpedo-style – vildt og voldsomt, i hvad der bedst kan beskrives som en hvirvelstorm i Vesterhavet. Kvindens uterus laver nemlig kraftige kontraktioner, for at hjælpe vores små venner på vej. Det siger sig selv, at det kræver sin celle at overleve den tur.

Blot 5 minutter efter er ræset over, og ca. 50 til 100 af de bedste celler frem til æggelederne. Resten klarede det ikke.

Hvis der er blevet frigivet et æg inden for de sidste par dage, så tiltrækker det sædcellerne. Resten kender vi – sædcellerne prøver at befrugte ægget, men kun én vinder guld. Det øjeblik vores vinder trænger ind i ægget, stiver membranen rundt om ægget, og alle andre holdes uden for. Æg og sæd smelter sammen, generne bliver mixet endnu engang, og opskriften på et nyt unikt liv er klar.

Sædcellerne flokkes omkring det kvindelige æg Sæd penetrerer det kvindelige æg
Mission accomplished! Men kun 50 til 100 af de mange millioner sædceller når frem til ægget – og kun én bliver den heldige vinder.