Vi har genetik lige nu og læser selvfølgelig også om forskellige genetiske sygdomme. Én af dem vi er stødt ind i er autisme. Man ved egentlig ikke særlig meget om hvordan autisme opstår, udover at ca. 4 – 10 ud af 10.000 udvikler det i deres første leveår.
I min dejlige genetik bog, Emerys, står der:
… the diagnostic features are severe impairment in the development of social responsiveness, very poor verbal and non-verbal communication, and repetitive, stereotypic behaviour and interests.
Det bliver så sandelig vendt op og ned på i denne film af en autistisk pige ved navn Amanda Baggs. De første tre minutter undre man sig lidt over hvad man ser – hun sidder jo bare og ‘leger’ med ting, præcis som beskrevet i Emerys. Eller hvad? Nej ikke hvis man skal tro hende:
… my language is not about designing words or even visual symbols for people to interpret. It is about begin in a constant conversation with every aspect of my environment reacting physically to all parts of my surroundings.
Far from being purposeless, the way that I move is an ongoing response to what is around me. Ironically, the way that I move when responding to everything around me is described as “being in a world of my own” whereas if I interact with a much more limited set of responses and only react to a much more limited part of my surroundings people claim that I am “opening up to true interaction the with world”. They judge my existence, awareness and personhood on which of a tiny and limited part of the world I appear to be reacting to.
Videoen rammer virkelig plet hos mig – ud over at sende et stærkt budskab om at man altså sagtens kan kommunikere uden at det nødvendigvis foregår på normalens præmisser, så er det for mig tydeligt at vores gængse forståelse af autisme efterlader meget tilbage at ønske.
4 Comments
Hvis emnet fascinerer dig, kan jeg anbefale Oliver Sacks: An Anthropologist on Mars, der gennemgår en række cases om neurologisk skadede patienter, der med forskellige typer sygdomme eller skader evner at tilpasse sig omgivelserne, så de mere eller mindre fungerer i samfundet. Forfatteren er neurokirurg og mangeårig behandler på et hjem for hjerneskadede, men har i et forsøg på at belyse nye aspekter af neurologiske forstyrrelser, studeret en række patienter ud fra det han kalder en neuroantropologisk metode. Det er spændende læsning.
Hej Mike,
jeg kan også anbefale Temple Grandin. Hun er autist, men har en Ph.D. i Animal Science fra University of Illinois (!) og er nu professor på Colorado State University. Hun er specialist i animal behavior – hun siger at hun forstår dyr, fordi hun selv tænker udelukkende visuelt. Hun har skrevet adskillige bøger. Kig på Amazon eller lav en Google search for at finde nogle af hendes artikler.
Marianne
Meget interessant. Det bryder jo vitterlig med vores opfattelser af hvad, der er normalt. I det aspekt virker et indslag i 60 minutes jeg så i går nærmest skræmmende. Der var en læge fra USA, som undersøgte babyer, med det formål at få bragt diagnose-alderen ned på autisme. Hendes mål var at kunne bedømme, hvorvidt et barn/baby har autisme i 1års aldren, fremfor 4-5 års alderen hvilket er det almindelige i dag. Ved at få bragt diagnose alderen ned mente denne forsker (jeg har desværre glemt hendes navn..) at autisme muligvis kunne “helbredes”. Eller i hvert fald at udviklingen af autisme kunne bremses, således at børnene kunne komme til at leve et almindeligt liv.
Tak til de dejlige kommentarer her på bloggen – Oliver Sacks er jeg i forvejen fan af, så der er vist et julegave ønske til næste år :)
Temple Grandin har lagt først afsnit af en bog om autisme ud på hendes hjemmeside og det er jo næsten som at læse en gentagelse af budskabet fra videoen. Hun skriver desuden om visuel hukommelse og hvordan autistiske mennesker har en særlig veludviklet en – ved lejlighed (læs: efter eksamen) tror jeg at jeg vil prøve at dykke ned i det. Tak for den Marianne!
Mike