Blog

Bakterier: de fortjener en særlig plads hos mennesker

Wake up, Neo! Vi bære rundt på 100 billioner bakterier. 90 % af cellerne i kroppen, er slet ikke vores, nej de tilhøre én af de 500 forskellige arter bakterier, der nyder det gode liv på og i vores corpus. Hvem er de og hvad fanden vil de?

Billede af Lactobacillus Billede af Streptococcus Billede af Pseudomonas aeruginosa Billede af E. Coli
Billeder af forskellige bakterier som lever i vores krop

100 fucking billioner! Er du klar over hvor meget det er? Det er 100.000.000.000.000 celler, som ikke indeholder vores DNA og som – når vi nu skal være ærlige – højst sandsynligt er mere interesseret i deres egen overlevelse end din og mine. Hvorfor har ingen fortalt mig det her før?

Lige siden jeg fandt denne artikle på dr.dk, og begyndte at undersøge det store plot nærmere, har det kriblet over hele kroppen på mig.

Og man forstår det godt – alene på ens hud skulle de første 1.000.000.000.000 bakterier høre til. I en undersøgelse af 6 forsøgspersoner, fandt man over 240 forskellige arter bakterier, kun på deres overarm. I tarmen findes 100 gange så meget. Det er en sand zoologist have – Jurassic Park style – vi bære rundt på.

Men jo mere man læser om bakterier, jo mere går det også op for én, at de små bæster alligevel spiller en temmelig essentiel rolle i vores krop. Ja, man skylder dem ligefrem en smule evolutionær respekt.

De hjælper fx med at fordøje vores mad, de beskytter vores øjne og mund mod fremmede organismer, rydder op i tarmen og bevogter vores hud og kropsåbninger mod svampe og andre nyttige ting.

Nå ja – et par af dem går også lidt amok engang i mellem, forgifter og slår os ihjel. Men okay, med så mange af dem, undre det egentligt at det ikke sker oftere.

Hvad er bakterier?

Bakterier er små encellede organismer, der har været til stede på jorden, stort set siden livets begyndelse for 4 milliarder år siden. Dybest set er deres livsmission at skaffe energi og dele sig i to.

Efter 4 milliarder år har de også temmelig godt styr på dette, hvorfor man har fundet bakterier de mest usandsynlige steder i verden – 11 kilometer under havets overfalden, i vulkaner, under Antarktis, steder uden ilt, ect. Man forstår pludselig godt hvorfor vores tarm måske slet ikke er sådan et skidt sted at være.

En bakterie består af en ydre membran, et par proteiner (små maskiner, bakterierne kan få til at udføre opgaver), et lille celle-skelet og noget DNA, der fortæller bakterien, hvad den skal. Det er ren Feng Shui for liv, meget minimalistisk.

Skematisk billede af en bakterie med cytoplasma og flagellum
Et standard bakterie indeholder et minimum af processer for at opretteholde liv

Bakterier kommer til gengæld ikke i kasser (sorry Feng Shui), men i stedet i alle mulige former og arter. Nogle lever for sig selv, andre kæder sig sammen eller danner små kolonier hvor de hjælper hinanden.

Billede af forskellige typer bakterier og deres form
Bakterier findes i mange former og typer

Bakterier kender ikke selv til racer eller arter. De skal ikke parre sig han og hun, nej de deler sig bare. Selvtilfredsstillelse på mikroplan. Og det går hurtigt (måske fordi der ikke er andre, end sig selv at tilfredsstille?). Nogle bakterier populationer kan fordoble sig selv hvert 20. minut.

Samtidig foregår der en fuldstændig skør udveksling af gener – bakterier optager simpelthen bare andre bakteriers gener og prøver dem af. Vi har at gøre med genetiske Frankenstein krigere her, der konstant jonglerer rundt med deres (og andres) arvemateriale, for at finde den bedste overlevelses mulighed. Respekt.

Det siger sig selv at det ikke altid går lige godt – men når man har leget rundt på denne måde i 4 milliarder år, så begynder man at se resultater. Personligt vil jeg da også gerne udtrykke min taknemmelighed, for det store arbejde der blev lagt i at danne celler, som kunne udvikle sig til flercellede organismer for et par hundrede millioner år siden.

Og når man tænker over det på denne måde, så skylder vi måske ligefrem de små kæmper, om end ikke en plads i vores hjerter, så i hvert fald en plads i vores tarm-kanaler.

3 comments Bakterier: de fortjener en særlig plads hos mennesker

Christian says:

HURRA! Mike, du er et lys i en mørk eksamenstid! Sjoveste indlæg so far, tak for det. Havde egentlig glemt at man også beskæftiger sig med bakterier på lægestudiet…;-)

[…] bloggen Encephalitis, kan man læse at vi slæber rundt på 100.000.000.000.000 […]

MAGDA:D says:

HEJ DET ER SJOOVT:-)

Leave a Reply