Filmanmeldelse: Contagion (2011)

Beth Emhoff, spillet af Gwyneth Paltrow, kommer hjem fra en forretningsrejse i Hong Kong, besvimer og dør i et epileptisk krampeanfald. Snart mister hendes søn også livet, og det er starten på Steven Soderbergh’s hæsblæsende thriller-dokumentar Contagion, der på hyper-realistisk vis skildrer samfundets nedsmeltning under en pandemisk spredning af en ny ukendt virus.

Filmplakat fra Contagion
Filmplakat fra Contagion

Med en stjernebeklædt besætning, der udover Paltrow tæller Kate Winslet, Matt Damon og Jude Law, følger filmen en række mennesker, der prøver at overleve og bekæmpe den nye virus. I samme tempo som mennesker falder om, springer filmen rundt mellem hovedpersonerne, som de forsøger at stoppe spredningen, finde en vaccine, redde sig selv og udnytte situationen til deres eget bedste. Lyder det bekendt? Det er det også, men denne gang fungerer dette og andre ellers trættende filmtekniske greb faktisk.

Plottet er også set før, men det gør heller ikke noget. Lige siden Sofokles’ tragedier om Kong Ødipus og Antigone har pest og sygdom ikke bare været god underholdning, men også en måde at forstå os selv på. I nyere tid står Albert Camus’ Pesten fra 1945 og Ingmar Bergman’s Det syvende segl fra 1957 som kunstværker, der bør læses og ses af alle pest-interesserede studerende. Også den canadiske tv-serie ReGenesis fra 2004 kan anbefaldes. De senere år har genren dog været tæt forbundet med et zombi-apokalyptisk tema som i 28 Days Later fra 2002 og filmatiseringen i 2007 af Richard Matheson novelle I am Legend, men det ændrer Contagion til det bedre.

Hyper-realistisk skildring af pandemi

Filmen er nemlig hyper-realistisk, og det er i virkeligheden langt mere skræmmende end de værste zombier. Lægen og infektionsmedicineren Ian Lipkin fra Columbia University har ageret faglig konsulent på filmen, og det ses! Som sundhedsfaglig kan man ikke andet end at blive begejstret; det flyver omkring med ord som R0-værdier, fylogenetisk træer og andet guf. Lige fra de sikkerhedsdragter videnskabsmænd bærer i klasse 4 laboratorierne til petriskålen og celletypen, der bliver brugt, så er det hele så realistisk og sandt, at man skulle tro, det var løgn. Måske er det som tak for hjælpen, at det i filmen netop er en professor fra Columbia University ved navn Ian Sussman, der først finder ud af, hvordan man kontrollerer virussen i laboratoriet.

Med små skarpe klip sættes der også fokus på nogle af de store debatter inden for videnskabens verden; befolkningens skepsis overfor vaccinationer, hvordan vores udnyttelse af naturen udsætter os for nye sygdomme, vores manglende evne til hurtigt at udvikle nye vacciner (vi laver dem stadig i æg) og det faktum, at vi gemmer sygdomme med potentiale til at slå millioner ihjel i vores frysere i videnskabens navn. Soderbergh doserer det hele så sublimt og skarpt, at det er en fryd at se og uden det ødelægger filmens udvikling.

Hvad sker der, når samfundet sættes under pres?

Men Contagion’s hovedtema er stadig at undersøge hvad der sker når samfund sættes under pres. Filmen udkom i USA omkring tiårs dagen for Tvillingetårnenes fald og tager ligesom et hav af lignende bøger og film, samfundets kollaps under behandling. Hvilke værdier står tilbage når vi skal forsvare os selv?

I filmen går det hurtigt op for en, at titlen skal forstås på mange planer. Efterhånden som alvoren af pandemien går op for folk, ændres også de værdier der leves efter. Smittefaren foregår således også gennem propagandistisk blogging på nettet og i ændret mentalitet efterhånden, som mennesker bliver overfaldet, supermarkeder og apoteker plyndret. Det er vel nok filmens vægtigste kritik, at det er vores egen samfundsorden der skaber disse betingelser. Soderbergh lader således samfundets vogtere spilde tiden med at snakke, mens heltene arbejder; politikerne vil diskutere, hvem der betaler, hæren vil undersøge om det er terrorister der står bag og tv-journalister skaber mediestorme ved at interviewe frygtskabende demagoger, alt i mens folk dør på stribe og frygten har smittet alle.

Soderbergh har skabt en fantastisk film, der netop med sin realisme er særdeles skræmmende. Dette kunne ske, tænker man bagefter, mens man vasker sine hænder grundigt. Contagion bør ses af alle med den mindste interesse for infektionsmedicin og af alle der bekymre sig om hvilke værdier der vil overleve i vores faretruende verden.

Filmen udkommer i Danmark til november 2011.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *