T-celler: en introduktion

T-celler er specialiserede celler, der udgør en vigtig del af kroppens immunforsvar. I dette og kommende indlæg vil jeg forsøge at smitte dig med lidt T-celle entusiasme.

Et billede af T-celler sammen med blodets andre komponenter.
Her ses tre forskellige billeder af T-celler sammen med blodets andre dele. Til venstre: SEM billede af røde og hvide blodceller; Pilen peger til en T-celle. I midten: Blod-udstrygning hvor der ses røde blodceller og en T-celle; cellerne er ca. lige store (ca. 8 um). Til højre: Elektron mikroskopi billed af en T-celle. Bemærk de få mitokrondrier (pilen til venstre) og centriolen (pilen til højre). Dette billede er re-mixet af billeder fra National Cancer Institute og Matthew Velkey.
T-cellens grund egenskaber.
T-cellens grund egenskaber. A) T-celler bliver transporteret via blodet og kan invaderer organer med infektioner. B) Efter de har fundet celler der er inficerede med virus fx, slår de cellen ihjel. Dette billede er re-mixet af billeder fra Uwe Thormann (top) og American Society for Microbiology (bund).

Tre egenskaber definerer T-celler; evnen til specifikt og effektivt at slå andre celler ihjel, evnen til at bevæge sig og infiltrere næsten alt væv i kroppen og evnen til ’huske’ tidligere infektioner og hurtigt reagere på dem igen.

Der er ingen tvivl om, at T-celler, sammen med de andre celler vi kalder det adaptive immunforsvar, spiller en betydningsfuld rolle for vores helbred. T-celler bekæmper især virus-inficerede celler og tumor-celler. En person med svage eller defekte dele af sit adaptive immunforsvar vil ofte blive udsat for infektioner, mens personer, der omvendt har over-aktive T-celler, risikerer at få angrebet og ødelagt organer. Begge situationer fører til sygdom. Det adaptive immunforsvar spiller også en stor rolle ved transplantation af organer og i en række nyere behandlingsmetoder, som jeg vil komme ind på senere.

En vigtig del af vores immunforsvar

T-celler dannes sammen med blodets andre komponenter fra stamceller i knoglemarven. Ud af de 6 liter blod vi i gennemsnit har, består kun 1% af celler, der udgør vores immunforsvar. Alligevel svarer det til ca. 7 milliarder ”hvide blodceller” – hvad man kalder alle celler involveret i immunforsvaret under et – pr. liter blod.

T-celler stammer fra en familie af celler, der kaldes lymfocytter. Ud af de 7 milliarder hvide blodceller består 25-27% af lymfocytter, og heraf er 70% T-celler. Det svarer til ca. 1,3 milliarder T-celler pr. liter blod. Disse tal er overraskende stabile mellem mennesker, hvilket peger på vigtigheden af at have tæt kontrol med dem. Mens mange af immunforsvarets andre celler har en relativ kort levetid, kan T-celler overleve op til flere år, enkelte en hel livstid.

Blodets komponenter
Et skematisk overblik over de komponenter vores blod består af. Billedet repræsenterer en liter blod, frasorteret plasma. Hver kasse er i korrekt størrelsesforhold til hinanden. Illustrationerne af cellerne er ligeledes i korrekt størrelsesforhold til hinanden og er lavet af A. Rad.

T-celler udgør et cirkulerende forsvar

T-cellerne udgør sammen med de andre hvide blodceller et overvågningssystem for kroppen, der kontinuerligt dannes og cirkuleres gennem blodet til næsten samtlige organer i kroppen. Hvis de her bliver aktiveret, kan de i løbet af få døgn lokalisere og angribe celler, der fx er blevet inficeret med virus eller er ved at udvikle sig i en malign retning.

Kroppen har et kæmpe repertoire af T-celler, der alle kan angribe forskellige mål

Selvom vi har inddelt immunforsvarets celler i enkle grupper, så må det ikke skjule, at cellerne langt fra er ens; for alle T-celler gælder det ligefrem, at hver enkelt celle er programmeret til at være specifik for en helt unik sekvens af aminosyre – denne sekvens kaldes et antigen, og den kan være en del af hvilket som helst protein, kroppen ikke er skabt med. Ved nogle mennesker sker det dog, at kroppens T-celler fejlagtigt er specifikke for kroppens egne proteiner, hvilket fører til autoimmune sygdomme, som fx type 1 diabetes eller reaktiv artritis. Hvad en T-celle er specifik for – og dermed kan angribe – genereres med en stor grad af tilfældighed, når cellen dannes, en proces vi kommer tilbage til.

Antigen præsentation
T-celler er hver især specifikke for et bestemt antigen. Bliver de præsenteret for dette, bliver de til effektor T-celler. De deler sig voldsomt og 'går på jagt' efter celler der har samme antigen.

Det er ikke sikkert, at en T-celler nogensinde kan bruges – dvs. at den finder sit antigen – men hvis det sker, aktiveres cellen og begynder at duplikere sig i en process, der kaldes klonal ekspansion. Man siger, at cellen går fra at være en naiv til en effektor celle. Det føre til et stort antal T-celler, der alle er specifikke for og kan angribe det samme mål. Cellerne producerer samtidig et stort antal signal-stoffer, kaldet cytokiner, der påvirker andre celler i immunforsvaret samt normale celler omkring den syge celle; T-cellerne ligger sig tæt op af den syge celle og slår den ihjel. Når celler med antigenet er fjernet, forsvinder de fleste T-celler igen, mens en lille håndfuld ’hukommelses T-celler’ persisterer; hvis kroppen oplever samme infektion igen, kan de hurtigt reaktiveres.

T-celle medieret celle drab
T-celler slår ihjel ved at ligge sig tæt op af andre celler og sprøjte stoffer, der er cytotoksiske direkte ind i dem. I billedet til højre ser man en T-celle og en celle, før og efter indsprøjtningen. Til venstre ser man samme situation. Billedet består af billeder fra Zagury et al, European Journal of Immunology, 1975 og Tsun et al, Journal of Cell Biology, 2011.

Dette er første del af en række mindre indlæg, der alle handler om kroppens T-celler. De første indlæg vil koncentrere sig om dannelsen af T-celler, hvorefter vi vil bevæge os gennem alle de faser, en T-celle kan blive udsat for. Håbet er, at jeg kan formidle den nyeste viden, der findes om disse fantastisk celler samt dele ideer til, hvordan vi kan udnytte dem i vores behandlinger af sygdomme.

Kilder:

Immunologi. Den Store Danske, 2009.
Abbas et al. Cellular and Molecular Immunology, 5th edition, 2005, Saunders.
Ross og Pawlina. Histology: A Text and Atlas: With Correlated Cell and Molecular Biology, 6th edition 2011, Lippincott Williams & Wilkins.
Sakaguchi et al. Regulatory T Cells and Immune Tolerance, 2008, Cell.

Jeg har brugt følgende billeder der alle er udgivet under Creative Common licens:
Velkey M.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *