Hvorfor nyser jeg, når jeg kigger på solen?

Sådan spurgte en kammerat mig forleden. Hvortil jeg svarede &#8220Det er fandeme underligt – der må være noget i vejen med dig!&#8220 (må til at afdramatisere mine svar – vi skal i klinik om ikke alt for længe).

Men spørgsmålet er jo sjovt – til at starte med troede jeg faktisk ikke rigtig på ham, men efter et par dage med sol så er jeg overbevist. Og en søgning på nettet afsløre at op mod 25 % af alle mennesker nyser, når de kigger mod solen. Betingelsen hedder noget så fint som ‘photic sneeze reflex’.

Det korte svar er, at man ikke ved hvorfor det sker.

En mulig forklaring er dog at sol-nyserne har nervebaner, der gør at de signaler der kommer fra øjet, åbenbart kan misforstås som om at der er brug for et nys. Hjernen reagere så ved at sender så et signal tilbage til næsen, munden og brystet om at der skal nyses – og prosit.

Det hele foregår som en indbygget refleks – altså en handling man ikke selv har styr over. Kroppen har masser af reflekser som vi ikke tænker over til dagligt. Hvis du fx lyser dig selv i øjnene så vil dine propiller blive mindre. Ligeledes vil du som regel nyse hvis din næse ‘kildre’ eller klør. Ved sol-nyserne er der en forbindelse mellem nerverne fra øjet og den nerve der står for at nyse.

Noget tyder desuden på at refleksen arves genetisk, således at halvdelen af ens børn får den, hvis man selv er en sol-nyser.

Men mens de fleste reflekser har en fordel, er det at nyse umiddelbart ikke til nogen særlig gavn for kroppen – ud over at det selvfølgelig er dejligt. Så hvorfor den har overlevet evolutionen kan jeg ikke svare på.

Hvorfor er det i øvrigt at nerver tit udvikler sig så forskelligt i mennesker? Mens de fleste af vores andre strukturer er relativt ens fra menneske til menneske, er der altid store variation i måden vores nerver udvikler sig på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *