Det dør vi af

Ville det ikke være dejligt at vide hvordan du dør? Det kan du nu! Jeg har sammensat en top 10 lister over de mest almindelige dødsårsager i vesten og kommer med et par super simple råd til at forlænge livet.

Ser det værre ud sådan her?

Eller hvad med sådan her?

Okay – min fordybelse i ‘døds-grafer’ har taget lidt overhånd. Synes bare det var temmelig sjovt at lave forskellige illustrationer – nogle dødsårsager ser nemlig væsentligt mere skræmmende ud på de nederste, end den øverste graf. Folk – klogere end mig – har været så smarte at sammensætte en ‘døds-ratio’-graf som du kan se her (bare klik på den):

Som man måske kunne forvente, så klare de gængse hjerte sygdomme (typisk hjertesvigt) samt cancer sig bedst – næsten 2/3 af alle dødsfald kan henholdsvis hjertet og fejlagtige cellulære processer tage æren for.

Kroniske lungesygdomme (foranlediget af astma eller ryger-lunger) ligger også højt, skarpt efterfulgt af ‘uheld’.

Uheld er en temmelig bred kategori, men består hovedsagligt af trafikuheld og de mere eksotiske som forgiftning, fald eller jagt ulykker.

Herefter kommer en række forskellige sygdomme som der også er høj sandsynlighed for at du dør af.

Aldersgrupperne

Men graferne herover er lidt misvisende – det viser sig nemlig, at nogle sygdomme er langt mere farlig i bestemt aldersgrupper end andre.

For børn og unge mennesker (mellem 0 og 19 år) er den største fare trafikuheld. 1/3 af alle trafikuheld involvere nemlig unge – og det især unge mænd, som har en 2,4 gange så stor risiko, for at dø i et trafikuheld som en kvinde. Hvis du er ung er dit bedste shot altså at køre fornuftigt.

Folk mellem 20-44 år dør hovedsagligt også i trafikuheld og af forgiftning, men i denne gruppe er der også en ganske stor sandsynlighed for at du begår selvmord. Selvmord er ikke med på graferne herover, men jeg kan røbe at den kommer ind på en 11. plads i statistikken. I Europa indtager Danmark en midterplacering sammen med Sverige og England, mens der er næsten dobbelt så mange selvmord pr. indbygger i Estland og Finland. Lande omkring Middelhavet har det mindste antal selvmord – måske fordi de har mere sol? Eller damerne mindre tøj på?

Når du over de 44 år, er det cancer du skal passe på – op til din 65 års fødselsdag, er der nemlig en 1/8 risiko for at du dør af cancer. Det er typisk lungecancer, hudcancer, cancer i lungen og brystcancer der slår dig ihjel. Danmark har Europa rekord i brystcancer og slår Sverige med flere længder på dette punkt. Derfor bør alle – kvinder som mænd – gøre en indsats på dette punkt, og sørge for at røre godt efter, næste gang de er i nærheden af et par bryster!

Har du klaret det så vidt, så er det hjertesygdommene begynder at sparke ind. Hjertesvigt og blodpropper er de største dræbere for folk over 65 år.

Mænd og kvinder

Kvinder lever bare længere end mænd. Prøv at se her:

(Fra Ugeskrift for læger, Kønsforskelle i dødelighed i Danmark 1840-2005, Knud Juel og Kaare Christensen)

Man har lidt svært ved at forklare hvorfor, men mener det skyldes at mænd ryger og drikker mere end kvinder. Det er dog temmelig spøjst at kvinder bare altid har lagt højere end mænd, lige siden man begyndte at måle sådan nogle ting tilbage i 1845. Måske er de bare stærkere bygget? Den ældst levende person i verden – med hele 120 år! – er sørme også kvinde.

Jeg vil gerne leve længere – hvad gør jeg?

Perfekt spørgsmål! Nu ved vi jo hvad vi dør af, og i disse ny puritanske tider er det jo vigtigt at vi selv gør alt i vores magt for at forlænge livet mest muligt.

Heldigvis kan man slippe temmelig let omkring dette – der er nemlig kun 7 såkaldte risikofaktorer du skal være opmærksom på:

1. Højt blodtryk – Dødens budbringer!
2. Tobaksforbrug
3. Højt alkohol forbrug
4. Højt kolesterol indhold i det du spiser
5. At være overvægtig
6. At spise for få frugter og grønsager
7. At være fysisk inaktiv.

Så begynd at løb, spis noget frugt og stop med at ryge og drikke. Kan det være lettere?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *