Hvorfor kilder det?

Vi er alle kildne. Men hvorfor egentlig? Er det Guds straf fordi vi alle er syndere? Er det en evolutionær opfindelse, der sikre at storebrødre og søstre altid kan tryne deres søskende? Og findes der egentlig mennesker der er kilde-masochister?

Barn bliver kildet
Barn bliver kildet.

Vi ligger ud med lidt anatomi:

Overalt på og under huden sidder der millioner af små nerve ender, der fortæller kroppen om de omgivelser kroppen befinder sig i. Om det er koldt eller varmt. Om huden er ved at blive ødelagt. Eller om noget rører ved huden.

Forskellige nerve-ender i huden - de har kun én funktion hver, og kommunikerer kun det ene stimuli videre ind til rygmarven.
Forskellige nerve-ender i huden - de har kun én funktion hver, og kommunikerer kun det ene stimuli videre ind til rygmarven.

De forskellige indtryk, kaldes meget passende for stimuli og hvis et dem er stærkt nok, bliver der givet besked videre til resten af nerve-systemet. Det sker ved at der sendes et signal fra nerve-enden, langs nerven og indtil rygmarven, hvor den udspringer fra. Herinde samles stimuli fra de mange nerver i samme område, og det er i først omgang her i rygmarven, der træffes en beslutning om hvordan kroppen skal reagerer.

Nerve-ender i huden sender signal ind til rygmarven, hvor der i første omgang træffes en beslutning om hvordan kroppen skal reagerer, og sender derefter besked ud til forskellige muskler for at fortælle dem hvordan de skal opføre sig.
Nerve-ender i huden sender signal ind til rygmarven, hvor der i første omgang træffes en beslutning om hvordan kroppen skal reagerer, og sender derefter besked ud til forskellige muskler for at fortælle dem hvordan de skal opføre sig.

Sender en nerve-ende fx et signal om at noget er alt for varmt, så koordinerer rygmarven lyn hurtigt (her snakker vi millisekunder) hvilke muskler der skal spændes eller slappes af, for at få kroppen væk fra fare.

Her ligger en lille morale gemt. Alt dette sker uden din aktive, tænkende, kognitive indflydelse herpå. Du er sat ud af kontrol. Bagefter (eller nærmere imens) sendes der signaler til hjernen om at noget er los – smerten når din bevidsthed, hjernen sender beskeder tilbage til rygmarven og styre den overordnet koordinering af resten af kroppen. Men når du siger ‘av’ så har din krop højst sandsynligt allerede hevet din finger væk.

Hvorfor kilder det?

På samme måde fungerer det, hvis fx et insekt kravler rundt på din krop: berørings-nerver i huden registrerer at et uidentificeret objekt er på vandring på dig, sender signal til rygmarven, som så giver besked til hjernen – det kilder! Derefter kan du så enten bide den voldsomt irriterende sensation i dig, eller sende besked tilbage ned af rygmarven, og ud til muskler i armen, og endelig daske krybet væk. Mon ikke du gør det sidst?

Men hjernen gør også noget ekstra – den regner ud, anticiperer, hvor insektet vil vandre hen efterfølgende. Faktisk vil hjernen prøve at regne ud hvor på kroppen noget sker, allerede inden det er sket. Årsagen er vel sagtens, at det sætter hjernen i bedre stand til at forsvare sig selv sådan helt generelt – også selvom fjenden er tusind gange mindre end os selv.

Men når vi kildes, hyper-stimuleres de mange millioner berørings-nerver vi har overalt på huden. De går amok og sender alle sammen signal ind til hjernen om at noget er los. “Gør noget hjerne!” Man forsøger at wrestle sig fri, men imens prøver hjernen fanatisk at regne ud hvad der sker, og hvor det vil ske næste gang. Men alas! Det er umuligt, for det ved personen der kilder dig ikke engang. Det hele er tilfældigt.

Et sandt tortur trick er derfor også at give ofret bind for øjnene, idet det nu er endnu mere umuligt for hjernen at regne ud hvor man bliver kildet. Skrækkeligt.

Disse områder af hjernen er aktive når noget kilder.
Disse områder af hjernen er aktive når noget kilder.
Disse områder af hjernen er aktive når vi anticiperer at vi bliver kildet.
Disse områder af hjernen er aktive når vi anticiperer at vi bliver kildet.

Hvor griner nogle allerede inden de er blevet kildet?

Som man kan se af billederne herover, så er de områder der er aktive ved forventningen om snarlig kilden, ganske tæt på områder der er aktive når vi rent faktisk bliver kildet. Forventningen om et snarligt kilde angreb, kan derfor igangsætte mange af de samme responser som en egentlig kilden.

Men hvorfor er vi egentlig kildne?

Udover at være et smart forsvar mod kryb og insekter, så er der også en lang række sociale aspekter af det at kilde hinanden. De fleste siger sig selv: det øger båndet mellem forældre og barn, mellem partnere eller venner. Endelig er der de der mener at kilden er en basal træning i &#8220combat skills&#8220, der træner barnet i forsvar og angreb. Interessant.

I næste uge kigger vi på hvorfor man ikke kan kilde sig selv. Stay tuned.

Baggrund / Kilder:

Tickling Expectations: Neural Processing in Anticipation of a Sensory Stimulus, Carlsson et al, 2000, Journal of Cognitive Neuroscience 12:4, pp. 691-703.

http://www.flickr.com/photos/64244050@N00/1558054659/

Tickling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *