Hvis øjet er vinduet til sjælen, er pupillen glasset, hvis ramme hele tiden ændrer sig. I virkeligheden er det én selv man ser, når man skuer ind i det tomme, sorte hul i andres øjne. Det er derfra områdets navn stammer. Pupilla betyder nemlig “lille dukke“ på latin.
Mere præcist, er pupillen det sorte, cirkulære område midt i øjet, hvis størrelse bestemmer hvor meget lys der lukkes ind i øjet.
Et lille eksperiment
Pupillen kan ændre sig temmelig meget og hurtigt, hvilket kan vises med dette lille eksperiment:
1. Stil dig helt tæt foran et spejl og fokuser på pupillen i ét øje.
2. Hold nu en hånd helt op foran dit andet øje.
3. Pupillen i dit andet øje vil nu vokse og blive større.
Pupillens størrelse
Pupillens størrelse kan svinge mellem 1 og 8 millimeter, alt afhængig af hvilke omgivelser du er i. Normalt vil den dog være et sted mellem 3 til 5 millimeter.
Først og fremmest bruges pupillen til at regulerer hvor meget lys der lukkes ind i øjet. Er der meget lys, vil pupillerne være små. Er det mørkt vil pupillerne prøve at lukke så meget lys ind, ved at være store.
De spiller også en rolle når man fokuserer på objekter, der enten er tæt på eller langt væk. En lille pupil giver en større dybde i ens fokus.
Faktorer som angst, smerte og faktisk også en række stoffer som kokain og amfetamin gør alle pupillen større.
Videoen herover er fra et forsøg hvor man skulle teste virkningen af et opinat. Ved at måle mine pupiller, kan man regne ud hvor godt det virker. Lig mærke til hvor meget min pupil størrelse ændre sig, da jeg fokuserer på noget langt væk.
Pupillens regulering
Rundt om pupillen findes regnbuehinden, også kaldet iris, og denne trækkes sammen eller afslappes reflektorisk, hovedsagligt på baggrund af hvor meget lys øjet modtager. Dette styres af små muskelfibre kaldet m. sphincter pupillae og m. dilator pupillae.
De to muskler modtager nervefibre med ens signaler fra en kerne i hjernestammen. Dette betyder at de altid arbejder på samme måde, og derfor har pupillerne altid samme størrelse. Man udnytte ofte dette, når man gerne vil checke om folk har skader der påvirker hjernen. Først prøver man at lyse direkte ind i et øje, hvilket skulle resulterer i at pupillen trækker sig sammen. Herefter gør man det på samme øje igen, men denne gang kigger man på det andet øje – selvom det ikke modtager lys, burde det modtage de samme signaler, og derfor også trækker sig sammen.
Kilder:
Histologi af Finn Geneser, Munksgaard, 2002.
Medical Physiology, Boron & Boulpaep, 2005.
Billede af pupil fra Wikipedia.
-.-‘
Det var egentlig spændende, at læse om det.
Tak Nadia.
Jeg syntes det er interresant at du har smerte med som en årsag til at pupiller kan udvide sig. Min far har nemlig lagt mærke til at jeg har utrolig store pupiller, og vi kunne ikke forstå hvorfor. Men nu har jeg kroniske smerter i hele kroppen så det er nok grunden. Tak for informationen :)