Syntastisk biologi

Biologi er en helt fantastisk ting! Overalt i naturen foregår der processer der ganske enkelt er mind-boggling. Kunne det ikke være fantastisk hvis vi kunne bruge og lege med dem?

Holdet fra TU Delft præsentere deres olie-spisende bakterie til iGEM konferencen på MIT
Holdet fra TU Delft præsentere deres olie-spisende bakterie til iGEM konferencen hvor over 1000 deltog. Foto: iGEM / Justin Knight.

Syntetisk biologi er for biologi, hvad elektronik er for fysik. Det går ud på at gøre biologi brugbart. I weekenden var jeg i Boston med et hold studerende fra Syddansk Universitet for at deltage i en stor studenter-konference, kaldt International Genetically Engineered Machine (eller bare iGEM). Her præsenterede hold fra hundredevis af universiteter, syntetisk biologi projekter. Det var ganske enkelt super spændende at se hvad de mange hold havde fundet på. Det hele blev endnu bedre af, at holdet fra SDU vandt en guldmedalje for deres projekt.

Let there be light

Et af de bedste projekter i år blev præsenteret af holdet fra Cambridge. De introducerede gener fra havbakterien Vibrio fischeri, der har bioluminescens egenskaber. Disse gener blev tweaket, og sat ind i en bakterie der bliver brugt i laboratorier over hele verden hver dag, nemlig E. coli.

Studerende fra Cambridge oplyst af deres bakterie-lampe
Studerende fra Cambridge oplyst af deres bakterie-lampe. Foto: Cambridge iGEM 2010.

Resultatet var en bakterie-lampe, der lyste så meget at de studerende kunne bruge den til at læse en bog med. En fantastisk egenskab ved liv, er evnen til at duplikere sig; de studerende behøvede derfor kun skabe én bakterie der lyste op, så vokser den lynhurtigt til en million bakterier med samme egenskab, uden holdet behøvede gøre andet end tilsætte lidt næring til dem.

Holdet for Cambridge havde mange gode ideer til hvad sådan en egenskab kunne bruges til. F.eks. at sætte samme gener ind i planter eller træer, som så kunne oplyse vores lejligheder eller gader. De viste også at man kunne styre deres bakterielampe med ilt, som vist i videoen herunder:

Grøn produktion

Syntetisk biologi er spændende fordi det sætter os i stand til at arbejde bedre sammen med naturen på dens præmisser. Jeg vil langt hellere have et selvlysende træ nede i Kongens have, end en masser lamper der kræver energi gennem kulforbrænding.

En middags plante - indeholder alle ingredienserne til en et bredt og godt økologisk måltid!
En middags plante - indeholder alle ingredienserne til en et bredt og godt økologisk måltid! Fra super-cell.org.

En række kunstnere har også set lyset, så at sige, og udfordre i den grad vores ideer til hvad naturen er og kan. Ved dette års iGEM præsenterede et hold designere fra Wiemar-Heidelberg en række ideer, til hvad biologiske produkter kunne bruges til: kosmetiske celler der konstant producerede en bestemt duft, levende tæppe til lejligheden og middags-planter der producerede ikke bare én frugt, men mange. De har præsenteret et hav af ideer på hjemmesiden super-cell.org, hvor de lader som om de sælger produkterne. Både siden og kommentarerne er ganske sjove at læse igennem, fx en videohilsen fra en pige der ikke kan flytte fra sin lejlighed, fordi hendes græstæppe er umuligt at fjerne igen.

Et biologisk tæppe til dig der ikke gider gøre rent.
Et biologisk tæppe til dig der ikke gider gøre rent. Fra super-cell.org.

Et design-kollektiv, kaldt Synthetic Aesthetics, har parret videnskabsmænd og kvinder med kunstnere og de kombinere de to discipliner i alle mulige former, fx Sissel Tolaas og Christina Agapakis der lader folk “lugte” til forskellige byer. Du kan følge med i deres eventyr her.

Kunstner møder forsker og designer med naturen.
Kunstner møder forsker. Sammen prøver de at designe med naturen. Foto: Synthetic Aesthetics.

Men biologi kan også betragtes fra en mere brugbar vinkel. Dette års vinder af den prestigefyldte Grand Prize ved iGEM konkurrencen, var således et hold fra Slovenien, der har fundet på en måde, man kunne speede enzymatiske reaktioner op på; applikationerne for sådan et projekt er endeløse inden for biotek-industrien. Andre hold arbejdede med nye måder at bekæmpe bakterier på og bekæmpelse af malaria.

Efterhånden som vores viden om hvordan man arbejder med naturen vokser, jo mere vil projekterne også bevæge sig over mod mere praktisk anvendelse. Og med god grund. Det er svært, at se hvilken anden vej der er, hvis vi skal løse de store problemer verden står overfor i dag. Desuden virker en mere grøn produktion af de goder, vi kræver i en moderne verden, også som et mål vi bør efterstræbe.

Det bliver spændende, at se hvad fremtiden bringer. Hvis vi virkelig kunne lege med naturen, som vi i dag leger med elektronik, hvad ville du så lave?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *