Dendritiske celler er en vigtig initiator af kroppens immunforsvar. Cellerne findes i mange organer og tæt ved epitelbarrierer, i hud, næse, lunger og tarmen, så de er tæt på de overgange hvor fremmede organismer vil have let ved at invaderer kroppen.
De dendritiske celler er specialiseret i at opdage fremmede overfladeproteiner og DNA samt forskellige sukkerkæder der er karakteristiske for bakterier. Det sker ved hjælp af cytoplasmiske projektioner, der skanner lokalmiljøet og optager ekstracellulære proteiner. Med arme som et rum-monster, bruges projektionerne til at fagocyttere (læs spise) proteiner omkring den; og gennem receptorer som pattern-recognition og toll-like receptorer på projektionerne, kan cellen genkende bakterier og celler der er inficeret med virus.
Når det sker, så optages mikroorganismen eller et nedbrydningsprodukt herfra, og dele af disse præsenteres som peptider på specialiserede receptorer på dendrit cellen. Peptidet fra den fremmede organisme kaldes et antigen. Herefter bliver dendrit cellen mobil og migrerer til den nærmeste lymfeknude, hvor den præsenterer antigenet for immunforsvarets lymfocytter, der netop bliver filtreret igennem lymfeknuden i store mængder. Lymfocytterne er kroppens krigere; når der bliver aktiveret, deler de sig og angriber de celler, der har samme antigen på deres celle-overflader som de er blevet præsenteret for.
Dendritiske celler præsenterer især antigener overfor kroppens T celler der er en speciel form for lymfocyt; de er hver især unikke på den måde, at de kun kan aktiveres af antigener, der præcis matcher en receptor på deres overflade kaldet T celle receptoren (eller bare TCR). Kroppen producerer derfor millioner af T celler, der alle har forskellige TCR’er, så den er klar til at bekæmpe mange forskellige situationer. Men det betyder omvendt at dendrit cellen skal finde lige præcis den T celle der passer; som at finde en nål i en høstak!
For at finde ud af mere præcist hvordan de dendritiske celler dog bære sig ad med, at finde de rigtig T celler, har forskere optaget videoer i lymfeknuder i mus. Ved hjælp af foton mikroskoper har de målt, at en dendritisk celle bruger sine projektioner til at præsentere antigenet overfor T cellerne, således den er i stand til at skanner flere T celler på en gang. I gennemsnit bruger den 3 minutter overfor hver T celle, og kan derfor præsentere antigenet for op mod 5000 T celler i timen. Check videoen ud, den er simpelthen så imponerende at se!
Dendrit cellen er i grøn, mens de røde celler er T celler.
Man kan ikke lade værd med at blive forbløffet over hvordan det kan lade sig gøre.
Kilder
Behnsen J, Narang P, Hasenberg M, Gunzer F, Bilitewski U, et al. 2007 Environmental Dimensionality Controls the Interaction of Phagocytes with the Pathogenic Fungi Aspergillus fumigatus and Candida albicans. PLoS Pathog 3(2): e13. doi:10.1371/journal.ppat.0030013.
Miller MJ et al. T cell repertoire scanning is promoted by dynamic dendritic cell behavior and random T cell motility in the lymph node. PNAS January 27, 2004 vol. 101 no. 4 998-1003.
Abbas AK, Lichtman AH, Pillai S. Cellular and Molecular Immunology. 2007, 6th edition. Saunders Elsevier.
Lillevang ST, Møller BK. Immunologi – en kortfattet lærebog. 2009, 2. Udgave. FADL’s Forlag.
Billeder af dendrit celle og af TCR-Dendrit celle interaktion fra Wikimedia Commons.
