Blog

Knoglemarven og stamcelle-nichen 1

Dette er del 2 i min lille serie om T-celle biologi. I første indlæg fortalte jeg lidt generelt om cellerne, og hvad de kunne. I dette og de kommende indlæg vil jeg fokusere på deres dannelse. Det hele starter i knoglemarven.

 Knoglemarven findes i den medullære del af vores lange knogler og i spongiøse knogler. Ved første øjekast er den placeret mellem osteoblaster og –klaster, der beklæder indersiden af vore knogler, og sinusoider, der er specialiserede ender af blodårerne (markeret med *). Billedet er re-mixet af billeder fra Flickr/patrix, Grey’s Anatomy og American Society of Hematology.
Knoglemarven findes i den medullære del af vores lange knogler og i spongiøse knogler. Ved første øjekast er den placeret mellem osteoblaster og –klaster, der beklæder indersiden af vore knogler, og sinusoider, der er specialiserede ender af blodårerne (markeret med *). Billedet er re-mixet af billeder fra Flickr/patrix, Grey’s Anatomy og American Society of Hematology.

Knoglemarven er i det voksne liv sæde for dannelsen af de mange forskellige typer celler, vi finder i vores blod, heriblandt også T-celler. De stammer alle fra én type celle, nemlig den hematopoetiske stamcelle, som jeg vil fortælle lidt om i kommende indlæg.

Inden vi kommer så vidt, vil jeg dog gerne tegne et billede af det miljø, som denne særlige stamcelle befinder sig i. Det kaldes for den hæmatopoetiske, eller bloddannende, stamcelle-niche.

Den bloddannende stamcelle-niche

En niche er et specialiseret område, et mikro-miljø, der indeholder de rette betingelser for, at stam-cellerne kan overleve. De beskytter stamcellerne mod fremmede signaler, der kunne forstyrre deres udvikling. Samtidig sikrer miljøet også, at stamcellerne ikke deler sig ukontrolleret. Der findes nicher for mange af de andre stamceller, vi kender, fx hår stamceller, samt nicher i tarmen og i hjernen.

Nichens formål er at sikre en organiseret proliferation af stam-cellerne; at stam-cellerne udvikler sig – differentiering kalder man det – til de forskellige blodcelletyper; og endelig at disse frigives til blodet. Fik jeg sagt, at dette skal foregå på en organiseret måde? Det skal foregå på en organiseret måde!

Nichen opnår groft sagt denne organisering på to måder: 1) vha. en række støtte-celler, der gennem membran-bundende receptorer og udskillelse af overlevelses-signaller hjælper stamcellen med at vedligeholde sig selv, og 2) vha. en specifik anatomisk opbygning – eller topografisk organisering som det hedder på fynsk – der sikrer en bestemt asymmetri af støtteceller i nichen samt kommunikation med resten af kroppen.

Skematisk oversigtsbillede af knoglemarven. Lavet af mig selv, men stærkt inspireret af en lignende tegning fra Ross, Pawline: Histology: A Text and Atlas, 2011. I næste indlæg går vi tæt på de enkelte celletyper.
Skematisk oversigtsbillede af knoglemarven. Lavet af mig selv, men stærkt inspireret af en lignende tegning fra Ross, Pawline: Histology: A Text and Atlas, 2011. I næste indlæg går vi tæt på de enkelte celletyper.

Tilsammen udgør denne opbygning og de faktorer, der bliver udskilt i miljøet, den niche, der gør det muligt for stamcellen at overleve og kontinuerligt producere de enormt mange forskellige celler, der udgør blodets celler.

Kilder:

Kiel og Morrison. Uncertainty in the niches that maintain haematopoietic stem cells. Nature Reviews Immunlogy, 2008.
Nagasawa, Omatsu og Sugiyama. Control of hematopoietic stem cells by the bone marrow stromal niche:
the role of reticular cells. Trends in Immunology. 2011.
Moore et al. Stem Cells and Their Niches. Science, 2006.
Ross og Pawlina. Histology: A Text and Atlas. 2011.

Billedkilder:

Bone af Patrix/Flickr.
Fig. 247 fra Grey Anatomy of the Human Body, 1918.
Marrow Germinal Center, American Society of Hematology Image Bank.

Leave a Reply