”Vask dine hænder tit” lyder rådet fra myndighederne i kampen mod coronavirus. Men hvorfor egentlig? Her kommer lidt om den nye coronavirus livscyklus og hvorfor håndvask med sæbe kan redde liv.
Coronavirus – som egentlig hedder SARS-CoV-2 – består groft sagt af to dele: en konvolut og et brev. Uden begge disse dele tilstede kan virus ikke smitte.
Konvolutten kaldes for den virale kappe, som er den, man ser på figuren herover: den består af fire proteiner, der omslutter og beskytter brevet. Selve brevet indeholder et simpelt genetisk budskab, der fortæller smittede celler, at de skal lave mere virus: flere kopier af konvolutten og brevet.
Konvolutten bestemmer også, hvilke celler brevet bliver leveret til. Der sker gennem et ”adresse”-protein (farvet i rødt på figuren), der stikker ud fra kappen. Dette protein kaldes for spidsproteinet (eller spike protein på engelsk). Spidsproteinet binder til celler i vores luftveje, blodbane, tarm, hjertet og nyre, som også er de organer, der kan blive påvirkede, når man bliver smittet med coronavirus. En af årsagerne til, at SARS-CoV-2 er så smitsom, er at spidsproteinet binder rigtig godt til vores celler (1).
Vira har to stadier i deres livscyklus. I første stadie smitter virus celler og mennesker. Her spiller konvolutten en stor rolle. Når virus er blevet ”leveret” og har infiltret en celle, indtræder det andet stadie, hvor ny virus nu bliver produceret i den smittede celle. Her spiller brevet en rolle. Det interessante er, at virus ingenting selv kan gøre. For at blive i brev-analogien, så er coronavirus afhængig af en postmand: den er afhængig af os mennesker for at sprede den (stadie 1) og af vores celler for at reproducere sig selv (stadie 2). Det betyder, at hvor meget virus spreder sig, i sidste ende er op til os.
De eneste behandlinger, vi ved, virker mod coronavirus i dag, er tiltag, der forhindrer stadie 1. Vi må stoppe med at bære virusen rundt, hvis vi vil stoppe smitten.
Det er her håndvask med sæbe kommer ind. Der er omfattende bevis for, at håndvask er en effektiv måde at forhindre luftvejrs-virus i at sprede sig (2). Sæbe kløver sig ind mellem de fire proteiner i konvolutten og får den til at falde fra hinanden. Ingen konvolut, ingen adresse, ingen smitte. Fordi virus også kan overleve i lang tid på overflader (3) – op til dage – anbefaler man også at vaske alle overflader, håndtag og andet, man rører med hænderne, af med sæbe eller sprit.
Uheldigvis kunne vi være bedre til at vaske hænder: et svensk studie viste, at influenza smitte ikke blev synderligt forsinket af selv overdrevet daglig håndvask (4), som tegn på at få ved, hvordan man vasker hænder korrekt. Det gælder uheldigvis også sundhedspersonale, hvor studier tidligere har vist, at min faggruppe ikke vasker hænder specielt hyppigt (5). Med det i mente er her en video fra WHO, der viser, hvordan man vasker hænder korrekt:
Mange af de nye behandlinger, der er under udvikling mod denne virus, forsøger også at udnytte vores viden om coronavirus konvolutten, enten ved at blokere adressen med et medicin, der specifikt binder til spidsproteinet (6) eller ved at få immunsystemet til at genkende andre dele af konvolutten fx gennem en vaccine (7), så kroppens immunsystem hurtigere kan nedbryde inficerede celler. Men i modsætning til sæbe er disse måder at stoppe spredning på ikke hverken testede eller godkendte i mennesker. Indtil da er sæbe et af vores bedste våben mod coronavirus.
Referencer
(1) Cryo-EM structure of the 2019-nCoV spike in the prefusion conformation. Wrapp D et al, Science, 2020.
(2) Physical interventions to interrupt or reduce the spread of respiratory viruses. Jefferson et al, Cochrane Systematic Review, 2011.
(3) Aerosol and surface stability of HCoV-19 (SARS-CoV-2) compared to SARS-CoV-1. van Doremalen et al, medRvix, 2020.
(4) Associations of hand-washing frequency with incidence of acute respiratory tract infection and influenza-like illness in adults: a population-based study in Sweden. Merk et al, BMC Infectious Diseases, 2014.
(5) Hand washing: A modest measure—with big effects. Handwashing Liaison Group. BMJ, 1999.
(6) A human monoclonal 1 antibody blocking SARS-CoV-2 infection. Wang et al, bioRvix, 2020. (7) The outbreak of SARS-CoV-2 pneumonia calls for viral vaccines. Shang et al, NPJ Vaccines, 2020.
