Agmydala motion

Det er vigtigt at motionere alle dele af kroppen, inkl. ens hjerne. I dag motionerede jeg ufrivilligt min agmydala.

Jeg er på besøg hos min Far i USA og lånte i går hans bil og kørte til Chicago, for at checke byen og butikkerne ud. Det resulterede i et par julegaver. Lykkelig for at have gaveindkøbet overstået, vendte jeg om og kørte hjem til Champaign-Urbana hvor min familie bor.

Der bor ca. 6 million mennesker i Chicago, så derfor overraskede det mig egentlig ikke at der var godt med trafik på vej ud af byen. Men:

Pludselig bremser bilen foran mig, jeg ryger helt op bag den, men får bremset med et par meter at give af. Herefter drejer bilen, en kæmpe stor pickup truck, hårdt ud i nødsporet til min store forundring. Billedet af en kæmpe hø palle, 10 meter foran mig, fylder mit hoved og flasher ind hos min agmydala. Mit hjerte pumper, kemiske stoffer jeg ikke kender, gør mig næsten høj. Jeg bremser, drejer så skarpt ud til højre og passere. Bag mig ser jeg biler dreje ud i alle mulige retninger uden om pallen.

Der foregik ikke mange større tanker om hvad hø pallen lavede midt på vejen eller hvad jeg skulle gøre – større overvejelser ville være en ulempe, ikke en fordel. Først senere, da jeg er faldet lidt til ro, tænker jeg på den truck der holdt længere oppe af vejen, som højst sandsynligt havde tabt sin last. Men jeg tænker også på, at jeg egentlig slet ikke tænkte – det hele gik fuldstændig automatisk.

Det er dejligt at have en hjerne der kan tage styringen, når fare nærmere sig – jeg synes dog også at det er en smule groft at den lige pludselig kommandere rundt med mine lemper. Her gik jeg og troede det var mig, der styrede showet?

Måske jeg skulle motionere noget mere.

Skriv et svar