Hvad har et ondt grin, Homers Odysseen, stolte italienere, ‘dansk blod’, og farlige giftstoffer med hinanden at gøre? Læs det her.
Hvad har disse ting med hinanden at gøre?
Et sardonisk grin, er en djævelsk, hånlig og ondskabsfuld latter, som normalt henføres til Homers Odysseen. Men grinet kommer faktisk fra Sardinien, hvor historien fortæller at gamle sardere måtte lade livet, når der ikke længere var brug for dem. Som tegn på stolthed, gik de smilende i døden med et sardonisk grin, hedder det sig.
Det siger sig selv at det ikke er helt let at grine af sin egen død. For at hjælpe stoltheden lidt på vej, spiste de aldrende mænd derfor en lokal urt, der fik deres ansigter til at trække i et krampeagtig grin – også kaldet risus sardonicus – og som i øvrigt slog dem ihjel.
Hvilken plante er det?
Det er temmelig svært at finde ud af præcis hvilken plante de gamle sardere har spist. Wikipedia skriver at planten strychnos nux-vomica giver risus sardonicus, men den vokser kun i det sydøstlige asien. Et andet bud er planten ‘almindelig pigæble‘ (datura stramonium) som vist vokser over det meste af verden, inkl. enkelte steder her på Fyn.
I et tysk konversionsleksikon fra 1890, nævnes dog planten Sardoa Herba, hvilket bare betyder urte fra sardinien. En søgning efter det giver dog pote – flere ældgamle plantebøger har nemlig billeder af en “sardoa herba“, og efter at have tygget lidt latin igennem dukker navnet pulsatilla vulgaris pludselig op.
“Sardoa herba”, også kendt som pulsatilla vulgaris eller Opret Kobjælde er højst sandsynlig den plante de gamle Sardere spiste når de skulle gå smilende i himmeriget.
Bingo! Her er en plante, der oprindeligt kommer fra Sydeuropa, er giftig og som ligner billederne fra de gamle latinske bøger. På engelsk kaldes den i øvrigt ‘Danes blood’, måske fordi den vokser vildt i Danmark under navnet Opret Kobjælde.
Uden at være 100 % sikker, vil jeg skyde på at planten indeholder et stryknin-ligende stof, der gør den giftig. Stryknin findes nemlig i flere forskellige planter, og fremkalder lige præcis risus sardonicus.
Hvad er risus sardonicus så?
Risus sardonicus er en højst karakteristisk tilstand, hvor øjenbrynene og ansigtets muskulatur er i konstant spænding. Resultatet er et anspændt ‘grin’ og hævede øjenbryn, hvilket vel nok ser temmelig djævelsk ud.
Hvorfor produceres lige præcis et smil? Det skyldes højst sandsynligt at det kræver mere energi at producerer et smil end fx et ‘rynk’. Musklerne er derfor større. Samtidig bruger man 12 muskler til at smile, og 11 til at ‘rynke’. Altså er smile musklerne både stærkere og flertallige – så når samtlige muskler spændes, vinder smilet. Dejligt at tænke på.
De muskler der danner smilet, er stærkere fordi de kræver mere energi at producerer dem. De styres hovedsagligt af nerveren n. facialis, som deler sig i et hav af forskellige grene.
Resten af kroppen vil også være i en krampeagtig tilstand. Samtlige muskler spændes og går i spasmer – fordi musklerne ved ryggen er stærkest, vil personen nærmest stå i en bue, uden at kunne bevæge sig.
Hele kroppen spændes og går i spasmer ved stryknin forgiftning.
Hvordan virker stryknin?
Det har på ingen måde været en sjov måde for de gamle sardere at dø på. Stryknin producerer nemlig en af de mest voldsomme, smertefulde og fatale forgiftninger der kendes.
Stoffet virker ved at blokerer en nerve-receptor i hjernen og rygmarven. Denne nerve-receptor – glycin-receptoren – er med til at hæmme impulser fra forskellige muskler, bl.a. dem i ryggen og i ansigtet.
Glycin frigives i hjernen, når musklernes spændes – normalt vil glycin hæfte på andre nerver, der så vil hæmme musklernes spænding. Men stryknin sætter sig på disse nerver, så glycinen ikke virker. Det betyder at musklernes bliver ved med at være spændte, selvom kroppen prøver at signalerer at de skal slappe af igen.
Resultatet er at den forgiftede person efter 10 til 20 minutter vil reagere voldsomt på selv de mindste stimuli. Musklerne spændes mere og mere, så rygraden til sidst vil være i en bue, mens personen hviler på hovedet og hælene.
Efter et par timer dør man enten af udmattelse eller fordi ens åndedrætsmuskulatur sætter ud. Men altså med et smil på læben.
Stryknin virker i meget små mængder og bruges som rottegift, og et godt stykke op i det 20. århundrede blev det faktisk både brugt som doping og medicin mod mavekramper. På grund af dets toksicitet blev det dog efterhånden forbudt, ligesom de fleste sport udøvere godt kunne se det svære i at vinde guld, når man var død.
Til gengæld findes der rigeligt med naturmedicin, som indeholder kobjælde eller stryknin. Personligt ville jeg nok holde mig fra det, men hvis man virkelig gerne vil se det sardoniske smil, er jeg sikker på at de alternative behandlere har det på hele vejen ned til banken – de har en omsætning der nærmere sig 408 millioner kroner om året alene i Danmark.
