&#8220Piller mod jetlag? Er han blevet skør?&#8220 tænker du nok. Det gjorde jeg i hvert fald. Men melatonin er et godt alternativ mod søvnløse nætter.

Ole Lukøje.

Melatonin er et hormon, der produceres i hjernen og blandt andet gør en søvnig. Det spiller en stor rolle i reguleringen af vores døgnrytme, idet melatonin især frigives om natten, når det er mørkt, og på denne måde gør en træt.

Men først en advarsel: Melatonin er ikke, umiddelbart, til salg i Danmark. Gravide, kvinder der gerne vil være gravide og folk der generelt ikke er raske, bør ikke bruge det. Og jeg ved dybest set ikke om det er lovligt at importerer det. Og så skal man sove når man har taget det. Intet andet.

Hvorfor får man jetlag?

Jetlag opstår når man rejser på tværs af tidszoner, og kendes af stort set alle der har rejst længere tid i fly.

Mens rejsen vest på plejer at være okay, så har jeg selv temmelig svært ved at rejse den anden vej – nemlig øst på. Det resulterer i opvågninger kl. 4 om natten, underlige madvaner samt træthed. Med andre ord, det er pisse irriterende!

Jetlag opstår fordi kroppen er vant til en anden døgnrytme, også kaldet den cirkadian rytme, fra latin hvor circa betyder &#8220omkring&#8220 og diem betyder &#8220dag&#8220. Døgnrytmen styres af hormoner i kroppen, men kan påvirkes af en række eksterne faktorer, hvoraf langt den vigtigste er sollys.

Nerver fra vores øjne er nemlig forbundet med en gruppe celler i hjernen kaldet nucleus suprachiasmaticus. Denne gruppe celler bestemmer hvornår melatonin skal dannes og frigives – hvilket selvfølgelig sker når det er mørkt. Melatonin kaldes derfor også ‘hormon of darkness’ (!), selvom jeg personligt synes Ole Lukøje’s Wonder Drug ville lyde bedre.

Der findes også andre eksterne stimuli som påvirker ens døgnryme – de kaldes zeitgeber, hvilket selvfølgelig betyder ‘tidsgivere’ på tysk. Den vigtigste er som sagt lys – mens andre stimuli som spisevaner og social interaktion spiller en rolle, og kan påvirke din døgnrytme.

Nu har du sikkert to spørgsmål:

Betyder det at blinde ingen døgntyme har?

Min fysiologi bog (og man får let fornemmelsen at det virkelig er nogle kloge mennesker der har skrevet den) skriver at blinde rent faktisk ingen døgnrytme har. Hvem skulle have troet det?

Kan jeg så ikke bare udsætte mig selv for lys, indtil jeg skal i seng?

Igen, du har ret! Ligesom det er en god ide at spise mad på de ‘rigtige’ tidspunkter. Så hvis du ikke er så meget for piller, så er det da et dejligt alternativ. Men reelt svært at gennemføre. Du kan læse mere om lysbehandling hos NetDoktor.

Mela… hvad for noget?

Nå, men jeg er jo både doven og har lært tilstrækkeligt til at vide hvordan man undersøger stoffers farlighed. Så som en anden Hunter S. Thompsen (ah okay), gav jeg mig straks til at undersøge hvad melatonin nu var for noget og besluttede mig for at det ikke lød farligt:

• Man kan faktisk godt købe det i Danmark, men skal bare have et apotek til at specialfremstille det (hvilket kræver at du overtaler både din læge og dit apotek).
• Det sælges desuden som pillen Circadin, men er af mystiske årsager kun godkendt til folk over 55 år.
• Melatonin er ikke fundet at gøre nogen skade ved brug i kortere perioder. Der findes ikke langtidsstudier der har undersøgt virkningen af melatonin.
• I modsætning til alle de andre søvnpiller folk propper sig med, så får man ikke ‘hang over’ eller bliver afhængig af det.
• Man kan købe melatonin på ethvert apotek i USA – uden recept.

Så da jeg kom hjem fra USA for nyligt, og kl. blev sengetid, tog jeg én pille (3 mg) og lagde mig til at sove. Og sørme nok om det ikke virkede… næsten da. Jeg vågnede kl. 6.30 om morgenen.

Hermed sommerens første tip.