Sjov med din knæskal

I anden installation af ‘Sjov med knogler‘ skal vi lege lidt med knæet, nærmere bestemt vores knæskal, som er temmelig bevægelig.

Knæet er et komplekst og vigtigt led i kroppen – er du øm, rød, hævet, så lad vær med at leg rundt med det. Knæskallen er en lille, trekantet knogle, der sidder lige foran stedet hvor knoglen fra låret artikulerer med de to knogler i dit skinneben og på denne måde beskytter knæet. På latin kalder man den patella, som betyder ‘lille pande’.


Patella – set forfra og fra siden. Bemærk hvor højt oppe knæskallen sidder i billedet til højre. Den glider ‘ned’ når man bøjer knæet i 90 grader.

Øvelse nr. 2 – bevæg din knæskal

Start med at strække dit ene ben ud, og slap helt af i det. Det er vigtigt at det er fuldstændigt afslappet, for at få øvelsen her til at virke. Dit knæ må altså ikke være spædt!

knae-1.jpg
Afslappet – du behøver ikke smide bukserne som her, det er bare lettere at vise

Prøv først med dine fingre at mærk knoglen mens du kigger på billedet herover. Man kan fornemme dens trekantet form og mærke at den er lidt ru forskellige steder.

Ta’ nu fat med et par fingre, rundt om din knæskal.

Prøv nu at ryk frem og tilbage på den. Tryk først ovenfra, så nedefra. Kan du ikke rykke i den, kan du prøve at strække dit ben lidt mere.

knae-2.jpg knae-3.jpg
Tryk først oppe fra ned – og så nedefra og op… mærk hvordan let den glider

Prøv så med din ene hånd forsigtigt at skubbe den over mod venstre – så mod højre.

knae-5.jpg knae-4.jpg
Også fra side til side…

Sjovt ikke? Prøv at bøj knæet i 90 grader og rør lidt ved knæskallen igen – bemærk hvor fastspændt den er nu.

Det skyldes at knæskallen sidder indlejret lige under et af dit lårs store muskler (m. quadriceps femoris for dem der gerne vil kende den latinske betegnelse). Musklen går fra hele forfladen af dit lår, ned over knæet og hæfter sig på dit skinneben. Den er med andre ord stor, og løfter skinnebenet når du fx. går en tur, eller sparker til en bold.

Knæskallen bruges af kroppen til at øge musklens virkning – ligesom du slår med større kraft når du holder længst ude på skaftet af en hammer, får musklen nemlig også mere kræft når knæskallen forlænger afstanden mellem den og skinnebenet (det såkaldte kraft gange arm princip man lærte om i fysiktimerne).

Til næste øvelse skal du helst bruge en partner – så prøv at se om du ikke kan finde sådan en i løbet af de næste par dage.

Sjov med knogler

Andre øvelser i serien:

  1. Sjov med din underarm
  2. Sjov med din knæskal
  3. Sjov med brystkassen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *