X-6-factor: 5 bakterielle kandidater du (næsten) ikke vil leve uden

Quizshows og konkurrencer er jo så populære for tiden – derfor har jeg den store ære at præsenterer X-6-factor!

X-6-factor er den lille forskel (mikro lille faktisk!) der skiller talentfulde tarmflora fra stjerneformet super bakterier.

Efter 3 milliarder års benhård udvikling og kamp for liv, er vi endelig nået finalen. Det er nu op til dig at bestemme hvilken af de fem forskellige bakterier du synes har den særlige X-6-factor.

Afgiv din stemme i kommentar-feltet herunder.

Kandidat nr. 1: Escherichia Coli

Billede af E. coli
Billede af E. Coli

Bedre kendt som E. Coli. Denne meget udskældte bakterie, spiller en afgørende rolle i vores tarmsystem. Her er den nemlig med til at nedbryde mange af de ting, vores egen krop ikke kan bruge til noget, især alle de kulhydrater vi ikke har optaget.

Gennem en process kaldet fermentering, danner E. Coli ekstra energi som vi kan bruge til hverdagens strabadser (eksamen fx!).

Enhver familie har et par kriminelle onkler, og det gælder selvfølgelig også E. Coli. Er du uheldig og møde dem, giver de diaré – og hvis du er rigtig uheldig og spiser E. Coli O157:H7, kramper din mave, svigter dine nyre, og der er en god chance for at du dør. Så husk at kog din mad!

Men E. Coli er som regel på din side – den danner nemlig vitamin K (som sætter blodet i stand til at størkne). Fordi den bruger det meste af energien til rådighed i tarmen, er den også med til at holde andre, farlige bakterier væk.

Endelig er E. Coli menneskets mikroskopiske forsøgsrotte, og er blevet udsat for alt hvad mikrobiologer nogensinde har haft våde drømme om. Stort set al vores viden om DNA’s opbygning , cellers deling og hvordan der dannes proteiner, stammer fra de her små gutter.

Er det ikke spændende at tænke på, at når læger og andre videnskabsmænd udtaler sig om livets store mysterier, så er det denne lille fætter der giver dem svaret?

Tak E. Coli!

Kandidat nr. 2: Staphylococcus

Billede af staphylococcus
Billede af Staphylococcus

Staphyl betyder grape på græsk, og disse små bakterier der lever på vores hud, ligner skam også lidt små grape-frugter.

Der er ca. 100 til 1000 pr. cm. hud – dog lidt mere under arme og tær. De små bakterier gør spiller sjældent en rolle under sygdom, men kan falde ned i hår-sække på huden, hvilket kan give bumser og acne.

Tilgengæld beskytter de mod svamp. Okay deal, hvis du spørger mig.

Tak Staphyloccus!

Kandidat nr. 3: Lactobacillus acidophilius

Billede af Lactobacillus
Billede af lactobacillius acidophilius

Denne bakterie har fået sit navn fordi den elsker mælk og suger, som den nedbryder til syre.

Hos mennesket findes den i munden, tarmen og sørme også i vagina.

Alle steder er den med til at beskytte mod fremmede organismer, ved at danne et meget syre-holdigt miljø. Det kan de fleste udefrakommende celler og bakterier ikke så godt lide, så de dør. I tarmen er den med til at nedbryde vores føde til en form, hvor det kan optages og bruges af vores krop.

Nogle forskere mener også at bakterien forbedre vores immunforsvar, nedbringer svampeinfektioner i vagina, hjælper mod diaré og reducerer kolesterol niveauet i kroppen. Halleluja!

Ja faktisk er denne bakterie så sund, at man er begyndt at give den i pille form. Jeg brugte selv 6 uger sidste summer i et laboratorium, hvor vi gav små grise det her, for at se om deres tarme voksede mere.

Tak Lactobacillus acidophilius!

Kandidat nr. 4: Streptococcus

Billede af Streptococcus
Billede af Streptococcus

Munden er de rene paradis for bakterier. Her er varmt og der kommer masser af energi ind.

Det er til særlig gavn for streptococcus-familien, som hygger sig her. Når de deler sig, ligger de sig tæt op af hinanden, så det ligner lange kæder, hvilket også har givet dem deres navn – strepto betyder åbenbart kæde på græsk.

På den ene side kan de her bakterier være de rene pestilenser, og være medvirkende til meningitis og inficerer lungerne. Og så er de i familie med den skrækkelige ‘hud-spisende’ bakterie Nekrotiserende Fasciitis (lad vær med at søg efter det på Google!) som æder din hud! Uck.

På den anden side er de en del af ens ‘mund flora’, som beskytter mod fremmede bakterier i at slå sig ned.

Tak Streptococus (så længe du opføre dig ordentligt).

Kandidat nr. 5: Heliocobactor Pylori

Billede af heliocobactor pylori
Billede af heliocobactor pylori

Denne bakterie findes hos ca. halvdelen af alle voksne i den vestlige verden. Men faktisk er den overhovedet ikke særlig rar at have – den giver nemlig mavesår og hvis man er rigtig uheldig, så kan den også udvikle gastrisk cancer (altså kræft i mavesækken).

Man fandt den første gang tilbage i år 1875, men den blev hurtigt glemt igen – ikke før 1980’erne gik det op for forskere at bakterier rent faktisk kunne overleve i det meget syreholdige miljø i maven (pH’en her kan blive helt ned mod 1 og man troede derfor ikke noget kunne leve der).

To læger, Robin Warren og Berry Marshall, var dog kloge nok til at sætte spørgsmålstegn ved dette (husk bakterier kan leve stort set alle steder i verden), og konkluderede i et papir at bakterien var årsagen til mavesår, ikke stress og spicy mad som man havde troet indtil da.

Der var ikke mange der tog de to seriøst, i hvert fald ikke før Marshall drak en skål med heliocobactor i – og sørme nok om han ikke udviklede mavesår (et temmelig slemt et endag) og alle fik syn for sagen. I 2005 fik de to læger nobelprisen i medicin for deres opdagelse.

Har vi noget at takke heliocobactor bakterien for? Egentlig ikke, andet end den var fornuftig nok til at give Marshall det mavesår, der overbevidste resten af lægestaden om dens farlighed – det betød omvendt at man i dag har en generelt god kur for mavesår, som involverer antibiotika.

Så tak for det heliocobactor.

Afstemningen vare indtil fredag kl. 21:15.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *