Blog

Testikulært lift-off

Der findes reflekser de underligste steder på kroppen, inklusiv omkring dine testikler. Heldigvis, for de er sjove at lege med og samtidig mediterende at kigge på.

Testikler. Dejlige at eje. Sjove at lege med. Billede af zell0ss.
Testikler. Dejlige at eje. Sjove at lege med. Billede af zell0ss.

Reflekser giver som regel nogenlunde mening. Kroppen bliver stimuleret på en måde, hvor en bestemt handling er givtig, og igangsætter inden for et par millisekunder forud-programmerede bevægelser. Det sætter vores kognitive indflydelse ud af spillet, men betyder også at vi – eller rettere vores krop – kan reagere hurtigt.

Fx hvis du brænder dig og trækker fingeren væk. Hvis dine øjnes bevægelser skal koordineres. Eller hvis du bliver strøget på benet og din ene testikel trækker sig op. Hov, hvad? Testikel-hvad-for-noget?

Mediterende testikler

Men jo den er god nok. Et blidt strøg på indersiden af en mands lår, får testiklerne til at kravler op mod kroppen. Det sørger cremasterrefleksen for.

Umiddelbart virker cremasterrefleksen, mere billedligt kaldt testisrefleksen, jo ikke lige så vigtig som de mange andre reflekser vi er udstyret med. Men den er en af de sjovere at lege med.
Hvis du har adgang til et par testikler, skal du helt klart prøve dette:

  1. Fjern bentøj og underbukser og kig på en af testiklerne.
  2. Stryg med din negle op af samme sides inderlår.
  3. Nyd hvordan testiklen langsomt og stoisk trækker sig op mod kroppen.

Det er næstende mediterende at kigge på.

Refleksen minder os også om, at vi alle er bygget lidt forskelligt. I en undersøgelse af 500 drenge mellem 3 dage til 16 år, havde kun 56 % en refleks på begge sider. 5 % havde slet ikke nogen refleks. Og som tiden går og man bliver ældre, fandt forfatterne at op mod 70 % af forsøgspersonerne udviklede et respons på begge testikler, selvom de kun blev stimuleret på det ene lår.

Det kan man så også tænke lidt på.

Cremaster refleksen. Et blidt strøg på indersiden af et mande-lår, gør at der bliver sendt signaler til cremaster musklen (rød). Den sørger for at trækker testis op mod kroppen. Billede af John Chemnitz.
Cremaster refleksen. Et blidt strøg på indersiden af et mande-lår, gør at der bliver sendt signaler til cremaster musklen (rød). Den sørger for at trækker testis op mod kroppen. Billede af John Chemnitz.

10 – 9 – 8 …

Jeg kan ikke svare på hvorfor denne refleks har udviklet sig, men kan forklare hvorfor det sker.

Når man bliver stimuleret på indersiden af låret, fx med en negle, føres dette stimuli til rygmarven (ved L1) af en nerve kaldt n. ilioinguinalis. Via et interneuron føres signalet til n. genitofemoralis, der forlader rygmarven ved L1 og L2, og bl.a. kontakter musklen m. cremaster med motorisk neuroner gennem en sidegren kaldt ramus genitalis. Cremaster kontrahere sig og da den sidder fast på en testikel, hives denne med.

Okay, det var lidt tørt – men resultatet er klart: testikulært lift-off!

Musklen styre altså hvor højt eller lavt vores testikler skal hænge, hvilket spiller en vigtig rolle for temperaturen i scrotum. Hvis det er koldt sidder testiklerne som bekendt tæt på kroppen, helt krummet sammen, og hvis det er varmt, hænger de nede om knæhaserne. Takket være m. cremaster.

Kilder

Billede af Wall Street Bull, af zell0ss.
Mandlige kønsorganer, noter og billede af lektor John Chemnitz, SDU.
Sentralnervesystemet af Per Brodal. 4. Udgave. Universitetsforlaget.
Cremasteric Reflex and Retraction of a Testis. Bingöl-Koloğlu M et al. J Pediatr Surg. 2001 Jun;36(6):863-7.

One comment Testikulært lift-off

[…] i al verden har lyst til at gøre reklame på en blog der skriver om testikler, sæd og muse-psykologi? Jeg takkede nej, så nu finder vi aldrig ud af det, men det må virkelig […]

Leave a Reply