Hvordan fisk gik fra vand til land

For omkring 416 og 359 millioner år siden skete der noget fantastisk – vores fiske-forfædre besluttede sig for at kravle ud af vandet og op på land. Den dag i dag, kan man stadig se sporene fra vores forfædre i vores egne knogler.

Akkumuleret viden og lidt stædighed

I mange år var det lidt af et mysterium hvordan dyr havde bevæget sig fra vand og op på land. Ved at undersøge fossiler, gemt i forskellige jordlag, vidste man ca. hvornår transitionen skete, men ikke før Neil Shubin (en palæontolog; læs dino-jæger!) og hans hold besluttede sig for at bruge næsten 8 år på at finde det anatomiske link mellem fisk og landdyr, er det blevet helt klart hvem vores forfædre var eller hvad vi havde arvet fra dem.

Bevæbnet med viden om at 370 millioner år gammel jord, var tilgængelig for udgravning i den nordlige del af den Canadiske tundra, samt at der var beviser for, at der eksisterede fisk før denne periode og landdyr efter – og ikke så meget andet end det – besluttede holdet sig for, at bruge deres sommer på lidt knogle-jagt. Første forsøg i 1998 endte temmelig skidt, men fordi de troede på det arbejde videnskabsmænd før dem havde lavet, blev de ved med at komme tilbage de følgende somre. Og sørme nok! Efter fire forsøg fandt de i 2004 Tiktaalik roseae, et dyr med markante fiske træk. Men Tiktaalik gemte også på en række hemmeligheder, der for første gang viste hvordan fisk udviklede sig til at kunne gå på land.

Vegetariske tøssedrenge fisk

Da forskerne fik skeletten hjem, fandt de nemlig en mellemting mellem en finne og en basal ”arm”, der indeholdte de samme grundknogler som alle mennesker (og andre dyr for den sags skyld) har i dag, men samtidig havde fiskeskæl og lange finner.

Tiktaalik blev fundet i et område der enten har været en svamp sump eller et vandløb. Efterhånden som dyret har opholdt sig her, har dens finne udviklet sig og langsomt begyndt at virke som en arm, der kunne skubbe Tiktaalik rundt; skelettet viste også tegn på næsebor, lunger og simple ribben, der alle har virket til at understøtte dens vejrtrækning (læs hvordan her), måske som konsekvens af dårlige iltforhold i vandet. Alligevel havde den samtidig gæller og specielle knogler der normalt kendes fra fisk; Tiktaalik er altså en hybrid mellem fisk og landdyr.

Efterhånden som den har snuset til luften over vand, er dens luftsystem udviklet og herfra, har det været logisk at komme op på land, væk fra de farlige fisk og hen til næringsrige planter på land.

Din indre fisk

Det der slår mig mest er hvor meget af os selv, man kan genkende i de her dyr. Ta’ finnen fx, som er vist på et billede herunder og sammenlign det med billedet af vores arm. De knogler som for over 300 millioner år siden hjalp Tiktaalik ud af vandet, er (næsten) de samme som vi går rundt og bruger hver dag. Evolution er fantastisk.

Neil Shubin beskriver i glimmerende detaljer en lang række andre træk, vi også har arvet fra vores fiske forfædre i hans bog Your Inner Fish. Den kan varmt anbefales hvis du gerne vil vide noget om dine tip-tip-tip-tip-oldeforældre.

Opdagelsen er også et glimmerende eksempel på hvordan videnskab i høj grad virker – nemlig ved at bygge videre på det arbejde, andre før én har lavet. Er det ikke strålende?

Kilder

“A Devonian tetrapod-like fish and the evolution of the tetrapod body plan”. Daeschler et al, Nature, 2006, 6. april.
”The pectoral fin of Tiktaalik roseae and the origin of the tetrapod limb”. Shubin et al, Nature, 2006, 6. april.
“A firm step from water to land”. Ahlberg & Clack, Nature, 2006, 6. april.
“Your Inner Fish” af Neil Shubin, Vintage Books, 2008.
Tiktaalik roseae hjemmeside.
Wikipedia