Benhårde fysiologiske faktorer er på spil. Læs de biologiske undskyldninger, så du kan forsvare dig selv når du vågner.
Det er jo mørkt!
Der er betydeligt mere gang i dynerne mellem kl. 22 og kl. 1 end resten af dagen. Se bare grafen til venstre.
Det er på et tidspunkt, hvor vi i forvejen er ved at geare ned. Kroppens indre ur, vores cirkadisk rytme, styres af hormonet melatonin der frigives når det bliver mørkt. Det igangsætter en kaskade af begivenheder: vores kropstemperatur falder. Hormon-produktionen i kroppen stopper. Hjernens aktivitet bliver langsommere. Alt sammen ting, der gør os søvnige.
Først undskyldning er derfor at det jo er mørkt!
Denne strategi har også den indbygget bonus, at man kan argumenterer for mere sex i dagtimerne.
Sex er hårdt
Næste undskyldning er lidt mere af et gamble. Her må man prøve at overbevise sin partner om, at det er én selv der har lavet alt arbejdet og det derfor er ganske naturligt at være træt efterfølgende.
Og det er ikke helt forkert, for sex koster kalorier og sved på panden. Hvor meget er selvfølgelig afhængigt af indsatsen undervejs og tiden brugt, men det ville ikke være helt forkert at sammenligne det med en lille jogging tur.
Der er dog flere fare ved at bruge denne undskyldning. Dels er det helt bogstaveligt afhængigt af hvem der er på toppen. Og måske vil ens hyperfriske partner bare forlange, at man rent faktisk kan holde til en jogging tur uden at vælte træt omkuld bagefter.
Jeg er på stoffer
Dette er nok det bedste argument. Sex og især orgasmer udløser en cocktail af stoffer. Hvem ville ikke være træt efter at hjernen og krop var blevet pumpet til med kemi?
Hormonet prolaktin stiger med næsten 150 % efter orgasme. Dyr og mennesker har alle forhøjet prolaktin niveauer under søvn, så når niveauet eksploderer efter sex, ja så bliver man træt.
Noradrenalin øges også under en orgasme. Det medføre en stigning i blodtrykket, der dog falder med det samme efter endt coitus. Det er let at forestille sig, at det faldende blodtryk giver én lyst til at kaste hovedet i hovedpuden og lukke øjnene.
Mange flere stoffer er på spil, alt for mange til at nævne her, men de fleste virker afslappende og beroligende. Så inden man falder i søvn, må man prøve at mumle at man er påvirket af stoffer og for træt til at nusse, hvilket jeg er overbevist om vil give en ro til at sove i.
Jeg sover fordi jeg kun vil være hos dig
Denne er ikke til de kristne kærester. Nogle forskere har foreslået, at det giver god evolutionær mening at mænd sover efter sex. Vi mænd har nemlig en refraktær periode, hvor man ikke kan komme igen. Siden det alligevel ikke er muligt at løbe ud og befrugte andre, så kan man ligeså godt bruge tiden på at sove og samle energi.
Andre har foreslået at tendensen til at sove, blot er en side-effekt af de mange stoffer der bliver frigivet under sex. De har evolutionært været vigtige, da de har øget pardannelsen efter sex, således at kvinden ikke risikerer at stå tilbage alene og opdrage eventuelle børn selv.
Sådan nogle ting er jo altid spekulationer, men en god retoriker vil måske kunne sælge søvnen som et udtryk for ens uendelige kærlighed til partneren?
Men lige en endelig pointe: intet tyder på, at kvinder ikke også skulle blive trætte efter orgasmer. Derfor kunne det i virkeligheden være lettere, simpelthen at få dem til at komme, i stedet for at memorere alle undskyldningerne her. Så kunne man måske få lov at sove lidt.
Kilder
Time for sex: nycthemeral distribution of human sexual behavior, Journal of Circadian Rhythms, 2005, Roberto Refinetti.
Circadian Rhythm, Wikipedia.
Physiological Cost of Sexual Activity, Heart Disease and Erectile Dysfunction, 2004, Robert F. DeBusk.
Neuroendocrine and Cardiovascular Response To Sexual Arousal and Orgasm in Men, Psychoneuroendocrinology, 1998, Tillmann Krüger et al.
Prolactin secretion and sleep, Sleep, 1994, Spiegel et al.
Review: Orgasm-induced prolactin secretion: feedback control of sexual drive? Neuroscience and Biobehavioral Reviews, 2001, Tillmann Krüger et al.
Why do guys get sleepy after sex?
Janesdeads foto: pride
Det hele giver utroligt meget mening, især den del med stofferne, samt at manden lige så godt kan blive og sove når han alligevel ikke kan befrugte andre, det er jo urinstinket der slår til.
Men jeg har et “problem” med min kæreste, som er overbevist om at sex er skadeligt for kroppen og det er derfor man falder i søvn, så meget sex er MEGET dårligt. Jeg kan godt lide sex… Hvem kan ikke det? Men må samtidig acceptere at min kæreste har disse holdninger, hertil skal det siges at min kæreste er kinesisk.